Kompetencen til at udnævne en ny likvidator tilkom Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. (Morten Iversen, Eskil Trolle og Ebbe Christensen)

§ 69. Likvidatorer kan til enhver tid afsættes af den myndighed, der har valgt dem.«

Aktieselskabsloven af 1930 blev med virkning fra 1. januar 1974 afløst af lov nr. 370 af 13. juni 1973, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. september 1991. Denne lov indeholder i § 171 en overgangsregel, hvorefter likvidation af aktieselskaber, i hvilke likvidatorer allerede var udpeget ved lovens ikrafttræden, skal ske efter reglerne i 1930-lovens §§ 61-72.

Ved bekendtgørelse nr. 146 af 16. marts 1988 blev udøvelsen af de beføjelser, der efter bl.a. aktieselskabsloven er tillagt industriministeren, henlagt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bekendtgørelsen er et led i den strukturændring, der skete inden for Industriministeriets område i begyndelsen af 1988.

Ankenævnet udtaler

Selskabets generalforsamling vedtog i december 1972 at anmode Handelsministeriet om at udpege likvidator i selskabet og tilkendegav således, at man ønskede, at likvidator skulle have den særlige, uafhængige stilling, som en offentlig udnævnelse giver. Det må være en konsekvens såvel heraf som af hele lovens ordning, at også den likvidator, der skal afløse en likvidator, hvis udnævnelse myndigheden har tilbagekaldt, skal udnævnes af vedkommende myndighed. Det må endvidere være en følge af den kompetencefordeling, der skete ved den ovennævnte bekendtgørelse af 16. marts 1988, at Industriministeriets kompetence i henhold til loven er overført til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ankenævnet kan herefter tiltræde, at kompetencen til at udnævne en ny likvidator tilkommer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ankenævnet kan endvidere tiltræde, at styrelsen i det foreliggende tilfælde har fundet det rigtigst som ny likvidator at udnævne en advokat, der ikke tidligere har beskæftiget sig med sagen.

Ankenævnet stadfæster derfor den påklagede afgørelse.

Kompetencen til at udnævne en ny likvidator tilkom Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. (Morten Iversen, Eskil Trolle og Ebbe Christensen)

Advokat A har på vegne murermester C i skrivelse af 8. april 1992 klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 6. april 1992 (j.nr. 91-74.172) nægtede at registrere en anmeldelse om, at advokat A var valgt til likvidator i A/S C, murermester- og entreprenørforretning, i likvidation.

Sagens omstændigheder er følgende

På en generalforsamling i december 1972 i A/S C, murermester- og entreprenørforretning, vedtoges det at lade selskabet træde i likvidation og at anmode Handelsministeriet (nu: Industriministeriet) om at udpege advokat B som likvidator. Handelsministeriet udpegede ved skrivelse af 18. december 1972 under henvisning til lov om aktieselskaber af 15. april 1930 § 61, stk. 2, advokat B til likvidator i selskabet.

Eneaktionær i selskabet er klager, murermester C, der samtidig er kreditor i likvidationsboet, formentlig den største. Under henvisning til boets »ekstremt lange behandlingstid« og til uenighed med likvidator om opgørelsen af klagers krav i boet, anmodede advokat A i skrivelse af 19. november 1991 på klagers vegne Industriministeriet om at tilbagekalde advokat B's beskikkelse som likvidator og udpege en ny likvidator, gerne advokat A.

Industriministeriet oversendte brevet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og der fulgte derefter en brevveksling mellem styrelsen, advokat B og klagers advokat. Af denne brevveksling fremgår bl.a., at der er tvist om opgørelsen af klagers krav i boet, herunder om han har et separatistkrav, og at de to advokater gensidigt har indklaget hinanden for advokatmyndighederne.

Den 25. februar 1992 afholdtes en ekstraordinær generalforsamling i A/S C i likvidation med deltagelse af C som eneaktionær og advokat A som dirigent. I referatet af generalforsamlingen er bl.a. anført

»Dirigenten oplyste dog, at han forventede at sagsbehandleren i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ville afsætte advokat B som likvidator inden for få dage.

Likvidationsboet behandles efter reglerne i konkursloven af 1930, hvoraf det følger, at likvidator vælges af aktionærerne. Kreditorer repræsenterende 20% kan vælge en medlikvidator.

Likvidator kan afsættes af den der har valgt ham.

Problemet i denne sag er, at likvidator formelt er udpeget af Handelsministeriet, men som det fremgår, på opfordring af aktionærerne.

I 1972 var det sædvanligt at lade likvidator udpege af Handelsministeriet, der altid udpegede den advokat som aktionærerne havde stemt på.

Grundet disse forhold er dirigenten af den opfattelse, at hr. C som eneaktionær er i stand til idag at afsætte advokat B som likvidator og vælge en ny.

Ifølge 1930-loven var det selskabets ledelse der skulle indkalde til generalforsamling.

Advokat B er anmodet om at indkalde til en generalforsamling, men har ikke foretaget dette.

Da således resultatet af en generalforsamling indkaldt af advokat B vil få samme resultat som nærværende generalforsamling bestemte dirigenten, at generalforsamlingen idag var lovlig og beslutningsdygtig.

Som punkt 2 forelå forslag om nyvalg af likvidator, og det blev besluttet, at advokat B skulle afgå som likvidator, og advokat A vælges som ny likvidator.

Anmeldelse herom til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blev underskrevet af de mødende.«

Klagers advokat fremsendte den 27. februar 1992 anmeldelse om likvidatorskifte til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med anmodning om registrering så hurtigt som muligt. En udskrift af generalforsamlingsreferatet var vedlagt.

Under den fortsatte brevveksling mellem styrelsen og klagers advokat gjorde denne i skrivelse af 25. marts 1992 igen gældende, at kompetencen til at udpege en ny likvidator ligger hos aktionærerne, og at den trufne beslutning herom derfor må registreres. En praktisk løsning kunne iøvrigt opnås, hvis styrelsen udpegede klagers advokat, og klager er under denne forudsætning villig til at betale omkostningerne ved boets afslutning.

Ved skrivelse af 6. april 1992 afsatte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen advokat B som likvidator. Det fremgår af skrivelsen, at styrelsen ikke havde fundet et fremsendt likvidationsregnskab fyldestgørende, og at likvidator efter styrelsens opfattelse ikke havde behandlet boet tilfredsstillende med henblik på at afslutte bobehandlingen. Styrelsen anmodede samtidig Advokatrådet om at foreslå en ny likvidator, som ikke tidligere havde beskæftiget sig med sagen. Af en tidligere skrivelse af 20. marts 1992 fremgik, at styrelsens hjemmel til at afsætte likvidator og udnævne en ny følger af aktieselskabslovens § 171 sammenholdt med aktieselskabslov af 1930 §§ 61-72 og bekendtgørelse nr. 146 af 16. marts 1988.

Samme dag - den 6. april 1992 - meddelte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved den påklagede skrivelse klagers advokat, at den indsendte anmeldelse om valg af likvidator ikke kan antages til registrering, idet afsættelse af likvidator tilkommer den myndighed, der har valgt denne. Det meddeles endvidere i skrivelsen, at styrelsen samtidig har afsat likvidator og bedt Advokatrådet om at pege på en ny.

Efter forslag fra Advokatrådet udpegede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen herefter advokat D som ny likvidator i boet, hvilket blev registreret i styrelsen den 18. maj 1992.

Over for Erhvervsankenævnet har klagers advokat i klageskrivelsen af 8. april 1992 nedlagt påstand om, at det registreres, at advokat A er valgt som likvidator i selskabet. Det gøres gældende, at det klart fremgår af aktieselskabsloven af 1930 §§ 65-69, at det er selskabets aktionærer, som vælger likvidator. Man kunne også lade likvidator udmelde af Handelsministeriet, der »næsten pr. automatik« udpegede den likvidator, som aktionærerne pegede på. Selv om det måtte antages, at der i ministeriets udpegning lå en særskilt vurdering af sagen, følger det ikke automatisk heraf, at aktionærerne også har bemyndiget ministeriet til at vælge en ny likvidator, såfremt den første valgte måtte afsættes.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i en redegørelse for sagen af 30. juli 1992 fastholdt den trufne afgørelse og bl.a. anført, at det efter styrelsens opfattelse er den oprindeligt udnævnende myndighed, der har kompetence til at udnævne en ny likvidator i stedet for den likvidator, der må afsættes ekstraordinært midt i en boperiode, jf. aktieselskabsloven af 1930 § 69. Kompetencen er overført fra ministeriet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse nr. 146 af 16. marts 1988. Det fremgår af sagens akter, at de to advokater gensidigt påstår, at den anden har »bedrageriske motiver og hensigter«. Da det ikke er muligt for styrelsen at undersøge de underliggende forhold, har styrelsen fundet det mest korrekt, at der som ny likvidator udnævnes en advokat, der ikke tidligere har beskæftiget sig med sagen.

Redegørelsen har været forelagt for klagers advokat, som imidlertid ikke er fremkommet med yderligere bemærkninger.

Regelgrundlaget

Den tidligere lov om aktieselskaber, lov nr. 123 af 15. april 1930, jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 28. august 1952 med senere ændringer, indeholder bl.a. følgende bestemmelser

»§ 61. Til at foretage likvidation vælger generalforsamlingen en eller flere likvidatorer, der træder i bestyrelsens og direktionens sted.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan med simpel stemmeflerhed beslutte, at ministeren for handel, industri og søfart skal opfordres til at udnævne likvidatorerne. ...

Ingen

Kompetencen til at udnævne en ny likvidator tilkom Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.