Rente, udlån. Gebyr for notering af udlæg. (* 1)

Rente, udlån. Gebyr for notering af udlæg. (* 1)

Kendelse a 24. april 1992 i sag nr. 584/1991 (Rente, udlån. Gebyr for notering af udlæg).

I december 1991 afkrævede pengeinstituttet P klageren K 1.220 kr. i gebyr som betaling for notering af en kreditors udlæg i klageren K's bil, i hvilken P havde pant.

K indbragte sagen for Ankenævnet bl.a. med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at P ikke var berettiget til et gebyr på 1.220 kr.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog K's påstand delvis til følge med disse bemærkninger

»Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte P's praksis, hvorefter der opkræves gebyr hos kunden for notering af udlæg. Det hos K opkrævede gebyr på 1.220 kr. findes imidlertid at overstige, hvad der kan anses for rimeligt, og Ankenævnet finder, at gebyret bør nedsættes til 300 kr.«.

P har i medfør af Ankenævnets vedtægters § 11 stk. 2 meddelt, at P ikke ønsker at være bundet af kendelsen.

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992.

Et pengeinstitut P krævede en klager K 1.220 kr. som betaling for notering af en kreditors udlæg i K's bil, i hvilken P havde pant.

K indbragte sagen for Ankenævnet bl.a. med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at P ikke var berettiget til et gebyr på 1.220 kr. K fik delvis medhold.