Branche prisliste i malerfaget ophævet (* 1)

Branche prisliste i malerfaget ophævet (* 1)

År 1992, den 7. oktober, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 90-68.707 Danske Malermestre ctr. KonkurrenceRådet sålydende

K E N D E L S E

1.Ved skrivelse af 4. december 1990 har advokat Niels Oluf Kyed på vegne Danske Malermestre klaget over en af KonkurrenceRådet den 8. november 1990 truffet afgørelse, hvorved rådet pålagde Danske Malermestre at ophøre med at udsende Malerfagets mesterprisliste.

Klageren har principalt påstået påbuddet ophævet og har subsidiært påstået sagen hjemvist til drøftelse af prislistens enkelte led.

KonkurrenceRådet har påstået afgørelsen stadfæstet.

Under sagens behandling har ankenævnet bestemt, at klagen skal tillægges opsættende virkning.

Sagen har været mundtligt behandlet.

Håndværksrådet er indtrådt som biintervenient til støtte for Danske Malermestre.

2.Rådets skrivelse af 8. november 1990 er sålydende

»KonkurrenceRådets forretningsudvalg behandlede på sit møde den 7. november 1990 sagen vedrørende malerfagets mesterprisliste. Forretningsudvalget besluttede at gennemføre rådets beslutning på mødet den 10. oktober 1990 om at pålægge Danske Malermestre at ophøre med at udsende malerfagets mesterprisliste under henvisning til konkurrencelovens § 12, stk. 1 med virkning pr. 1. januar 1991.

Der henvises til KonkurrenceRådets skrivelse af 11. oktober 1990, hvori man oplyste at Rådet på mødet den 10. oktober 1990 havde bemyndiget sekretariatet til at optage forhandlinger med Danske Malermestre med henblik på ophævelse af malerfagets mesterprisliste i henhold til konkurrencelovens § 11.

En sådan forhandling fandt sted på et møde, afholdt den 22. oktober 1990. Danske Malermestre meddelte under dette møde, at organisationen ikke ønskede frivilligt at trække mesterprislisten tilbage. ....«.

3a Klagerens argumentation.

Klageren har anført, at Malerfagets Mesterprisliste ikke indebærer en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen og dermed for effektiviteten inden for malerfaget.

Listen er opbygget med stor saglighed og er i sin nuværende udformning fra 1977. Siden er der foretaget årlige justeringer.

I mesterprislisten indgår en række udgifter.

Arbejdslønnen i malerfaget er fastsat ved akkord og nedfældet i svendeprislister. Lønudgiften med tillæg af sociale ydelser kan følgelig umiddelbart anvendes som udtryk for en given arbejdsydelse. Hertil kommer reguleringstillæg, der er en følge af arbejdstidsnedsættelse. Opmålingstillæg er fastsat ved overenskomst, og de sociale lønafhængige tillæg er feriepenge m.v.

Til disse udgifter lægges et bruttosalær til dækning af driftsherreløn og virksomhedens omkostninger i øvrigt. Bruttosalæret er baseret på Håndværksrådets normtalsanalyse for malerfaget. I bruttosalæret indgår en avance på 10%.

De lønrelaterede udgifter udgør 80% af de samlede udgifter. De resterende udgifter vedrører materialer, der beregnes på basis af gennemsnitlig engrospris. Hertil lægges spild, der er uundgåelig i faget, og avance.

Den samlede avance udgør 6,8%.

Der er således en direkte sammenhæng mellem det udførte arbejde og den pris, der i mesterprislisten er angivet herfor. At der indgår et bruttoavancetillæg betyder ikke, at de mindst effektive virksomheder tilgodeses, men er udtryk for, at prislisten som alle prislister hviler på gennemsnitsberegninger, som nogle naturligvis afviger fra.

Listen er uundværlig for malerfaget og til gavn for publikum. Den anvendes som udgangspunkt for afgivelse af tilbud, men ofte kun som et vejledende udgangspunkt, således at listen ikke forhindrer konkurrence ved tilbudsgivning. En ophævelse vil betyde forringelse af konkurrencevilkårene.

Hvor arbejdet udføres i regning for boligselskaber o.l., er der på forhånd aftalt en graduering i forhold til listepriserne. Kunden kan således på forhånd beregne prisen på et eventuelt arbejde. Dette kan have betydning ved rådgivning til lejere.

Ved småarbejder betyder anvendelse af prislisten sædvanlivis, at der er lagt et loft over prisen til værn for kunderne, da sådanne mindre arbejder af hensyn til rentabiliteten i arbejdet i modsat fald ville betyde højere pris.

Den mindre malermester har med listen et grundlag for beregning af priser på et stykke arbejde. Herved undgås ofte vanskelige individuelle avanceberegninger.

Vejledende prislister er ikke i sig selv i strid med konkurrenceloven.

Med konkurrenceloven er der ikke tilsigtet nogen realitetsændring i relation til lovligheden af prislister i forhold til den tidligere monopollov. Dette må føre til, at prislisten som tidligere sket må godkendes af KonkurrenceRådet efter forhandling og med eventuelle korrektioner.

KonkurrenceRådet har ikke fremlagt materiale, der godtgør, at malerprislisten fører til nogen konkurrencebegrænsning. Denne bevisbyrde mangler rådet af løfte.

Til støtte for påstanden om, at sagen skal hjemvises, har klageren anført, at der ikke har været ført reel forhandling om prislistens enkelte led og eventuel justering. Rådet har under forhandlingerne blot fastholdt, at listen ikke kunne accepteres, så længe den var baseret på gennemsnitsberegninger herunder en gennemsnitlig avance.

3b Biintervenientens argumentation.

Håndværksrådet har særligt anført, at vejledende prislister som udgangspunkt er lovlige i henhold til konkurrenceloven. Den samlede pris i listen svarer til almindelige vejledende priser, hvori der også er indregnet avance og spild m.m.

Netop inden for malerfaget konkurreres som ingen sinde før på grund af krisen i byggebranchen. Hertil kommer, at prislisten alene er vejledende for medlemmerne. Endvidere har prislisten virket tilfredsstillende i en årrække, og der er ikke sket afgørende ændringer, der kan begrunde en ophævelse.

Prislisten er udarbejdet på grundlag af omfattende normtalsundersøgelser udført af Håndværksrådet efter retningslinier, der tidligere er godkendt af Monopoltilsynet. Håndværksrådet finder det væsentligt, at tilliden til normtalsundersøgelsen fastholdes, således at rådets analyser fortsat generelt kan accepteres.

4. KonkurrenceRådets argumentation.

Rådet har anført, at malerprislisten indeholder et fælles kalkulationstillæg, som indebærer en konkurrencebegrænsning, der medfører eller vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen og dermed for effektiviteten i produktion og omsætning, idet tillægget kan afholde de mest effektive virksomheder fra at beregne sig lavere priser.

Rådets indvendinger mod prislisten retter sig mod bruttosalæret (mestersalæret), som skal dække virksomhedens omkostninger, og det ensartede avancetillæg på materialer. Det er opgjort som gennemsnittet af korrigerede regnskabstal for malervirksomheder og indeholder en udokumenteret, skønsmæssig avance. Beregningen bygger på konstruerede tal, der ikke fremgår af regnskabsgrundlaget, og der er ikke taget hensyn til eventuelle forskelle i kalkulationen af omkostningstillægget ved regnings-og tilbudsarbejde.

Ved beregning af priser for materialer indgår ikke den rabat, virksomhederne sædvanligvis opnår.

Samtlige kapacitetsomkostninger til beregning af bruttoavancen er endvidere henført under lønudgifterne.

Endelig hviler listen på gennemsnitstal for uensartede virksomheder. Princippet i konkurrencelovens § 13, stk. 2, er derimod, at bedømmelse af priser skal foretages i virksomheder, der drives på en teknisk og kommercielt hensigtsmæssig måde. Dette princip er dog ikke generelt til hinder for, at gennemsnitlige omkostninger kan danne grundlag for prislister, men det afgørende må være, at listen ikke er til skade for effektiviteten i virksomhederne.

Da det kun er det fælles kalkulationstillæg og ikke svendeprislister, rådet har indvendinger mod, vil klageren fortsat kunne udsende svendeprislisten. Denne kan herefter danne grundlag for individuelle kalkulationstillæg. Dette vil ikke betyde væsentlige forskelle for boligselskaberne, når disse skal vurdere prisen på et arbejde.

Malerprislisten vil som normgivende medføre en uniformering af prisfastsættelsen. En ophævelse vil ikke betyde forringet gennemsigtighed, således som dette forstås i henhold til konkurrenceloven, nemlig den letteste og billigst mulige adgang for forbrugerne til at skaffe sig oplysninger om priser på et frit, ureguleret marked. Her er priserne ikke ens, men betinget af den enkelte virksomheds omkostninger. Kundernes kendskab til den enkeltes pris sikrer en aktiv priskonkurrence.

KonkurrenceRådet har grebet ind over for mesterprislister for murer-, bygningssnedker- og tømrerarbejder, der også indeholdt bruttoavance baseret på gennemsnitstal. På disse områder er der fundet en forhandlingsløsning, hvorefter den enkelte virksomhed selv skal fastsætte sin bruttoavance på grundlag af egne beregninger.

KonkurrenceRådets undersøgelse af malerprislisten er et led i en gennemgang af en række konkurrencebegrænsninger, der blev overført i forbindelse med ophævelse af monopolloven. Konkurrenceloven lægger op til en mere overordnet vurdering af prislister og ikke som monopolloven til en rimelighedsvurdering af de enkelte poster.

KonkurrenceRådet besluttede at pålægge klageren at ophøre med at udsende listen. Derfor skulle sekretariatet heller ikke forhandle med klageren.

5. Ankenævnets bemærkninger.

Ved sin anvendelse af standardnormer for prisfastsættelsen har malerprislisten en prisuniformerende virkning, der umiddelbart modvirker konkurrencelovens formål, og som i så henseende ikke modsvares af andre fordele. Uanset at der er tale om et akkordlønområde, og selv om prislisten kun er vejledende, har listen afgørende betydning for prisfastsættelsen ved regningsarbejde og betydelig prisdannende effekt ved afgivelse af tilbud. Ankenævnet tiltræder på denne baggrund, at prislisten indebærer en konkurrencebegrænsning, der vil kunne medføre skadelige virkninger for konkurrencen, således at rådets påbud i medfør af lovens § 12, stk. 1, har været berettiget.

(* 1) Konkurrencerådet

Dokumentation 1992-3, s. 226-230

(* 2) Konkurrencerådet

Dokumentation 1990-4, s. 290

Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrencerådets afgørelse om, at Danske Malermestre skal ophøre med at udsende Malerfagets mesterprisliste (* 2). Konkurrenceankenævnet lagde vægt på, at prislisten ved sin anvendelse af standardnormer havde en prisuniformerende virkning, der i konkurrencemæssig henseende ikke modsvaredes af andre fordele, og at listen havde afgørende betydning for prisfastsættelsen ved regningsarbejde og betydelig prisdannende effekt ved afgivelse af tilbud, hvori lå en sådan konkurrencebegrænsning, at Konkurrencerådets påbud om ophævelse af prislisten var berettiget.