Udlån, løbetid. (* 1)

Udlån, løbetid. (* 1)

Kendelse af 15. juni 1992 i sag nr. 36/1992 (Udlån, løbetid).

Den 21. marts 1986 ydede pengeinstituttet P klageren K et lån på 93.181,69 kr. Af gældsbrevet fremgik bl.a.: »Ved nedsættelse eller forhøjelse af renten kan ydelsen ændres efter sparekassens bestemmelse under hensyn til den oprindeligt aftalte løbetid«. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.450 kr., og renten var angivet, som den af P til enhver tid fastsatte rentesats, for tiden 11% p.a. I perioden 1. juni 1986 til 1. februar 1987 opnåede klageren ydelsesbortfald med 4 ydelser.

Under anbringende af at lånets løbetid var aftalt til 7 år indbragte K sagen for ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at K var frigjort for sin forpligtelse, når hun havde betalt ydelser på lånet i 7 år regnet fra lånets etablering.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog P's påstand til følge med disse bemærkninger

»Gældsbrevet indeholder ingen angivelse af lånets løbetid, og det er ikke godtgjort, at P mundtligt har tilsikret K en bestemt løbetid. Det må således lægges til grund, at P alene - korrekt - har oplyst K om, at løbetiden under forudsætning af uændret rente ville være ca. 7 år. P har ved den citerede bestemmelse i gældsbrevet forbeholdt sig en ret til at regulere ydelsen med henblik på at fastholde denne løbetid, men har ikke påtaget sig en forpligtelse hertil. K måtte således påregne, at lånets løbetid kunne blive forlænget som følge af renteforhøjelsen. K måtte endvidere indse, at fritagelsen for at betale nogle af de månedlige ydelser ville medføre en forlængelse af løbetiden. Ankenævnet finder herefter ikke, at K kan gøre noget krav gældende i anledning af, at lånets løbetid er blevet forlænget af de nævnte grunde.«

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992

I 1986 ydede et pengeinstitut P en klager K et lån på 93.181,69 kr.

Det var i gældsbrevet anført, at ydelsen ved nedsættelse eller forhøjelse af renten kunne ændres efter P's bestemmelse under hensyn til den oprindeligt aftalte løbetid. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.450 kr., og renten var angivet til den af P til enhver tid fastsatte rentesats, for tiden 11% p.a. I 1986-87 opnåede K ydelsesbortfald med fire ydelser. K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at K var frigjort fra sin forpligtelse, når hun havde betalt ydelser på lånet i syv år, regnet fra lånets etablering, idet løbetiden var aftalt til syv år. K fik ikke medhold.