Kursansættelse, pantebreve

Kursansættelse, pantebreve

Kursansættelse af private pantebreve

1. Private pantebreve

Private pantebreve og gældsbreve, som ikke står i forbindelse med overdragelse af fast

ejendom, jf. afsnit 2 nedenfor, kan ansættes til kursværdi ved opgørelsen af den skatte- og

afgiftsmæssige værdi, jf. punkt 19 i Skattedepartementets cirkulære af 17/11 1982 om

værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

Nyudstedte pantebreve i enfamilieshuse eller ejerlejligheder med årlig ydelse på 12,61 pct.,

heraf rente på 10 pct. p.a., og indestående til udløb over ca. 16 år, kan pr. 1/7 1992 som

hovedregel ansættes efter følgende tabel

Pantebrevets prioritetsstilling angivet i procent af pantets handelsværdi

Sælgerkurs

Hertil svarende effektive rente

Pr. 1/7 1992

80 pct.-85 pct.

87,40

12,94

85 pct.-95 pct.

84,30

13,67

Pr. 1/4 1992

80 pct.-85 pct.

87,70

12,87

85 pct.-95 pct.

84,50

13,61

Pr. 1/1 1992

80 pct.-85 pct.

86,80

13,08

85 pct.-95 pct.

82,00

14,23

Den effektive rente for cirkulerende pantebreve kan som hovedregel ansættes efter følgende

tabel

Pantebrevets prioritetsstilling angivet i procent af pantets handelsværdi

Effektiv rente

Pr. 1/7 1992

0 pct.-65 pct.

12,00

65 pct.-75 pct.

12,75

75 pct.-85 pct.

13,25

Pr. 1/4 1992

0 pct.-65 pct.

12,00

65 pct.-75 pct.

12,75

75 pct.-85 pct.

13,25

Pr. 1/11 1992

0 pct.-65 pct.

12,00

65 pct.-75 pct.

13,00

75 pct.-85 pct.

14,00

Ved pantebrevets prioritetsstilling forstås belåningsgrænsen, bestemt ved pantebrevets

yderligststående krone. Hvis et pantebrev sikkerhedsmæssigt er placeret over flere af de

angivne intervaller, sammenvejes de hertil svarende kurser eller effektive renter.

Hvor der ikke foreligger pantesikkerhed, og hvor pantesikkerheden består i andet end et

enfamilieshus eller en ejerlejlighed, vil den effektive rente være højere end ifølge tabellen.

Dette vil ligeledes være tilfældet, hvis den foranstående prioritering er ufordelagtig, eller hvis

pantebrevet indeholder bestemmelser, som indebærer risiko for forringelse af prioritetsstillin

gen.

Hvis et pantebrev indeholder særlige vilkår af betydning for kursansættelsen, f.eks. vilkår om

ændringer i forrentnings- eller afdragsvilkårene i løbetiden eller særlige rykningsklausuler,

korrigeres kursen for den skønnede indflydelse heraf.

Ovennævnte retningslinier finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelsen af private

pantebreve som aktiver på formueopgørelsen. For så vidt angår værdiansættelsen af private

pantebreve som passiver på formueopgørelsen kan vejledende anvendes et offentliggjort

tabelmateriale, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige forhold. Tabelmaterialet

kan rekvireres hos den kommunale skattemyndighed, jf. bekendtgørelse nr. 769 af 19/11 1990

om ligningsloven.

2. Overdragelsessummer

Ved afståelse af fast ejendom opgøres fortjenesten på grundlag af kontantomregning af

anskaffelses- og afhændelsessummer efter reglerne i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 663

af 23/10 1989 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørel

se nr. 639 af 19/8 1991 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Private pantebreve m.v. skal efter disse regler kontantomregnes på grundlag af kurser, som

kvartalsvis offentliggøres af Told- og Skattestyrelsen.

Nedenstående tabel indeholder disse kurser vedrørende 3. kvartal 1992.

Kurserne varierer med gældsposternes forrentning, restløbetid og sikkerhedsmæssige

placering.

Den sikkerhedsmæssige placering af en fordring bestemmes ved den procentdel, som restgæl

den på fordringen og foranstående hæftelser udgør af den samlede handelspris. Fremgangsmå

den vises i følgende eksempel

En ejendom sælges for 600.000 kr. Køber overtager restgælden på indestående prioriteter, i alt

450.000 kr. Restkøbesummen berigtiges ved, at køber udsteder et sælgerpantebrev på 60.000

kr. med årlig ydelse på 12,61 pct., heraf rente på 10 pct. af den til enhver tid værende rest

gæld, og betaler 90.000 kr. i kontant udbetaling.

Restgælden på de overtagne hæftelser, i alt 450.000 kr., udgør 75 pct. af den samlede

handelspris.

Restgælden på de overtagne foranstående hæftelser og det udstedte sælgerpantebrev udgør i

alt 450.000 kr. + 60.000 kr. = 510.000 kr., hvilket udgør 85 pct. af den samlede handelspris.

Sælgerpantebrevet er således sikkerhedsmæssigt placeret i intervallet mellem 75 pct.-85 pct.

af handelsprisen.

Sælgerpantebrevet skal derfor kursansættes på grundlag af tabellen over gæld med pantesik

kerhed inden for 85 pct. af pantets handelsværdi.

Pantebrevets restløbetid er ca. 16 år, og omregningskursen kan herefter findes i tabellen ved at

gå ind under restløbetid 16 år og rentefod 8,01-10,00 pct. I 3. kvartal 1992 vil kursen være 83

og pantebrevets kursværdi 60.000 x (83/100) = 49.800 kr.

Hvis et pantebrev indeholder særlige vilkår af betydning for kursansættelsen, f.eks. vilkår om

ændringer i forrentnings- eller afdragsvilkårene i løbetiden eller særlige rykningsklausuler,

korrigeres tabellens kurser for den skønnede indflydelse heraf.

Meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen, Told & Skat Nyt 1992, s. 563.

(tabel udeladt)

Hvis et pantebrev er sikkerhedsmæssigt placeret over flere af de angivne intervaller, foretages

en sammenvejning af de hertil svarende kurser, jf. følgende eksempel

Et sælgerpantebrev på 90.000 kr., der afvikles på tilsvarende vilkår som i foregående

eksempel, er sikkerhedsmæssigt placeret mellem 75-90 pct. af handelsværdien. 60.000 kr. af

hovedstolen er placeret mellem 75-85 pct. af handelsværdien og de resterende 30.000 kr.

mellem 85-90 pct. af handelsværdien.

Pantebrevet kursansættes således

60.000 kr. x (83/100) =

49.800 kr.

30.000 kr. x (82/100) =

24.600 kr.

----------------

Samlet kursværdi

74.400 kr.

For pantebreve, der kan indfries til pari, kan der ikke anvendes en kurs over 100, jf. bekendt

gørelsens § 6.

Reglerne i afsnit 2 finder tilsvarende anvendelse 1) ved opgørelse af fortjeneste ved afhændel

sen af afskrivningsberettigede bygninger (beskatning af genvundne afskrivninger) samt 2) ved

fastlæggelsen af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede bygninger, jf. § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 523 af 28/9 1982 om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer og

om oplysningspligt efter afskrivningsloven, og 3) ved skatte- og afgiftsmæssig værdiansættel

se af fast ejendom i dødsboer m.v. samt 4) ved gaveoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

616 af 30/8 1990 om afgift af arv og gave og cirkulære af 17/11 1982, punkt 5, om værdian

sættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.

Meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen, Told & Skat Nyt 1992, s. 563.