Udlån, løbetid (* 1)
Statutory Text (3 Articles)
Udlån, løbetid (* 1)
Kendelse af 14- april 1992 i sag nr. 544/1991 (Udlån, løbetid).
I forbindelse med at klageren K ønskede at købe en bil, anmodede han finansieringsselskabet F om et lån. I skrivelse af 27. januar 1987 tilbød F K et lån på »kr. 87.033 inclusive 2% etableringsprovision kr. 1.741,- samt etableringsomkostninger«. Etableringsomkostningerne oplystes til 4.292 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.608 kr. over ca. 6 år.
Den 31. december 1990 udgjorde lånets restgæld 58.906,23 kr.
Klageren rettede herefter henvendelse til F, som oplyste, at den forlængede løbetid skyldtes, at renten havde været stigende, ligesom to ydelser var sprunget over. F oplyste desuden, at man ved beregningen af ydelsen i forbindelse med lånetilbudet havde begået en fejl, idet etableringsomkostningerne på i alt 6.033 kr. ikke var medtaget i forbindelse med beregningen af ydelsen.
K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at F tilpligtedes at give K saldokvittering mod at modtage den pantsatte bil.
Ankenævnets afgørelse var således
»Ankenævnet finder, at K på grundlag af F's skrivelse af 27. januar 1987 måtte gå ud fra, at F ville fastsætte ydelsen, således at lånet inkl. omkostningerne på i alt 6.033 kr. ved uændret rente ville være afviklet over 6 år. Det må således anses for en fejl, at F ved fastsættelsen af den månedlige ydelse ikke tog hensyn til disse omkostninger. Ankenævnet finder derfor, at F bør kreditere lånets restgæld med 6.033 kr. med tillæg af påløbne renter.«
(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992.
I januar 1987 ydede et finansieringsselskab F en klager et lån på 87.033 kr. incl. etableringsprovision samt etableringsomkostninger. Lånet skulle afvikles over ca. 6 år.
Efter at K var blevet opmærksom på, at den aftalte løbetid ikke kunne overholdes, rettede K henvendelse til F, som oplyste, at man i forbindelse med etablering af lånet havde begået en fejl, idet etableringsomkostningerne ikke var medtaget i forbindelse med beregningen af ydelsen, ligesom den forlængede løbetid skyldtes, at renten havde været stigende, og at der var givet ydelseshenstand. K indbragte sagen for ankenævnet med påstand om, at F tilpligtedes at give K saldokvittering mod at modtage den pantsatte bil. K fik delvis medhold.