Børneopsparingskonto. Udbetaling af ihændehaverbog. (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Børneopsparingskonto. Udbetaling af ihændehaverbog. (* 1)
-Kendelse af 15. juni 1992 i sag 27/1992 (Børneopsparing, ihændehaverbog udbetaling til ikke berettiget.
Den 11. juli 1985 blev klageren K's børneopsparingskonto hos pengeinstituttet P opgjort, og indestående med renter på 49.036,72 kr. overførtes efter anmodning af K's far F til dennes konto. K var født den 2. juli 1964 og bindingsperioden for børneopsparingskontoen udløb den 2. juli 1985. Den til kontoen knyttede bog var en ihændehaverbog og var på forsiden påført: »Børneopsparing«.
K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes, at betale hende 49.306,72 kr.
P nedlagde påstand om frifindelse.
Ankenævnet tog K's påstand til følge med disse bemærkninger
»Bankbogen har påtegning om, at kontoen var en børneopsparingskonto. Når endvidere henses til, at F anmodede om overførsel af det samlede - betydelige - indestående til sin egen konto, findes der at have foreligget sådanne særlige omstændigheder, at P's medarbejder burde have anmodet F om bevis for hans ret til at hæve på kontoen. P er herefter ikke frigjort ved den foretagne udbetaling, jfr. gældsbrevslovens § 33, stk. 2.«
P pålagdes at betale K 49.306,72 kr. med tillæg af rente svarende til P's til enhver tid gældende rente af børneopsparingskonti, for hvilke bindingsperioden er udløbet.
(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992
Klageren K's far F hævede indestående på K's børneopsparingskonto.
Udbetalingen ikke sket med frigørende virkning for kontoførende pengeinstitut.