Konvertible obligationslån
Statutory Text (1 Articles)
Konvertible obligationslån
- Kursgevinst,
- finansieringsudgifter,
- konvertible obligationer
Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked vedrørende følgende spørgsmål
1) Vil kursgevinsten på differencen mellem tegningsbeløbet på 1,5 mio. $ og indfrielsesbeløbet på 1,7 mio. $ være skattepligtig for selskab A efter kursgevinstlovens § 6, stk. 2?
2) Vil finansieringsudgiften for selskab B på 200.000 US $ plus-minus valutakursudsving være fradragsberettiget efter kursgevinstlovens § 6, og såfremt den samlede udgift bliver negativ, det vil sige en indtægt, være skattepligtig efter kursgevinstlovens § 6?
3) Vil svaret på 1 og 2 være afvigende, såfremt obligationserhververen ikke er et moderselskab eller et koncernforbundet selskab?
Sagens omstændigheder var følgende
Selskab A var moderselskab for selskab B, der drev erhvervsvirksomhed.
Selskab B påtænkte at optage et nulrente konvertibelt lån på 1,5 mio. $ med en løbetid på ca. 1 år.
Der regnedes med en konverteringskurs på 100 og forventedes en tegningskurs på 15.000 samt en indfrielseskurs på 17.000 eller 1,7 mio. $.
Selskab A forventede at beholde obligationerne til udløb.
Ligningsrådet fandt, at kursgevinsten for selskab A var almindelig indkomstskattepligtig i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 2, da besiddelsestiden var under 3 år.
Med hensyn til spørgsmål 2 bemærkede Ligningsrådet, at udsteders kursgevinst/tab ved udstedelse af konvertible obligationer ikke var omfattet af kursgevinstloven.
Vedrørende spørgsmål 3 anførte Ligningsrådet, at svaret på spørgsmål 1 og 2 ville være det samme, såfremt obligationserhververen ikke var et moderselskab eller et i øvrigt koncernforbundet selskab.