Kapitalforhøjelse, datterselskab

Kapitalforhøjelse, datterselskab

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om følgende

1. Kan moderselskabet ApS ved kontant indskud foretage kapitalforhøjelse i datterselskab I A-S, uden at dette udløser skattemæssige konsekvenser, herunder evt. kursgevinstbeskatning af datterselskab I A/S efter kursgevinstlovens § 2, jf. § 6 A modsætningsvis?

2. Vil det kontante indskud udløse begrænsninger i underskudsfremførslen for datterselskabet, jf. ligningslovens § 15, stk. 2-3?

Moderselskabet ApS var moderselskab for koncernen. Der var flere datterselskaber, som var ejet 100 pct. af moderselskabet ApS. Endvidere havde 2 af datterselskaberne hver et 100-pct.-ejet datterselskab. Datterselskab I A/S og søsterselskabet datterselskab II A/S var således ejet 100 pct. af moderselskabet ApS, som de tillige var sambeskattet med, dog for så vidt angik datterselskab I A/S først fra og med skatteåret 1992/93.

Datterselskab I A/S havde pr. 23/10 1991 en negativ egenkapital på ca. 3,6 mio. kr. og en aktiekapital på 500.000 kr. Datterselskab I A/S havde en gæld til søsterselskabet datterselskab II A/S på ca. 8,1 mio. kr., hidrørende fra købet af selskabets nuværende virksomhed, tillige med en gæld til samme i henhold til mellemregningskonto på ca. 4,5 mio. kr., i alt ca. 12,6 mio. kr. Endvidere var der bankgæld på ca. 4 mio kr.

Datterselskab II A/S havde en gæld til moderselskabet ApS på ca. 5,2 mio. kr. i henhold til mellemregningskonto.

Begge disse mellemregningskonti vedrørte ren finansieringsvirksomhed, idet moderselskabet ApS stillede likviditet til rådighed for datterselskab II A/S, der på samme måde stillede likviditet til rådighed for datterselskab I A/S. Dette arrangement skyldtes, at moderselskabet ApS kunne opnå en kassekredit på lempeligere vilkår end datterselskab II A/S, og tilsvarende at datterselskab II A/S kunne låne på mere favorable vilkår end datterselskab I A/S.

Der foregik ikke nogen samhandel af betydning mellem datterselskab I A/S og datterselskab II A/S. Tilsvarende var der ikke samhandel mellem datterselskab II A/S og moderselskabet ApS, idet moderselskabet ApS ikke drev erhvervsmæssig virksomhed, men alene fungerede som holdingselskab.

For at undgå denne interne finansieringsvirksomhed påtænktes det til inddækning af den negative egenkapital i datterselskab I A/S at lade moderselskabet ApS foretage en kapitalforhøjelse med nom. 1 mio. kr. ved kontant indbetaling til kurs 500, således at der af moderselskabet ApS blev indbetalt i alt 5 mio. kr.

Datterselskab I A/S påtænkte herefter at anvende det ved kapitaltilførslen indbetalte beløb til delvis nedbringelse af selskabets gæld til datterselskab II A/S, der efterfølgende påtænkte at udbetale et udbytte på 5 mio. kr. til moderselskabet ApS.

Skatteforvaltningen i X Kommune udtalte, at det på baggrund af de foreliggende oplysninger om, hvorledes mellemregningerne selskaberne imellem var opstået, måtte konkluderes, at der indirekte bestod et gældsforhold mellem moderselskabet ApS og datterselskab I A/S.

Da kapitalforhøjelsen direkte skulle anvendes til at nedbringe datterselskab I A/S' indirekte gældsforpligtelse over for moderselskabet ApS, fandtes den kontante kapitalforhøjelse at måtte sidestilles med en gældskonvertering, idet gældsafviklingen var et led i arrangementet. Skatteforvaltningen udtalte videre, at henset til de øvrige gældsforpligtelser i datterselskab I A/S fandtes en eventuel gældseftergivelse ikke at kunne sidestilles med en akkordsituation, når der ved en frivillig akkord måtte forstås en samlet ordning mellem skyldneren og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld.

Skatteforvaltningen fandt derfor ikke, at forholdet faldt ind under kursgevinstloven eller ligningsloven, hvorfor dispositionen var uden skattemæssig konsekvens for datterselskab I A/S.

Ligningsrådet afviste at besvare det generelt formulerede spørgsmål 1, jf. lovens § 3, men anførte dog konkret, at datterselskab I A/S ikke ville være skattepligtig af noget beløb i anledning af den af moderselskabet ved kontant indbetaling foretagne kapitalforhøjelse, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, og at nævnte selskab ligeledes ikke ville være skattepligtig efter kursgevinstloven, hverken i anledning af nævnte kapitalforhøjelse eller af den gældsindløsning til parikurs, det overvejede at foretage over for søsterselskabet.

For så vidt angik spørgsmål 2, fandt Rådet, at der ikke i en situation som den foreliggende var hjemmel til at begrænse adgangen til underskudsfremførsel, jf. ligningslovens § 15, i datterselskab I A/S.

Afgørelsen vedrører et moderselskabs kontante indskud via kapitalforhøjelse i et datterselskab, som skulle anvende indskuddet til at indfri en gæld til et andet datterselskab. Sidstnævnte datterselskab ville derefter udlodde udbytte til moderselskabet.