Legislator Case Law & Legislation
W19922628025 DK

Udlandslempelse ved agentaftale

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 26280 Valid

Udlandslempelse ved agentaftale

- Udlandslempelse ved agentaftale

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om følgende

Vil selskabet A være berettiget til udlandslempelse i henhold til selskabsskattelovens § 17, stk. 2, af indkomst hidrørende fra salg i henhold til udkast til agentaftale som beskrevet under sagsfremstillingen?

Sagens omstændigheder var følgende

A har siden 1956 produceret og solgt mekanisk sikkerhedsudstyr til tankinstallationer. Nylig foreslåede miljøforskrifter under FN (International Maritime Organization i London) skærper de internationale krav til begrænsning af udledning af organiske dampe, for eksempel benzin, ved lastning og losning af skibe samt transport ad flodveje.

I denne forbindelse påbydes anvendelse af et opsamlingssystem til genindvinding af organiske ampe, hvilket system skal beskyttes med detonationsarrestere til hindring af flammespredning gennem rørledninger mellem skib og land, således at større forurening ved eksplosion og brandulykker kan undgås. Der markedsføres i dag ikke færdigudviklede detonationsarrestere, der opfylder de foreslåede regler. A overvejede efter endt udvikling at søge om godkendelse af noget sådant udstyr og derefter markedsføre dette via agenter, med hvilke påtænktes indgået aftaler i overensstemmelse med et fremsendt udkast til agentaftale.

Det fremgik af udkastet til agentaftale, at de enkelte agenter i forbindelse med salget skulle handle for A's regning og risiko. De enkelte agenter havde inden for de respektive salgsområder fuldmagt til at indgå bindende aftaler på A's vegne inden for de rammer, der var fastlagt i agentaftalen.

Af agentaftalen fremgik bl.a.

at agenten kunne indgå aftaler med op til 20 pct. rabat, hvilken begrænsning var forretningsmæssigt begrundet for at afværge tabsgivende ordre, uden dog at den bestemmende myndighed med hensyn til salgsaftaler herved var fjernet fra agenten,

at agenten udadtil i forbindelse med korrespondance m.v. skulle tilkendegive at være agent for A,

at agenten skulle deltage i udstilling og messer m.v.,

at agenten skulle have et vist (prøve)varelager,

at agenten blev aflønnet med en procentandel af udført salg, således at vederlaget i øvrigt tilfaldt A,

at agenten var selvstændig forretningsdrivende og bosiddende i det pågældende land,

at agenten virkede fra egen forretningslokaler, der udadtil og synbart tilkendegav agenturet,

at agenten uden indblanding fra A selv tilrettelagde sit arbejde,

at agenten var økonomisk og juridisk afhængig af A,

at levering af varer skete på de mellem kunde og agent aftale vilkår, men for A's regning og risiko,

at fakturering skete direkte til kunden fra A og på de mellem kunde og agent aftalte vilkår,

at agenten havde en løbende arbejdsforpligtelse, hvorved handelsfuldmagten kontinuerligt udnyttedes, samt

at de enkelte agenter kunne optræde som agenter for andre agenturgivere end A i forbindelse med salg af andre , med A ikke konkurrerende, produkter.

Ud fra en samlet konkret vurdering af omfanget af den bemyndigelse, som A i henhold til agentaftalen gav de nævnte agenter, og omfanget og karakteren af den virksomhed, der i konsekvens heraf ville blive udført på A's vegne i udlandet, herunder

at agenten havde fuldmagt til at indgå bindende aftaler for A,

at agenten havde en kontinuerlig arbejdsforpligtelse,

at agenten aflønnedes med provision af udført salg,

at agenten selv tilrettelagde sit arbejde, og

at driftsherrerisikoen skulle bæres af A, der bl.a. tegnede produktansvarsforsikring og betalte for montering og udskiftning af fejlbehæftede varer, fandt Ligningsrådet, at der herved ville blive udført virksomhed i udlandet af en karakter, der berettigede til udlandslempelse.

Ved afgørelsen blev der henset til omfanget og karakteren af engagement mellem A og de nævnte agenter. Det forhold, at de enkelte agenter samtidig kunne optræde som agenter for andre agenturgivere, i henhold til aftalen begrænset til et omfang, der ikke bebyrdede forpligtelsen over for A, fandtes ikke at have selvstændig betydning i relation til karakteren af A's udlandsvirksomhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →