Ophævelse af A-aktieklassen?

Ophævelse af A-aktieklassen?

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om følgende

Vil en ophævelse af A-aktieklassen, således at der fremover bliver en aktieklasse, gennem en vedtægtsændring, medføre skattepligt for A's aktionærer, herunder særligt den største enkeltaktionær F, der ejede ca. 16 mio. kr. B-aktier?

Ved bindende forhåndsbesked af 11-3 1992 tilkendegav Ligningsrådet, at en ophævelse af den eksisterende opdeling af aktierne i A/S A, i A- og B-aktier gennem en vedtægtsændring, ikke ville blive anset som en afståelse i skattemæssig henseende.

Årsagen til den da påtænkte vedtægtsændring var, at et finsk selskab havde tilkendegivet at være interesseret i at erhverve yderligere aktier i selskabet, såfremt A-aktierne blev omdannet til B-aktier, således at der fremover kun skulle være en aktieklasse.

Uheldigvis blev dispositionen ikke gennemført. På grund af det store tilbageslag i finsk økonomi fik det finske selskab investeringsforbud. Dermed blev det umuligt at gennemføre det ønskede tætte samarbejde mellem det finske selskab og A. Selskaberne havde dog fortsat udbygningen af det kommercielle samarbejde i overensstemmelse med de oprindelige planer.

A havde nu en samlet aktiekapital på nom. 24,75 mio. dkr. fordelt på 3 mio. dkr. A-aktier (10 x stemmeret) og 21,75 mio. dkr. B-aktier. B-aktiekapitalen skulle i tilfælde af likvidation dækkes forud for A-aktiekapitalen.

A-aktiekapitalen var oprindeligt ejet af en fond, men blev i efteråret solgt af fonden til A selv for nominelt 1,2 mio. dkr., banken B for nom. 1,2 mio. dkr. og det finske selskab for 0,6 mio. dkr. Selskabets køb af egne aktier opnåede skattemyndighedernes dispensation.

B-aktierne var børsnoterede, men ejedes for ca. nom. 16 mio. dkr.s vedkommende af fabrikant F, der var A's administrerende direktør. De øvrige aktionærer var institutionelle investorer samt en meget stor kreds af mindre aktionærer.

Som følge af, at det forventede salg til det finske selskab var nået så langt, inden finnerne afstod fra at købe, havde A overtaget den hos banken B beroende A-aktiepost til bankens oprindelige anskaffelsessum med tillæg af en normal rente. A overtog derfor den 30/12 1991 en nominel A-aktiepost på 1,2 mio. kr.

Herefter var A-aktierne fordelt med 0,6 mio. kr. til det finske selskab og egne aktier 2,4 mio. kr.

Da det økonomiske samarbejde med finnerne nu måtte forventes udskudt i hvert fald en række år, havde A sammen med finnerne overvejet situationen, herunder A's placering på Københavns Fondsbørs.

For at gøre selskabet mere attraktivt for landets institutionelle investorer og dermed muliggøre en placering af de egne aktier samt mulighed for afsætning af en efterfølgende kapitaludvidelse til finansiering af selskabets aktiviteter, havde bestyrelsen besluttet at foreslå ophævelse af A- aktieklassen, således at alle aktier fremover var ens og uden præferencer, herunder ligestilling ved indløsning, betalingsstandsning m.v.

Der ville ikke blive givet A-aktionærerne vederlag for ophævelsen af A-aktiernes tidobbelte stemmerettigheder eller andet.

Det finske selskab, som var eneste A-aktionær, havde på forhånd tilkendegivet, at de var indforstået hermed.

Gennem ophævelsen af A-aktieklassen ville F opnå den faktiske majoritet i A.

Kommunen udtalte, at en ophævelse af A-aktieklassen hverken ville ændre F's hidtidige skattemæssige stilling eller udløse beskatning af ham. Som begrundelse herfor anførtes, at der i den konkrete sag var en forretningsmæssig begrundelse for den påtænkte vedtægtsændring.

Told- og skatteregionen var enig med kommunens udtalelser.

Ændres aktiernes rettigheder ved vedtægtsændring, beror det på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Udover indholdet af ændringen henses herved bl.a. til aktionærkredsens sammensætning samt det forhold, som søges opnået ved ændringen.

Da selskabet den 30/12 1991 købte yderligere 1,2 mio. kr. A-aktier fra banken B, havde F allerede dengang, via sin B-aktiemajoritet, fået bestemmende indflydelse i selskabet.

Det var muligt, at den påtænkte ophævelse af A-aktieklassen ville bevirke en værdistigning på de hidtidige B-aktier, da deres forholdsmæssige stemmeværdi ville blive øget. På den anden side mistede de deres fortrinsret i tilfælde af likvidation. Det var derfor usikkert, om den påtænkte ophævelse ville bevirke værdistigning på aktierne.

Særligt under hensyn til, at F allerede havde den bestemmende indflydelse i selskabet, og det var usikkert, om en ophævelse af A-aktieklassen ville bevirke værdistigning på nogle af aktierne, fandt Told- og Skattestyrelsen, at den påtænkte vedtægtsændring ikke burde anses for en afståelse i skattemæssig henseende.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Ligningsrådet, at den påtænkte vedtægtsændring ikke skulle anses for en afståelse i skattemæssig henseende, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Ligningsrådet, at den påtænkte vedtægtsændring ikke skulle anses foren afståelse i skattemæssig henseende.