Legislator Case Law & Legislation
W19926043825 DK

Værdipapirer, anbefaling af køb. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 60438 Valid

Værdipapirer, anbefaling af køb. (* 1)

Kendelse af 24. april 1992 i sag nr. 578/1991 (Værdipapirer, anbefaling om køb af udenlandske aktier. Bevis).

Klageren K indgik i efteråret 1989 med pengeinstituttet P aftale om investering i udenlandske aktier. Der indkøbtes herefter aktier i 3 forskellige selskaber til en samlet kursværdi af ca. 300.000 kr. K modtog forinden investeringen P's købsanbefalinger vedrørende de enkelte selskaber.

I løbet af 1990 var kurserne på de 3 papirer udsat for betydelige kursfald.

K indbragte sagen for Ankenævnet bl.a. med påstand om, at P tilpligtedes at tilbagekøbe de indkøbte papirer til købskursen.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet afviste at behandle klagen med følgende bemærkninger

»Spørgsmålet om, hvorvidt der måtte være grundlag for at indrømme K hæveadgang eller pålægge P erstatningsansvar, må bl.a. bero på, hvad der mellem parterne er aftalt med hensyn til graden af risikovillighed og investeringshorisont, og herudfra for hver enkelt papir på en vurdering af, om P's anbefaling om køb efter forholdene på daværende tidspunkt kan betegnes som fagligt forkert eller uforsvarlig. Ankenævnet finder, at en stillingtagen til klagen herefter ville forudsætte en bevisførelse, som efter sin karakter og sit omfang ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene, og Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1«.

Endelig adm. afgørelse 1992 60438 Valid

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992

Endelig adm. afgørelse 1992 60438 Valid

Klageren K påklagede pengeinstituttet P's rådgivning vedrørende køb af udenlandske aktier. Ankenævnet kunne ikke behandle klagen, idet en afgørelse ville kræve en bevisførelse, som ikke kunne ske for Ankenævnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →