Holdingregler, Danmark/Irland

Holdingregler, Danmark/Irland

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om bl.a. følgende

1. Vil afståelsessummen ved overdragelse af aktiekapitalen i Moderselskabet A/S til A. Ltd. Irland blive betragtet som udbytte omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, jf. stk. 3?

2. Vil det i spørgsmål 1 nævnte udbytte være omfattet af den dansk/irske dobbeltbeskatningsoverenskomst, artikel VI, jf. artikel XXIII, hvorefter Danmark skal give eksemptionslempelse (ny metode) for den del af den danske skat, der forholdsmæssigt kan henføres til afståelsessummen?

De nærmere omstændigheder var følgende

Et dansk moderselskab A/S havde pr. 31/7 1990 to 100 pct. ejede datterselskaber: datterselskab A A/S i Danmark og datterselskab B Ltd. i England. Sidstnævnte selskab B Ltd. ejede (100 pct.) et datterselskab C Ltd. i England.

Hele aktiekapitalen i moderselskabet ejes af direktøren, som er bosiddende i Danmark.

Vedrørende de engelske selskaber var det oplyst, at der var tale om to inaktive selskaber, der kun havde påvirket sambeskatningsindkomsten for årsregnskabet 89/90 med en negativ indkomst.

Moderselskabet A/S's to datterselskaber forventedes solgt inden den 31/8 1991.

Direktøren og indehaveren af det danske moderselskab A/S, der ønskede at komme ind på det nye irske finansielle marked, agtede at stifte et 100 pct. ejet irsk selskab, A Ltd., med begrænset hæftelse med en egenkapital på 16 mio. kr. A Ltd. ville have til formål at investere sin kapital i fordringer, finansielle instrumenter og aktier. A Ltd. ville indgå en administrationsaftale med en bank mod et administrationshonorar på ca. 1 pct. af selskabets egenkapital. Alle bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i A Ltd. skulle afholdes i Irland.

A Ltd. ville ikke blive undergivet den særlige lempelige 10 pct.s beskatning for visse finansielle selskaber, men almindelig irsk selskabsskat. A Ltd. vil således blive hjemmehørende i Irland, og den faktiske ledelse af selskabet vil ske fra Irland.

Ligningsrådet svarede følgende

Spørgsmål 1

Som anført af revisionsfirmaet er afståelsessummen ved salg af danske aktier til A Ltd., Irland, omfattet af de danske 'holdingregler' i ligningslovens § 16 B, stk. 2, jf. stk. 3, da det irske selskab ved købet bliver ejer af mere end 25 pct. af aktiekapitalen i det danske moderselskab A/S, da vederlaget ikke består af aktier i holdingselskabet, og da aktiesælger efter overdragelsen ejer hele aktiekapitalen i holdingselskabet.

Afståelsessummen beskattes i henhold til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, som kapitalindkomst.

Det er herved forudsat, at aktiesælgeren ikke driver virksomhed som næringsaktionær, idet afståelsessummen i modsat fald beskattes som personlig indkomst.

Ligningsrådet finder således, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Spørgsmål 2

Der er tale om et i Irland hjemmehørende selskab, der mod et vederlag erhverver en post aktier fra en i Danmark hjemmehørende person.

Dette vederlag vil ikke i overenskomstmæssig henseende blive klassificeret under udbyttebestemmelsen i den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftales artikel 6, da Irland ikke behandler dette vederlag som udbytte, men som et vederlag for køb af aktier.

Fra irsk side vil der således ikke være tale om en indkomst, som Irland efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil have beskatningsretten til.

Ligningsrådet finder derfor ikke, at Danmark er forpligtet til at lempe i henhold til artikel 23 i den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale for en skattepligtig indkomst i Danmark, da der ikke foreligger en udbytteindkomst efter dobbeltbeskatningsaftalen, som Irland har beskatningsretten til.

Efter Ligningsrådets opfattelse må spørgsmål 2 derfor besvares benægtende.

Kommentar til bindende forhåndsbesked angående den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale

I en forespørgsel om bindende forhåndsbesked til Ligningsrådet blev der forespurgt, om afståelsessummen ved overdragelse af aktiekapitalen i et dansk selskab til et irsk selskab bliver betragtet som udbytte omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 2, jf. stk. 3.

I fortsættelse heraf blev der rejst spørgsmål, om dette udbytte ville være omfattet af den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale, artikel VI, således at Danmark skal indrømme den sælgende aktionær i Danmark eksemptionslempelse ved den danske skatteberegning.

Ifølge ligningslovens § 16 B, stk. 2, jf. stk. 3, skal en aktionær, som afstår aktier til et selskab, der er eller i det pågældende indkomstår bliver indehaver af 25 pct. eller derover, dvs. holdingselskabet, af aktiekapitalen i det selskab, der har udstedt aktierne, dvs. datterselskabet, medregne afståelsessummen i sin skattepligtige almindelige indkomst.

Ligningsrådet besvarede således det første spørgsmål bekræftende, da det irske selskab ved købet bliver ejer af mere end 25 pct. af aktiekapitalen i det danske selskab samtidig med, at vederlaget ikke består af aktier i holdingselskabet, og da aktiesælgeren efter overdragelsen ejer hele aktiekapitalen i holdingselskabet.

Efter statsskattelovens § 4 opgøres den skattepligtige indkomst som den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ej.

Når en indkomst fra udlandet skal opgøres, sker dette efter de danske regler.

Det danske udbyttebegreb, som også omfatter afståelsessummer i henhold til ligningslovens § 16 B, omfatter derfor også en afståelsessum, hvad enten denne stammer fra et dansk eller et udenlandsk selskab, når de konkrete forhold medfører, at overdragelsen er omfattet af de danske holdingregler. Dette udgangspunkt skal ses i et helt generelt perspektiv over for al udenlandsk indkomst, idet dette er udgangspunktet uanset, om der foreligger en dobbeltbeskatningsaftale med det pågældende udland, eller om der er betalt skat i udlandet, for hvilken der kan indrømmes lempelse i henhold til ligningslovens generelle lempelsesregel i § 33.

Når der foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende udland, må der konkret tages stilling til, hvorledes den pågældende indkomst skal behandles i henhold til overenskomsten.

Det er således ikke udelukket, at en indkomst kan være defineret anderledes i relation til en overenskomst, end det er tilfældet i national lovgivning. Der foreligger i overenskomstmæssig henseende et såkaldt kvalifikationsspørgsmål.

Der kan endvidere opstå konkurrerende kvalifikationsspørgsmål, hvis en indkomst defineres forskelligt i de to stater, som har indgået overenskomsten.

I den dansk-irske dobbeltbeskatningsaftale foreligger et eksempel på en konkurrerende kvalifikation, når spørgsmålet vedrører et 'holdingsalg'. Da udbyttebegrebet ikke er defineret i den dansk-irske aftale, må man først og fremmest hente hjælp i den interne lovgivning.

Hvor der opstår en konflikt mellem bopælslandet og kildelandets kvalifikation, og dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke definerer indkomstarten, vil det i almindelighed være kildelandet, der har fortrinsret, idet beskatningsretten er tillagt dette land. Bopælslandet må derfor i det konkrete tilfælde lempe efter overenskomstens regler for den beskatning, der er tillagt kildelandet, uden at dette berører bopælslandets kvalifikation.

Har kildelandet således kvalificeret for eksempel et lager for at udgøre et fast driftssted efter overenskomsten og dets interne lovgivning, selvom det ikke er et fast driftssted efter danske regler, vil Danmark som bopælsland være forpligtet til at lempe i henhold til overenskomsten efter kildelandets kvalifikation.

Hvor der er tale om en eksemptionsoverenskomst, kan der ikke stilles krav om effektiv beskatning i kildelandet, medmindre der er taget forbehold herfor. Der skal således også lempes, selv om kildelandet ikke kan udnytte sin beskatningsret efter intern lovgivning. Der kan herom henvises til artikel af kontorchef Jonna Sneum i Skat Udland 1990, 131.

Hvor kildelandet kvalificerer en indkomst som en indkomst, hvortil bopælslandet har beskatningsretten, er bopælslandet naturligvis ikke forpligtet til at lempe, da der ikke foreligger dobbeltbeskatning i overenskomstens forstand, uanset hvorledes bopælslandet kvalificerer indkomsten.

Det er en sådan situation, som den foreliggende sag handler om.

Ifølge irsk lovgivning er der tale om en aktieoverdragelse til et irsk selskab, som ikke medfører nogen beskatning for aktiesælgeren. Irland beskatter, ifølge de oplysninger som Told- og Skattestyrelsen har modtaget fra de irske skattemyndigheder, ikke et holdingsalg som udbytte, når afståelsesvederlaget svarer til aktiernes værdi. Hvis der betales mere, end hvad der svarer til handelsværdien, betragtes den overskydende værdi som udbytte i Irland.

Irland kvalificerer således salget som en aktieoverdragelse, hvortil bopælslandet har beskatningsretten.

Danmark har derved som bopælsland ingen forpligtelse til at lempe i det foreliggende tilfælde.

De irske skattemyndigheder har endvidere oplyst over for Told- og Skattestyrelsen, at salg til det udstedende selskab ikke betragtes som udbytte, hvis tilbagebetalingen af kapitalen sker til aktiernes værdi.

Told- og Skattestyrelsen må derfor i samme forbindelse under henvisning til en tidligere offentliggjort afgørelse i TfS 1991, 94 tilføje, at Danmark heller ikke er forpligtet til at lempe i forbindelse med salg af aktier i et irsk selskab til det udstedende selskab, hvis salget ikke beskattes som "udbytte" i Irland.

Salg af aktier i et dansk selskab til et irsk selskab, som er omfattet af de danske holdingregler, berettiger ikke til lempelse jf. artikel 23 i den dansk-Irske dobbeltbeskatningsaftale