Aktindsigt i et af en revisor udarbejdet notat nægtet.

Aktindsigt i et af en revisor udarbejdet notat nægtet.

(Kendelsen gengives i sin fulde ordlyd)

Et dagblad har i skrivelse af 22. marts 1991 klaget over, at Finanstilsynet i skrivelse af 25. februar 1991 (j.nr. A 109-1) har stadfæstet en afgørelse fra Københavns Fondsbørs, hvorefter dagbladets anmodning om aktindsigt i et af en revisor udarbejdet notat til brug for fondsbørsens behandling af Nordisk Fjer-sagen ikke kunne imødekommes.

I skrivelse af 10. december og 11. december 1990 anmodede klager Københavns Fondsbørs om aktindsigt i fondsbørsens .....-sag for så vidt angik et af en navngiven statsautoriseret revisor udarbejdet notat samt om aktindsigt i notater, der måtte være udarbejdet vedrørende indholdet af telefonsamtaler ført forud for udarbejdelsen af notatet.

I skrivelse af 20. december 1990 meddelte Københavns Fondsbørs klageren, at anmodningen om aktindsigt i notatet ikke kunne imødekommes, fordi dokumentet ikke var undergivet aktindsigt, jfr. offentlighedslovens § 13. Samtidig oplyste fondsbørsen, at der ikke forelå telefonnotater, som nævnt af klageren.

Den 2. januar 1991 indbragte klageren herefter fondsbørsens afgørelse for Finanstilsynet for så vidt angik anmodningen om aktindsigt i det pågældende notat, idet avisen bemærkede, at den nævnte lovs § 13 ikke indeholdt hjemmel til at afslå aktindsigt.

I den anledning indhentede Finanstilsynet en udtalelse fra Københavns Fondsbørs. I skrivelse af 6. februar 1991 oplyste fondsbørsen bl.a., at man i forbindelse med undersøgelse af enkeltdele af regnskabet for ..... modtog teknisk uddybning af enkelte punkter i selskabets årsregnskab. Det understreges endvidere, at fondsbørsen finder det væsentligt, at man i forbindelse med udførelsen af sine opgaver, herunder de tilsynsmæssige funktioner, har mulighed for at indhente ekstern sagkyndig bistand uden at være forpligtet til offentliggørelse, idet materialet næsten udelukkende vil vedrøre enkeltpersoner eller konkrete selskaber. Fondsbørsen har henvist til § 16, stk. 1 i fondsbørsloven om tavshedspligt og til offentlighedslovens § 14 samt endvidere til offentlighedslovens §§ 10, 12 og 13.

I skrivelse af 25. februar 1991 tiltrådte Finanstilsynet overfor klageren, at fondsbørsen havde afslået anmodningen. Finanstilsynets afgørelse har følgende indhold

»...For så vidt angår lov om offentlighed i forvaltningen skal Finanstilsynet meddele, at Fondsbørsen i henhold til lov om Københavns Fondsbørs § 16, er undergivet en særlig tavshedspligt, hvorfor Fondsbørsen som altovervejende hovedregel ikke kan meddele aktindsigt efter reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lovens § 14.

Efter Finanstilsynets opfattelse kan Fondsbørsen alene fravige den nævnte hovedregel, dersom

1) det børsnoterede selskab, hvis interesse tavshedspligtsreglen i det konkrete tilfælde varetager, giver sit samtykke til offentliggørelsen eller

2) det drejer sig om oplysninger om Fondsbørsens praksis (i anonymiseret form) eller om gældende national og international ret, statistiske oplysninger, samt oplysninger om Fondsbørsens interne forhold m.v..

Som det fremgår af ovenstående, er Fondsbørsens materiale i .....-sagen efter Finanstilsynets opfattelse ikke omfattet af adgangen til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen...«

Klager har i skrivelse af 22. marts 1991 indbragt afgørelsen for Industriministeriets Erhvervsankenævn. Klager har endvidere haft den nedenfor nævnte af ankenævnet indhentede redegørelse af 12. juni 1991 fra Finanstilsynet og sagens bilag til udtalelse. I klageskrivelsen af 22. marts 1991 hedder det bl.a.

»...Det sker med henvisning til, at de ønskede dokumenter ikke indeholder oplysninger om forhold til .....-koncernen, som ikke allerede er offentligt kendte. Dokumenterne kan derimod være egnede til at belyse, hvordan Københavns Fondsbørs agerede i forhold til ......-koncernen.

Det må antages, at den tavshedspligt, som loven pålægger Københavns Fondsbørs, har til hensigt at beskytte fondsbørsnoterede selskaber, og ikke Fondsbørsens egen forretningsgang. Derfor kan meddelelse af den begærede aktindsigt næppe anses for en krænkelse af Fondsbørsens tavshedspligt.

Da Finanstilsynet i sit afslag vurderer, at Fondsbørsens tavshedspligt kan fraviges, dersom det drejer sig om Fondsbørsens praksis (i anonymiseret form), skal vi subsidiært anmode om, at få adgang til de ønskede dokumenter i anonymiseret form, da det netop er Fondsbørsens praksis, vi ønsker dokumenterne til belysning af...«

Forud for afgivelsen af tilsynets redegørelse til ankenævnet indhentede Finanstilsynet påny en udtalelse fra fondsbørsen. I skrivelse af 4. juni 1991 til Finanstilsynet har fondsbørsen bl.a. bemærket, at revisorens notat som udgangspunkt må antages at være omfattet af offentlighedsloven, idet der er tale om en sagkyndig vurdering, der af Københavns Fondsbørs som offentlig forvaltning, jfr. offentlighedslovens § 1, er indhentet fra en revisor, der som led i sin almindelige virksomhed bl.a. har virket som konsulent for fondsbørsen. Men denne pligt er som følge af § 14 i offentlighedsloven begrænset af den særlige tavshedspligt, der gælder efter fondsbørslovens § 16, med hensyn til alt, hvad fondsbørsens ansatte gennem deres virksomhed bliver bekendt med om enkelte udstedere. Offentlighedsprincippet er derfor i praksis udelukket i sagen vedrørende konkrete udstedere. I den af Finanstilsynet afgivne redegørelse af 12. juni 1991 til ankenævnet har tilsynet herefter bl.a. udtalt

»...Fondsbørsen har endvidere oplyst, at man tillægger det væsentlig betydning at kunne inddrage ekstern ekspertise ved udførelsen af de opgaver, herunder de tilsynsmæssige funktioner, der varetages af Fondsbørsen. Ved udførelsen af sådanne konsulentarbejder fremkommer en række oplysninger, som ofte vil være fortrolige. I nærværende sag er der tale om oplysninger fra en revisor, som efter Tilsynets opfattelse er direkte omfattet af den særlige tavshedsbestemmelse i fondsbørslovens § 16, stk. 1, jf. offentlighedslovens § 14.

Bestemmelsen i fondsbørslovens § 16, stk. 1, hvorefter bl.a. revisorer og de ansatte i Københavns Fondsbørs ikke ubeføjet må røbe, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kundskab om, er en speciel tavshedsbestemmelse. Indholdet svarer til andre tavshedsbestemmelser, gældende for tilsynet med det finansielle område, jf. bank- og sparekasselovens § 50 a, stk. 1, lov om forsikringsvirksomhed § 240, stk. 4, og realkreditlovens § 98.

Klageren har endvidere henvist til, at skrivelsen fra statsautoriseret revisor ...... skulle kunne udleveres i anonymiseret form, da skrivelsen skal benyttes til at belyse Fondsbørsens praksis.

Som foran anført indeholder skrivelsen en teknisk uddybning af enkelte punkter i et konkret selskabs årsregnskab. Der er således ikke i den omhandlede skrivelse oplysninger, der som sådan beskriver Fondsbørsens praksis, hvorfor en anonymisering ikke efter Tilsynets opfattelse vil bringe skrivelsen uden for tavshedspligten.

Efter en fornyet konkret vurdering af sagen er Finanstilsynet fortsat af den opfattelse, at det omhandlede materiale i .....-sagen ikke er omfattet af adgangen til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen...«

Det nævnte revisornotat er modtaget af ankenævnet den 5. december 1991 og har således foreligget for ankenævnet ved sagens afgørelse. Det bemærkes hermed at den særlige tavshedspligtsbestemmelse i fondsbørslovens § 16 er udstrakt til tillige at gælde for ankenævnet, jf. lov nr. 343 af 6. juni 1991 om ændring af lov om Københavns Fondsbørs bl.a. vedrørende § 35, stk. 2, jfr. lov om banker og sparekasser m.v. § 50 a.

Ankenævnet udtalte

Det tiltrædes, at den særlige bestemmelse om tavshedspligt i fondsbørslovens § 16, jfr. nu også § 35, stk. 2 jfr. § 50 a i bank- og sparekasseloven, tillige omfatter oplysninger om eller hidrørende fra eksperter, der har handlet på Fondsbørsens vegne. Det tiltrædes endvidere, at bestemmelsen om tavshedspligt har særlig betydning for Fondsbørsens udførelse af de tilsynsbeføjelser, der er pålagt den efter loven. Bestemmelsen må endvidere ses i sammenhæng med reglerne i lovens kap. 10, hvorefter Fondsbørsen også vedrørende tilsynsopgaverne er undergivet Finanstilsynets tilsyn.

Som følge heraf stadfæstes afgørelsen om afslag på aktindsigt, jfr. fondsbørslovens § 16 og § 14 i lov om offentlighed i forvaltningen, selvom det omhandlede revisornotat alene indeholder en teknisk uddybning af enkelte punkter i et konkret selskabs offentliggjorte årsregnskab.

Ingen

Aktindsigt i et af en revisor udarbejdet notat nægtet efter fondsbørslovens § 16 og § 14 i offentlighedsloven.