Pensionskonto, overførsel. Berigelsesforbrydelse. (* 1)

Pensionskonto, overførsel. Berigelsesforbrydelse. (* 1)

Kendelse af 3. april 1992 i sag 401/1991 (Pensionskonto, overførsel.

Berigelsesforbrydelse).

Klageren K, der var idømt fængelsesstraf for besvigelser overfor pengeinstituttet P, ligesom K i henhold til dom skyldte P ca. 1,8 million kr., anmodede i april 1991 P om overførsel af K's selvpensioneringskonto, hvis indestående ultimo 1990 var 77.554,94 kr. P afslog at overføre beløbet bl.a. under henvisning til, at K tidligere havde meddelt P transport i kontoen.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at overføre selvpensioneringskontoen til andet pengeinstitut.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnets bemærkninger var således

»Af § 10, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti fremgår, at indestående på en selvpensioneringskonto i bindingsperioden ikke kan overdrages til eje eller pant. Uanset om den af K underskrevne fremlagte skrivelse fra april 1986 måtte fortolkes som anført af P må en transport vedrørende selvpensioneringskontoens indestående anses for ugyldig og kan således ikke påberådes af P.«

3 medlemmer udtalte

»Under de i denne sag oplyste ganske særlige omstændigheder, hvor P's tilgodehavende hos K er opstået som følge af en grov berigelsesforbrydelse, som K har begået over for et pengeinstitut, som nu er fusioneret med P, finder vi, at der er fornødent grundlag for at fravige den af Ankenævnet i øvrigt sædvanligt fulgte praksis, hvorefter et pengeinstitut i hvert fald i almindelighed er forpligtet til at efterkomme en begæring fra indehaveren af en pensionskonto om overførsel af kontoen til et andet pengeinstitut uden som betingelse herfor at kunne stille krav om, at kunden indfrier en eventuel gæld til pengeinstituttet. Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.«

2 medlemmer udtalte

»K's besvigelser overfor indklagede kan ikke i sig selv begrunde en adgang for P til at nægte overførsel af kontoen til et andet pengeinstitut. P har da heller ikke støttet sit standpunkt herpå, men - ud over den transport, der hævdes foretaget i 1986, og som i givet fald er ugyldig, jf. ovenfor - på en ret til gennem tilbageholdelsen at sikre en modregningsadgang. Under de foreliggende omstændigheder, hvor der er tale om en selvpensioneringskonto, som ikke kan hæves før bindingsperiodens udløb, hvilket tidspunkt efter det for Ankenævnet oplyste ligger langt ud i fremtiden, hvor indestående må antages at være omfattet af 3 månedersreglen i retsplejelovens § 512, stk. 3, og hvor P's mulighed for at søge sig fyldestgjort i kontoens indestående således alene består i, at K afgår ved døden inden bindingsperiodens udløb, findes P's interesse i at sikre en eventuel modregningsmulighed ikke at kunne begrunde en nægtelse af at overføre kontoen til et andet pengeinstitut. Vi stemmer derfor for, at klagen tages til følge.«

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992.

En klager K, der var idømt fængselsstraf for besvigelser overfor et pengeinstitut P, ligesom K i henhold til dom skyldte P ca. 1,8 mio. kr., anmodede i april P om overførsel af sin selvpensioneringskonto. P afslog at overføre beløbet under henvisning til, at K tidligere havde meddelt P transport i kontoen. K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at overføre selvpensioneringskontoen til andet pengeinstitut. K fik ikke medhold.