Legislator Case Law & Legislation
W19922628325 DK

Holdingdispensation

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 26283 Valid

Holdingdispensation

- Holdingdispensation,

- ligningslovens § 16 B, stk. 6, jf. stk. 2 og 5.

Dispensationsansøgningen vedrørte S's salg af selskabets aktiebeholdning på 5 pct. i D til H. Sidstnævnte selskab var indehaver af 95 pct. af aktiekapitalen i D og nu indehaver af den samlede aktiekapital, idet overdragelsen af aktieposten på 5 pct. havde fundet sted i december 1991.

S indehavedes af P1 og P2 med 50 pct. hver. H var et helejet datterselskab af selskabet I, der bl.a. indehavedes af ovennævnte P1 og P2 med hver 24,75 pct.

Forespørgerens repræsentant anførte, at der ikke gennem den foretagne aktieoverdragelse opnåedes mulighed for at tage midler ud af S på fordelagtige vilkår, idet selskabet ikke blev likvidationsmodent. Der henvistes i denne forbindelse til, at selskabet fortsat var indehaver af

1) aktiekapitalen i et fuldt ud ejet datterselskab,

2) en væsentlig andel af 'Partsselskabet' V og

3) en beholdning af ikke børsnoterede aktier.

Videre henvistes til, at det købende selskab H var i stand til at udrede købesummen med egne midler, således at købesummen ikke finansieredes via skattefrie udbytter fra det købte selskab.

Som begrundelse for aktieoverdragelsen anførtes, at der ønskedes sambeskatning mellem H og D, ligesom der ved en 100 pct. besiddelse af aktieposten i det købte selskab D blev mulighed for at gennemføre en lodret fusion. Endelig anførtes, at det ved samhandlen mellem D og I var uhensigtsmæssigt, at der var forskellige aktionærkredse.

Uanset det anførte måtte Ligningsrådet lægge vægt på, at P1 og P2 bevarede en væsentlig indflydelse i D. Ligningsrådet fandt derfor ikke, at betingelserne i Skatteministeriets cirkulære nr. 50 af 13/5 1985, pkt. 9 A, var opfyldt, hvorfor Told- og Skattestyrelsens afslag på dispensationsansøgningen fastholdtes.

Endelig adm. afgørelse 1992 26283 Valid

Sagens omstændigheder var følgende

Der blev ansøgt om dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, jf. stk. 5.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →