Holdingdispensation

Holdingdispensation

- Holdingdispensation,

- ligningslovens § 16 B, stk. 6, jf. stk. 2 og 3.

D A-S fremstillede og solgte sine produkter i Danmark og en række andre lande. H var et datterselskab af en børsnoteret fransk koncern og var ligeledes beskæftiget med fremstilling og salg af samme produkter som D, men med afsætning rettet mod de lande på verdensmarkedet, som D ikke handlede med.

Det var oplyst, at D før overdragelsen ejedes af O med 44,1 pct. Sidstnævnte selskab ejedes 100 pct. af P. P ejede personligt 3,7 pct. af aktiekapitalen i D, mens de resterende 52,2 pct. ejedes af småaktionærer. Den samlede aktiekapital udgjorde 1 mio. kr.

Før aktiesalget var P direktør og bestyrelsesmedlem i D. Efter aktiesalget var P alene direktør i selskabet.

P solgte i 1990 sine personligt ejede 3,7 pct. af aktiekapitalen i D til H. Samtidigt hermed solgte 16 andre aktionærer tilsammen 47,2 pct. af aktierne til H. Den samlede salgssum udgjorde 7.635.000 kr. kontant, hvoraf P modtog 555.000 kr. for sine nom. 37.000 kr. aktier. H købte aktierne i D for egne midler.

Efter aktiesalget ejedes 50,9 pct. af aktiekapitalen i D af H, mens O fortsat ejede 44,1 pct., De resterende 5 pct. ejedes af to minoritetsaktionærer.

Om baggrunden for aktieoverdragelsen var oplyst, at der i foråret 1990 indledtes forhandlinger om etablering af et strategisk samarbejde mellem D og H omfattende økonomisk, markedsførings og teknisk samarbejde. For at indgå i et sådant samarbejde stillede H som betingelse, dels at P og det af ham kontrollerede O ikke solgte aktier i D, dels at H skulle overtage over 50 pct. af aktiekapitalen i D, således at H fik fuld kontrol over D.

Det viste sig imidlertid, at to aktionærer, der i alt ejede 5 pct. af aktiekapitalen i D, ikke ønskede at sælge til det franske selskab. Dette medførte, at H erhvervede de 3,7 pct. af aktierne, der tilhørte P, for derved at blive ejer af mere end 50 pct. af aktierne i D.

Det var endelig oplyst, at aktierne ikke var opdelt i aktieklasser, og at der mellem aktionærerne i D ikke var indgået aktionæroverenskomst, der indrømmede de danske ejere en salgsret eller lignende vedrørende restbeholdningen af aktier på 49,1 pct.

Til støtte for dispensationsansøgningen blev det bl.a. anført, at O efter omstændighederne blev »tungen på vægtskålen«, og at han ved ikke at sælge sine 3,7 pct. af aktiekapitalen i D ville have hindret gennemførslen af et for selskabet vigtigt samarbejde med H, et samarbejde, P selv havde forhandlet sig frem til.

Told- og Skattestyrelsen meddelte ved sin afgørelse, at dispositionen efter Styrelsens opfattelse ikke opfyldte betingelserne for at opnå dispensation, herunder kravet om generationsskifte, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 50 af 13/5 1985 om den skattemæssige behandling af aktiesalg til holdingselskaber. Der blev ved afgørelsen bl.a. henset til, at P efter overdragelsen af sine aktier i D til H havde bevaret en væsentlig indflydelse i D via O.

Forespørgerens advokat D anførte hertil i klageskrivelsen, at han ikke bestred, at dispositionen var omfattet af holdingreglerne, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2 og 3. Imidlertid gjorde han gældende, at der ikke var grundlag for at nægte dispensation i et tilfælde, hvor en aktionær overdrog en del af sine aktier i et selskab til et fremmed selskab, der berigtigede købesummen ved egne midler.

Han fandt ikke, at den eksisterende praksis vedrørende meddelelse af dispensation under henvisning til en vurdering af den indflydelse, som aktiesælgeren bevarede, var i overensstemmelse med en formålsfortolkning af holdingreglerne, herunder i henseende til de kriterier, der var indeholdt i det ovenfor nævnte cirkulære om holdingreglerne, et cirkulære som skatteyderen efter hans opfattelse måtte kunne støtte ret på ved at nedlægge påstand om meddelelse af dispensation i forbindelse med en samtidig henvisning til en formålsfortolkning af holdingreglerne.

Det var hans opfattelse, at spørgsmålet, om der burde meddeles dispensation, afhang af, hvorvidt det købende selskab, der var et af aktiesælger absolut uafhængigt selskab, havde egne midler til at erlægge købesummen med, således at det ikke var det delvist overdragne selskab selv, der betalte overdragelsessummen i form af efterfølgende udlodning af udbytte fra datterselskabet til holdingselskabet.

Advokaten henviste til, at baggrunden for indførelsen af ligningslovens § 16 B, stk. 2-6, efter hans opfattelse kort beskrevet var at indføre et sæt værnsregler mod den praksis, der på daværende tidspunkt havde udviklet sig, vedrørende overdragelse af aktier med det formål at tage midler ud af et af aktionæren behersket selskab til en lempelig aktieavancebeskatning, og uden at aktionæren derved mistede indflydelsen i selskabet. Reglerne blev således indført i forlængelse af aktieavancebeskatningsloven af 1982.

Dette indebar efter hans opfattelse, at i et tilfælde, hvor det købende fremmede selskab åbenbart var i stand til at udrede vederlaget for aktierne i datterselskabet af egne midler, burde der indrømmes dispensation, under henvisning til, at det formål, der lå til grund for indførelsen af holdingreglerne, ikke var til stede i den konkrete sag. Der oplystes i den anledning, at der af regnskabet pr. 31/12 1990 for moderselskabet (det børsnoterede selskab) til det købende selskab H fremgik en egenkapital på ca. 100 mio. FF.

Han henviste i øvrigt bl.a. til professor Thøger Nielsens bemærkninger i den fortrolige redegørelse af 30/11 1984, som blev afgivet til den daværende minister for skatter og afgifter, hvor det på s. 31 under pkt. c anførtes: »At der kan forekomme tilfælde, hvor holdingselskabet ved egne ressourcer er i stand til at udrede vederlaget for aktierne, således at erhvervelsen ikke kan siges at være finansieret ved midler hidrørende fra det selskab, der har udstedt aktierne. Også her bør aktieoverdragelsen efter omstændighederne kunne behandles efter almindelige aktiesalgsregler.«

Endelig henviste han til den pr. 13/6 1992 af Skatteministeriet nedsatte arbejdsgruppe afgivne rapport vedrørende holdingreglerne. I redegørelsen blev der lagt op til en ændring af formuleringen i ligningslovens § 16 B og dermed omfanget af holdingreglerne. I redegørelsen blev det foreslået, at delafståelser til et uafhængigt holdingselskab ikke skulle være omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, såfremt aktiesælger efter overdragelsen ikke havde aktier eller væsentlig indflydelse i holdingselskabet (altså svarende til H i den konkrete sag). I rapporten oplystes i den anledning, at den resterende aktiebesiddelse (såvel direkte som indirekte) i datterselskabet således ikke i sig selv kunne begrunde beskatning efter holdingreglerne. For at undgå omgåelse var det dog en betingelse, at aktiesælger ikke samtidig erhvervede aktier i datterselskabet (altså udvidede sin indflydelse i datterselskabet), ligesom det var en betingelse, at aktiesælger ikke efterfølgende erhvervede aktier/forøgede sin indflydelse i holdingselskabet eller datterselskabet.

Ligningsrådet bemærkede, at holdingarbejdsgruppens forslag dels omfattede forslag til lovændringer, dels forslag til dispensationspraksisændringer.

Det omtalte ændringsforslag vedrørende aktieafståelse til uafhængigt holdingselskab var et af de forslag, der krævede lovændring, jf. redegørelsen s. 8-9 og 44 ff. Forslaget var udformet som en ændring til § 16 B, stk. 3, nr. 1-3, hvoraf det skulle fremgå, at stk. 2 alene fandt anvendelse, hvis aktiesælger efter overdragelsen havde aktier eller væsentlig indflydelse i holdingselskabet. Det blev foreslået, at der sås bort fra en aktiebesiddelse, der repræsenterede indtil 10 pct. af aktiekapitalen eller stemmeværdien i holdingselskabet.

Efter den nugældende § 16 B, stk. 2 og 3, var et aktiesalg som det i sagen omhandlede omfattet af holdingreglerne, hvilket ikke blev bestridt. En ændring af praksis vedrørende aktieafståelse til uafhængigt holdingselskab krævede efter arbejdsgruppens og Ligningsrådets opfattelse lovændring. Ligningsrådet fandt ikke, at en ændring kunne ske ved dispensationspraksisændring.

Ligningsrådet fandt ej heller, at den eksisterende dispensationspraksis var i strid med en formålsfortolkning af holdingreglerne. I den forbindelse henvistes bl.a. til redegørelsen, s. 70, 2. afsnit, hvor formålet med holdingreglerne konkret blev antaget at føre til, at dispensationsadgangen altid burde finde anvendelse, når en afståelse ikke åbnede mulighed for, at der blev taget midler ud af datterselskabet til en dansk beskatning, der var lempeligere end almindelig udbyttebeskatning. Der burde således meddeles dispensation, selv om aktiesælger opretholdt den indflydelse, der var knyttet til de overdragne aktier, hvis aktiesælger ikke som følge af overdragelsen fik mulighed for at tage midler ud af datterselskabet til en lempelig beskatning.

Det bemærkedes i den forbindelse, at de i holdingcirkulæret anførte dispensationsbetingelser alene var at betragte som støttekriterier ved vurderingen af, om aktieafståelsen opfyldte de ovenfor nævnte grundlæggende betingelser for dispensation.

På denne baggrund, og da aktiesælgeren ved overdragelsen realiserede en aktieavance samtidig med, at han via det af ham 100 pct.-ejede selskab bevarede en væsentlig indflydelse, tiltrådte Ligningsrådet Told- og Skattestyrelsens afgørelse og begrundelse, idet der ikke sås at foreligge særlige forhold, som kunne begrunde en dispensation.

Sagen er indbragt for landsretten med påstand om, at Skatteministeriet bør anerkende, at der skal gives dispensation.

Sagens omstændigheder var følgende

Der blev ansøgt om dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, jf. stk. 2 og 3, i forbindelse med P's salg af nom. 37.000 kr. aktier eller 3,7 pct. af aktiekapitalen i D til H, der var hjemmehørende i Frankrig.