Stempelloven
Statutory Text (2 Articles)
Stempelloven
Stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3
Under pkt. II i nævnte skrivelse har Told- og Skattestyrelsen bl.a. anført, at det er en forudsæt ning for stempling af et skadesløsbrev efter stempellovens § 57, at det af skadesløsbrevet fremgår og er attesteret af långiver, at skadesløsbrevet udelukkende tjener til sikkerhed for et realkreditlignende lån. Lånet skal være identificeret med konto-/lånenr., dato og lånets hovedstol. Det er yderligere en forudsætning, at maksimum for den samlede sikkerhedsstillelse ikke overstiger lånets hovedstol.
Told- og Skattestyrelsen skal meddele, at afgørelsen ændres således, at maksimum for skadesløsbreve, der tjener til sikkerhed for realkreditlignende lån, kan overstige det underliggende låns hovedstol, såfremt det erklæres af låntager og attesteres af långiver, at differencen svarer til dækning af påløbne renter i en eventuel misligholdelsessituation.
Den ovenfor nævnte afgørelse om skadesløsbreve, der tjener til sikkerhed for realkreditlignende lån, finder anvendelse, uanset om det realkreditlignende lån oprettes i forbindelse med ombytning af lån efter stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, eller om det realkreditlignende lån oprettes i forbindelse med nyoptagelse af lån.
Ved skrivelse af 9-8 1991 til samtlige stempelmyndigheder og tinglysningskontorer har Told- og Skattestyrelsen udsendt retningslinjer i forbindelse med stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3.