Spillekasinovirksomhed ansås ikke for omfattet af de i firmalovens § 8, jfr. § 35, nævnte virksomhedsformer.

Spillekasinovirksomhed ansås ikke for omfattet af de i firmalovens § 8, jfr. § 35, nævnte virksomhedsformer.

Advokat ......, Odense, har på vegne A K/S og B K/S i skrivelse af 23. september 1991 og i skrivelse af 22. januar 1992 klaget over, at politimesteren i Odense ved skrivelse af 26. august 1991 (j.nr. 23PM 40110-00046-91) afviste at registrere de to kommanditselskaber i handelsregistret.

Sagens omstændigheder er efter det for ankenævnet oplyste følgende

Den 22. august 1991 fremsendte klagernes advokat 2 anmeldelser til handelsregisteret i Odense, afd. A. I den ene anmeldelse var under rubrikken »anmeldelsens indhold« anmeldt følgende: »Under firma »A K/S« udøves kasinovirksomhed og anden hermed forbundet virksomhed på adressen ....., 5000 Odense C i Odense købstad og kommune af et kommanditselskab med ....... I ApS som eneste komplementar og med bestyrelse: ...'

I den anden anmeldelse var tilsvarende anført: »Under firma »B K/S« udøves virksomhed ved investering i kasinodrift og anden dermed forbunden aktivitet på adressen ....., 5000 Odense C i Odense købstad og kommune af et kommanditselskab med ....... ApS som eneste komplementar og bestyrelse: ...'

I den påklagede skrivelse fra politimesteren af 26. august 1991 tilbagesendte politimesteren anmeldelserne med den bemærkning, at anmeldelserne afvistes i henhold til § 3 i lovbekendtgørelse nr. 435 af 24. juni 1986. Skrivelsen indeholdt ikke oplysning om klageadgangen til Industriministeriets Erhvervsankenævn.

Ankenævnet har ved sagens behandling lagt til grund, at klagerens advokat herefter har indbragt politimesterens afgørelse for nævnet den 23. september 1991. Endelig klageskrivelse er modtaget den 23. januar 1992.

I en af Erhvervsankenævnet indhentet udtalelse af 28. januar 1992 fra politimesteren i Odense, har politimesteren oplyst, at han samtidig med afgørelsen telefonisk meddelte klagernes advokat, at afgørelsen var begrundet i, at kasinovirksomhed og anden hermed forbunden virksomhed eller investering i kasinovirksomhed efter politimesterens opfattelse ikke kunne betegnes som handel, håndværk eller industri, idet sådan virksomhed skal fortolkes i overensstemmelse med næringslovens regler.

Politimesterens udtalelse til ankenævnet af 28. jnauar 1992 har været forelagt klageren.

Som begrundelse for at anmeldelserne bør registreres, har klagerens advokat gjort gældende, at den form for virksomhed, der er angivet i anmeldelserne, må sidestilles med de i firmalovens § 8 omhandlede handelsvirksomheder, jfr. lovens § 35.

Da næringsloven hører under Erhvervs- og Selskabsstyrelsens forvaltningsområde, og da kasinovirksomhed hidtil har været ukendt virksomhed, anmodede nævnet på grund af sagens principielle karakter den 22. maj 1992 styrelsen om en udtalelse om, hvorvidt den nævnte virksomhed efter styrelsens opfattelse måtte anses for omfattet af registreringsreglerne.

Den 1. juli 1992 udtalte styrelsen: »...

Det fremgår af betænkning afgivet af Handelsministeriets firmalovudvalg, betænkning nr. 613/1971, side 10, 2. spalte, at firmaloven af 1889 er begrænset til at gælde for handels-,håndværks- og fabriksvirksomhed og visse andre med handelsvirksomhed ligestillede virksomhed, jf. firmalovens § 35, således at der ikke er hjemmel til at registrere firmaer, der udøver andre arter virksomhed. Da betænkningens lovudkast ikke blev gennemført, gælder disse bemærkninger stadig, for såvidt angår virksomhedens art i medfør af firmaloven. Enhver erhvervsdrivende kan således ikke lade sig anmelde til Handelsregistret. Begreberne handels-, håndværks- og fabriksvirksomhed er ikke fast afgrænset ved lov. Ved afgørelsen af om en virksomhed falder ind under de nævnte begreber, lægges der dog vægt på, om virksomheden er omfattet af næringsloven, jf. også betænkning om fonde nr. 970/1982, side 192, 2. spalte.

Ifølge betænkning nr. 360 afgivet af Handelsministeriets næringslovkommission i 1964 peger betænkningens udtalelser ikke i retning af, at kasinovirksomhed skulle være omfattet af næringslovens handelsbegreb, jf. også betænkningens side 12, 2. spalte, »ved handel forstås afsætning af i salgsøjemed indkøbte varer« og side 13, 1. spalte, »håndværk og industri omfatter produktion i salgsøjemed«.

Handelsministeriets cirkulærer, der knytter sig til Firmaloven nr. 147 af 12. november 1953, pkt. 1, og nr. 226 af 23. december 1971, litra a og b udtaler sig ikke nærmere om kasinovirksomhed.

Det er, baggrund af ovennævnte, styrelsens opfattelse, at spillekasinovirksomhed afviger væsentligt fra de i firmalovens § 8 og § 35 nævnte virksomhedsformer. Kasinovirksomhedens karakter indeholder et så fremtrædende underholdningselement, at virksomheden overvejende er kendetegenet ved tjenesteydelser, hvorfor registrering i medfør af firmalovens regler efter styrelsens opfattelse ikke bør finde sted.

For såvidt angår investering i kasinodrift, må dette ligeledes afvises fra registrering p.g.a. sin karakter af tjenesteydelser.'

Der har endvidere i sagen været spørgsmål om hvorvidt anmeldelserne skulle have vedrørt registrets afd. C.

Ankenævnet udtalte

Det tiltrædes, at spillekasinovirksomhed, herunder investering i kasinodrift, ikke efter sin karakter kan anses for omfattet af de i firmalovens § 8, jfr. § 35 nævnte virksomhedsformer, hvorfor politimesterens afgørelse af 26. august 1991 stadfæstes.

Spørgsmålet om, hvilken afdeling af handelsregistret anmeldelse skulle være sket til er herefter bortfaldet.

Ingen

Spillekasinovirksomhed ansås ikke for omfattet af de i firmalovens § 8, jfr. § 35, nævnte virksomhedsformer.