1. Finanstilsynet havde været berettiget til at kræve, at banken - inden for en fastsat frist - enten måtte skaffe ny ansvarlig kapital, eller at banken måtte fusionere med et andet pengeinstitut. 2. Klagevejledning. 3. Skønsmænd.

1. Finanstilsynet havde været berettiget til at kræve, at banken - inden for en fastsat frist - enten måtte skaffe ny ansvarlig kapital, eller at banken måtte fusionere med et andet pengeinstitut. 2. Klagevejledning. 3. Skønsmænd.

(Kendelsen gengives i sin fulde ordlyd. Dog er de i kendelsen angivne beløb udeladt.)

I skrivelse af 16. marts 1992 har K-Bank A/S klaget over Finanstilsynets afgørelse af 14. februar og 6. marts 1992 (j.nr. 6420), hvorefter tilsynet har skønnet, at der er behov for hensættelse af yderligere ca. ..... mill. kr. eller med ialt ca. ..... mill. kr., til årsregnskabet for 1991, således at der som minimum skulle tilføres banken ..... mill. kr. i ny ansvarlig kapital, for at opfylde solvenskravet i bank- og sparekasseloven. Finanstilsynet pålagde samtidig banken at fremlægge dokumentation for, at der forelå bindende tilsagn om fusion eller tilførsel af ny kapital senest søndag den 16. februar 1992 kl. 18.00. I skrivelsen af 6. marts 1992 har Finanstilsynet fastholdt afgørelsen.

Det fremgår af sagen, at det af Finanstilsynet fastsatte samlede yderligere hensættelsesbehov på ca. ..... mill. kr. fordeler sig med ca. ..... mill. kr. på mindre engagementer, medens resten ca. ..... mill. kr. vedrører større engagementer.

K-Bank A/S har gjort følgende gældende

1. at det krævede yderligere hensættelsesbeløb på ..... mill. kr. nedsættes med ..... mill. kr. til ..... mill. kr. fordelt med ..... mill. kr. på 6 større enkeltengagementer, hvis forhold banken anser for forbedret efter undersøgelsen i februar måned, og med ..... mill. kr. på mindre engagementer,

2. at den tidsfrist fra den 14. februar 1992 til den 16. februar 1992, som Finanstilsynet gav banken til at tilvejebringe ny ansvarlig kapital på .....mill. kr., var urimelig og unødvendig kort, idet banken ikke havde eller har fået likviditetsproblemer og

3. at Finanstilsynet ikke i skrivelse af 14. februar 1992 har oplyst om klagemuligheden til Industriministeriets Erhvervsankenævn.

Finanstilsynet har gjort følgende gældende

1. at bankens klage af 16. marts 1992 til Industriministeriets Erhvervsankenævn ikke er indgivet inden for den i bank- og sparekasselovens § 52 b fastsatte frist på 4 uger efter afgørelsen, der blev truffet den 14. februar 1992,

2. at der blev givet mundtlig ankevejledning under mødet mellem Finanstilsynet og bankens ledelse den 14. februar 1992,

3. at Finanstilsynets bedømmelse af hensættelsesbehovet, der har direkte konsekvens for rekonstruktionsgrundlaget og for Finanstilsynets overholdelse af bank- og sparekasselovens § 49, jf. § 43, § 47 d og § 46, er sket og må ske dels på grundlag af en undersøgelse af en række enkeltengagementer i pengeinstituttet, dels en vurdering af pengeinstituttets organisation, ledelse m.v., og endeligt ud fra en samlet vurdering af boniteten i udlånsmassen, hvorfor det bl.a. ikke er muligt efterfølgende at tage enkeltengagementer ud til isoleret omvurdering.

4. at der, såfremt ankenævnet ikke afviser klagen, jf. pkt. 3, af udvalgte skønsmænd sker en fornyet gennemgang af bankens samlede udlån og garantier,

5. at der ikke, jf. pkt. 3, er grundlag for at ændre den vurdering, som Finanstilsynet har udmøntet i afgørelsen af 14. februar 1992 (6. marts 1992) og

6. at en vurdering af forsvarligheden af den fastsatte tidsfrist ikke er omfattet af Erhvervsankenævnets kompetence. Baggrunden for fristen var, at Finanstilsynet vurderede, at kun en meget lille del af bankens egenkapital var intakt, og at uroen ... skønnedes at kunne medføre »run« på banken, såfremt en ordning ikke var på plads inden weekendens slutning. Det er Finanstilsynets opfattelse, at den efterfølgende ro omkring banken må ses på baggrund af den fusionsaftale, som bankens bestyrelse indstiller til generalforsamlingens godkendelse den 26. marts 1992.

Industriministeriets Erhvervsankenævn har modtaget klagen af 16. marts 1992, der indgik i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 17. marts 1992, den 18. marts 1992. Med klageskrivelsen fulgte endvidere Finanstilsynets afgørelser af 14. februar 1992 og 6. marts 1992, et af banken udfærdiget referat af et møde i Finanstilsynet den 4. marts 1992 mellem Finanstilsynet, ledende medarbejdere i banken og dennes revisor, »Redegørelse for K-Bank A/S af mindre erhvervskunder, med engagementer under 800.000 kr, samt risikovurdering« af 27. februar 1992, »Redegørelse for K-Bank's styring af privatkunder« af 26. februar 1992 samt en af banken udarbejdet budgetprognose for 1992 omfattende nøgletallene fra regnskaberne for 1988, 89, 90 og 91. Ankenævnet har endvidere den 23. marts 1992 modtaget Finanstilsynets redegørelse over sagens faktiske og retlige forhold, tillige omfattende bilagene 1 - 11, (Finanstilsynets redegørelse af 12. marts 1992 vedrørende K-Bank, Beretning over Finanstilsynets ekstraordinære undersøgelse af K-Bank den 10. og 11. februar 1992, industriministerens skriftlige besvarelse af 17. marts 1992 af et af Folketingets Erhvervsudvalg stillet spørgsmål (spm. 34) om Finanstilsynets opgaver over for banker (i forbindelse med L-Banks konkurs), telefax fra K-Bank over 5 udvalgte enkeltengagementer til mødet den 4. marts 1992 i Finanstilsynet, materiale fra Finanstilsynet vedrørende 6 enkeltengagementer, samt et af Finanstilsynet udarbejdet notat af 23. marts 1992 vedrørende hensættelser på engagementer mindre end 1 mill. kr. i K-Bank). Finanstilsynets redegørelse med bilag er samtidig sendt til K-Bank i telefax. I skrivelse af 24. marts 1992 har Erhvervsankenævnet endvidere fra K-Bank A/S modtaget de bemærkninger, som Finanstilsynets redegørelse med bilag har givet banken i anledning til, en oversigt over engagementer med hensættelsen i K-Bank A/S af 13. februar 1992 samt revisionsprotokolbemærkninger til det foreløbige regnskab for 1991. Ankenævnet har endvidere fra Finanstilsynet rekvireret foreløbigt og endeligt årsregnskab for K-Bank 1990, og foreløbigt regnskab fra samme 1991.

K-Bank A/S har i klageskrivelsen af 16. marts 1992 oplyst, at banken afholder generalforsamling den 26. marts 1992, hvor eventuel fusion med et andet pengeinstitut skal vurderes. Såfremt aktionærerne skal kunne vurdere, om det er muligt, i stedet for en fusion, at bevare banken som et selvstændigt pengeinstitut ved en kapitaltilførsel, vil det være nødvendig, at svar fra ankenævnet foreligger senest den 25. marts 1992.

Som følge heraf har ankenævnet afholdt møde den 24. marts 1992 med henblik på at tage stilling til, om der vil kunne træffes afgørelse helt eller delvist på det foreliggende grundlag. Ankenævnet har besluttet at træffe endelig afgørelse i sagen.

Ankenævnet udtalte

Det er en fejl, at Finanstilsynet ikke har givet ankevejledning i den skriftlige afgørelse af 14. februar 1992, uanset at tilsynet mundtligt samme dag, ubestridt af bankens ledelse, har nævnt i hvert fald muligheden for at indbringe afgørelsen for ankenævnet. Blandt andet under hensyn hertil anser ankenævnet klagen, der er modtaget den 18. marts 1992 og således inden for 4 uger efter den endelige afgørelse af 6. marts 1992, for rettidig, jf. § 52 b i bank- og sparekasseloven. Da ankenævnet herefter kan omgøre Finanstilsynets afgørelse, finder ankenævnet ikke anledning til at tilsidesætte afgørelsen på grund af mangelfuld ankevejledning som anført.

Der er ikke, som Finanstilsynet har gjort gældende, grundlag for at antage, at ankenævnet ikke har hjemmel til at påkende klagen over den fastsatte frist for tilvejebringelse af ny ansvarlig kapital. Dette spørgsmål må ses i sammenhæng med og indgå i en samlet vurdering af afgørelsen angående yderligere hensættelser.

Det følger af lov nr. 858 af 23. december 1987 om Industriministeriets Erhvervsankenævn, som et fundamentalt grundlag for nævnet, at det skal indeholde den særlige sagkundskab, som er nødvendig bl.a. for at bedømme de afgørelser, der træffes af Finanstilsynet inden for bank- og sparekasseloven. Da ankenævnet også er i besiddelse af sådan særlig sagkundskab, er der intet grundlag eller hjemmel for, som foreslået af Finanstilsynet, at udpege »udvalgte skønsmænd« til eventuelt at foretage en fornyet gennemgang af bankens samlede udlån og garantier.

Det fremgår af klagen, at banken alene gør gældende, at det samlede hensættelsesbeløb på ..... mill. kr. burde have været forhøjet. Banken må herefter have indset, at der skulle tilføres ny ansvarlig kapital for at opfylde kravene hertil efter bank- og sparekasseloven. Efter en gennemgang af det for ankenævnet forelagte materiale tiltrædes det, at Finanstilsynets vurdering må sammenfattes i en samlet bedømmelse af bankens forhold, dels omfattende en konkret gennemgang af et bredere afsnit af enkeltengagementer, dels forholdene i banken iøvrigt og i bankens forretningsområde, og at der ikke isoleret til de af banken efterfølgende fremhævede enkeltengagementer er grundlag for at tilsidesætte tilsynets vurdering af behovet for yderligere hensættelser.

Da Finanstilsynets afgørelse vedrørende øgede hensættelser medførte et efter bankens størrelse og forhold betydeligt krav om tilførsel af ny ansvarlig kapital på ..... mill. kr. eller bindende tilsagn om fusion, har det været berettiget, at Finanstilsynet fastsatte fristen herfor som sket, for at sikre mod uro, bl.a. fra indskydere i området, som i forvejen var berørte af problemer omkring L-Bank.

Med disse bemærkninger stadfæster ankenævnet den påklagede afgørelse i Finanstilsynets skrivelser af 14. februar 1992 og 6. marts 1992.

Ingen

1. Finanstilsynet havde været berettiget til at kræve, at banken - inden for en fastsat frist - enten måtte skaffe ny ansvarlig kapital, eller at banken måtte fusionere med et andet pengeinstitut foranlediget af de krav til hensættelser, Finanstilsynet havde stillet, og som ankenævnet godkendte.

2. Det var en fejl, at Finanstilsynet ikke havde givet klagevejledning i den skriftlige afgørelse af 14. februar 1992.

Spørgsmål om klagefrist.

3. Ikke hjemmel til at udpege skønsmænd.

Bank- og sparekasseloven § 49, jfr. § 43, § 21, § 52b.

(Ellen Andersen, Holger Dock, Morten Iversen, Kjelde Mors og Niels Larsen)