Salg fra driftssted

Salg fra driftssted

- Repræsentant for tysk selskab, fast driftssted

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked vedrørende følgende spørgsmål

1. Vil et tysk selskab få fast driftssted i Danmark, såfremt selskabet sælger elektroniske artikler gennem en herboende repræsentant, der alene kan indgå salgsaftaler efter forudgående godkendelse fra selskabet?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares med, at der ikke bliver tale om fast driftssted, ønskes oplyst, om det ændrer noget heri, at den danske repræsentant bemyndiges til at modtage ordrer fra kunder uden forudgående godkendelse fra det tyske selskab.

Sagens omstændigheder var følgende

Repræsentantens aktiviteter vil ikke være tilstrækkelige til at etablere et egentligt kontor, således at disse aktiviteter vil finde sted med udgangspunkt fra repræsentantens private bolig. Ifølge det til sagen oplyste vil der ikke forefindes synlige tegn på, at det tyske selskab driver virksomhed fra repræsentantens private adresse.

Repræsentantens opgaver vil være følgende

at besøge potentielle kunder, hovedsagelig forretningsdrivende

at modtage telefoniske ordrer fra kunder

at kontrollere leveringsmuligheden af bestilte varer fra det tyske selskabs hovedkontor og i bekræftende fald telefaxe den afgivne ordre videre til hovedkontoret

at videregive priser til forespørgende danske kunder på basis af instrukser fra det tyske selskab

at arrangere salgsbesøg hos danske kunder, herunder med deltagelse af den salgsanvarlige for det tyske selskab

at udfærdige løbende rapporter til det tyske selskab om markedsforholdene i Danmark.

Forholdet mellem repræsentanten og det tyske selskab kan beskrives således, at repræsentanten alene kan indgå salgsaftaler med kunder efter forudgående godkendelse af det tyske selskab. Der vil til sådanne aftaler blive anvendt standarder udarbejdet af det tyske selskab omfattende listepriser og rabatordninger.

Såfremt en kunde afgiver et tilbud, der ikke svarer til disse standarder, vil de tilbudte priser som nævnt skulle godkendes af det tyske selskab. Bortset herfra vil prisfastsættelsen være standardiseret. Efter modtagelse af en kundeordre vil repræsentanten telefax denne til det tyske selskab, som herefter sender ordrebekræftelsen direkte til den danske kunde. Leverancen til kunden sker direkte fra det tyske selskabs varelager i Tyskland, ligesom kundens betaling foregår til det tyske selskab.

Generelle markedsføringskampagner vil blive forestået af det tyske selskab, men repræsentanten vil herudover have mulighed for at aftale individuelle kampagner med forhandlere inden for rammerne af et nærmere fastsat budget.

Salgsopfølgende arbejde (garantireparationer m.v.) planlægges varetaget af en uafhængig agent i Danmark eller af det tyske selskab selv.

Ligningsrådet udtalte følgende

Da bestemmelsen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, om begrænset skattepligt i forbindelse med udenlandske selskabers faste driftssted i Danmark fortolkes i overensstemmelse med artikel 5 i OECD's modelkonvention, jf. punkt 15 i cirkulære til selskabsskatteloven nr. 136 af 7-11 1988, vil spørgsmålet om et selskabs faste driftssted i Danmark primært være afhængig af, at det tyske selskab får et såkaldt fast forretningssted her.

Ved et fast forretningssted forstås en stationær geografisk bestemt lokalitet, f.eks. et kontor eller lignende, der fremtræder som selskabets forretningssted.

Da repræsentantens aktiviteter skal udgå fra privatadressen og i øvrigt hovedsagelig vil foregå andre steder end på privatadressen, samt da det er oplyst, at der ikke på repræsentantens privatadresse vil være synbare tegn på, at det tyske selskab driver virksomhed derfra, er det Ligningsrådets opfattelse, at der ikke bliver tale om et fast forretningssted for det tyske selskab.

Spørgsmålet om fast driftssted vil derfor afhænge af, om det i henhold til den sekundære bestemmelse i artikel 5, stk. 5, i OECD's modelkonvention kan lægges til grund, at repræsentanten kan anses for at være agent for det tyske selskab.

Da der ved en agent forstås en afhængig repræsentant, kan det uden videre lægges til grund, at repræsentanten har agentstatus i forhold til det tyske selskab.

Det er dog en yderligere betingelse for fast driftssted efter agentreglen, at en sådan agent har og sædvanligvis udøver en fuldmagt på det pågældende selskabs vegne i en kontraherende stat (her Danmark).

I den forbindelse skal Ligningsrådet bemærke, at uanset at det er oplyst, at repræsentantens ordreoptagelser skal godkendes af det tyske selskab, vil et salg alt andet lige reelt være afsluttet ved ordreafgivelsen i de tilfælde, hvor kunden uden videre accepterer de standardiserede listepriser.

Den efterfølgende ordrebekræftelse fra det tyske selskab vil derfor i disse tilfælde være uden selvstændig betydning, idet det tyske selskab med det samme vil være forpligtet over for kunden, medmindre repræsentanten over for kunden udtrykkeligt præciserer, at det tyske selskab ikke er forpligtet til at levere, før en ordrebekræftelse er modtaget af kunden.

Under forudsætning af, at ordreoptagelser foregår på disse vilkår, det vil sige, at det må fremhæves, at salget er betinget af det tyske selskabs godkendelse, kan Ligningsrådet være enig i, at der ikke bliver tale om fast driftssted.

Spørgsmål 2 forudsætter, at repræsentanten bemyndiges til at modtage ordrer fra kunder uden forudgående godkendelse fra det tyske selskab. Dette vil være ensbetydende med, at salg er indgået, i og med ordreoptagelsen er foretaget, således at det kan lægges til grund, at repræsentanten har forpligtet selskabet i henhold til fuldmagt. Svaret på spørgsmål 2 vil således være, at selskabet får fast driftssted i Danmark.

Endelig bemærkes, at artikel 2, stk. 4, litra c, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst har same indhold som artikel 5, stk. 5, i OECD's modelkonvention, således at Danmark vil have beskatningsretten til det overskud, der kan henføres til det faste driftssted her i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Det skal dog tilføjes, at såfremt de tyske skattemyndigheder ikke er enig i Ligningsrådets afgørelse om fast driftssted, vil eventuel dobbeltbeskatning i sidste instans skulle løses ved forhandlinger mellem de respektive kompetente danske og tyske skattemyndigheder.

Et tysk selskab importerer og eksporterer elektroniske og tekniske maskiner til private forbrugere såvel som virksomheder. Selskabet har et ønske om at styrke salget af mikroovne på det danske marked, hvorfor man påtænker at ansatte en herboende dansk salgsrepræsentant, der skal have ansvaret for hele Danmark som salgsdistrikt.