Legislator Case Law & Legislation
W19926043325 DK

Kaution, skiftelovens § 53. (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 60433 Valid

Kaution, skiftelovens § 53. (* 1)

Kendelse af 3. april 1992 i-sag nr. 605/1991 (Kaution, skiftelovens § 53).

Klageren K's mor M kautionerede i 1986 sammen med 2 andre kautionister for enhver forpligtelse, som K's søster S og dennes ægtefælle havde eller måtte få overfor pengeinstituttet P, dog til sammen for et beløb på indtil 75.000 kr. Kautionserklæringens bagside indeholdt forinden underskrift bl.a. følgende bestemmelse

»Såvel debitors som en kautionists arvinger hæfter i gældsvedgåelsesboer solidarisk for afdødes forpligtelser«.

I 1987 døde M, hvis bo blev overtaget til privat skifte af K og S. Proklama blev ikke udstedt, og kautionen blev ikke anmeldt. K og S arvede hver 110.637 kr.

Efter misligholdelse af det kautionssikrede engagement i 1990 indbetalte den ene af de to øvrige kautionister 37.500 kr. til P. P rettede derpå henvendelse til K om betaling af 37.500 kr., som K herefter under protest indbetalte. K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at kautionsforpligtelsen var uforbindende subsidiært, at K alene hæftede for den resterende kautionsforpligtelse i forhold til sin arveandel.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog P's påstand til følge med følgende bemærkninger

»Ankenævnet finder (...) ikke grundlag for at fastslå, at den i kautionsdokumentet indeholdte bestemmelse om, at en kautionists arvinger i gældsvedgåelsesboer hæfter solidarisk for afdødes forpligtelser, ikke kan anses for tiltrådt af M. I medfør af skiftelovens § 81, jfr. § 53, påhviler der herefter K en solidarisk hæftelse for afdødes kautionsforpligtelse over for P.«

Endelig adm. afgørelse 1992 60433 Valid

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992.

Endelig adm. afgørelse 1992 60433 Valid

En klager K's mor M kautionerede sammen med to andre kautionister for K' søsters S og dennes ægtefælles engagement med et pengeinstitut P. Det var i kautionserklæringen anført, at såvel debitors som en kautionists arvinger hæftede i gældsvedgåelsesboet solidarisk for afdødes forpligtelser. Efter at M var afgået ved døden, blev M's bo overtaget til privat skifte af K og S. Der blev ikke udstedt proklama, og kautionen blev ikke anmeldt. Efter misligholdelse af det kautionssikrede engagement indbetalte den ene af de to øvrige kautionister halvdelen af kautionsforpligtelsen til P. P rettede herefter hanvendelse til K om betaling af den øvrige halvdel af kautionsforpligelsen, som K herefter indbetalte under protest. K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at kautionsforpligtelsen var uforbindende, subsidiært at K alene hæftede for den resterende kautionsforpligtelse i forhold til sin arveandel. K fik ikke medhold.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →