Legislator Case Law & Legislation
W19926043125 DK

Misbrug af dankort (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 60431 Valid

Misbrug af dankort (* 1)

Kendelse af 3. april 1992 i sag nr. 420/1991 (Dankort, hæftelse ved misbrug).

Klageren K fik den 23. juni 1991 udleveret dankort med tilhørende PIN-kode. Efter udleveringen placerede K koden i handskerummet i sin bil.

Lørdag den 27. juli 1991 fik K frastjålet sin tegnebog indeholdende dankortet. Tegnebogen lå i bilens handskerum, hvor PIN-koden fortsat lå. K anmeldte kortet spærret til PBS den 28. juli kl. 19.40. Forinden var kortet misbrugt ved 3 hævninger af 2.000 kr. Af misbruget godtgjorde kontoførende pengeinstitut P K 1.000 kr.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at godtgøre hende yderligere 4.000 kr.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog K's påstand delvis til følge med disse bemærkninger

»Den 23. oktober 1991 er der fremsat forslag til lov om ændring af lov om betalingskort m.v. indeholdende bl.a. forslag til ændret affattelse af § 21 om hæftelse for tab som følge af andres uberettigede brug af et betalingskort. P er indforstået med, at disse regler anvendes på det foreliggende tilfælde i det omfang, de stiller K gunstigere end de hidtidige - fortsat gældende - regler i § 21.

Efter de nye reglers § 21, stk. 1, hæfter kortindhaveren for op til 1.200 kr. af tabet, når den til kortet hørende PIN-kode har været anvendt. Efter stk. 3, nr. 2, hæfter kortindehaveren dog for op til 8.000 kr., såfremt det godtgøres, at indehaveren »ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug«. Ankenævnet finder ikke, at betingelserne efter den sidstnævnte bestemmelse er opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvor K har opbevaret kort og kode sammen i handskerummet i sin aflåste bil.

Selv om K måtte have fået udleveret P's regler for VISA/dankort, finder Ankenævnet heller ikke, at der kan pålægges K ansvar med henvisning til kortindehaverens underretningspligt, jfr. § 21, stk. 1, nr. 2, og de nye reglers § 21, stk. 3, nr. 3, allerede fordi det efter det oplyste må lægges til grund, at K først den 28. juli 1991 om morgenen blev klar over, at tegnebogen indeholdende dankortet var blevet stjålet ved indbruddet i bilen aftenen før.'

Endelig adm. afgørelse 1992 60431 Valid

(* 1) Offentliggjort i Fagskrift for Finansvæsen og Ankenævnets årsberetning for 1992

Endelig adm. afgørelse 1992 60431 Valid

Klageren K frastjålet dankort, der opbevaredes i bils handskerum, hvor også PIN-koden lå.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →