Legislator Case Law & Legislation
W19922622925 DK

Holdingdispensation, LL § 16 B

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 26229 Valid

Holdingdispensation, LL § 16 B

Holdingdispensation

Reference: LL § 16 B, stk. 6, jf. stk. 2 og 5

Sagens omstændigheder var følgende

Der blev ansøgt om dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, jf. stk. 5, i forbindelse med, at selskabet S den 1. december 1991 solgte sine hidtil 100 pct.-ejede datterselskaber, D1 og det engelske D2, til selskabet H som led i en omstrukturering af koncernen.

S ejedes 100 pct. af P, ligesom det var oplyst, at H også ejedes fuldt ud af P.

Det var videre oplyst, at aktierne var afstået til de bogførte værdier i S primo regnskabsåret 1989/90, hvilket svarede til anskaffelsesprisen på 589.175 kr. på aktier i D2, samt indre værdi pr. 30. juni 1989 for så vidt angik D1.

De foretagne aktieoverdragelser havde fundet sted på baggrund af, at begge datterselskaber for regnskabsåret 1989/90 havde haft betydelige underskud, som regnskabsmæssigt også havde påvirket S' egenkapital i negativ retning. For at styrke S' overlevelsesevne havde det været nødvendigt at frasælge datterselskaberne.

Forespørgerens revisor havde nærmere til støtte for påstanden om, at S var berettiget til dispensation, henvist til, at holdingreglerne havde til formål at dæmme op for transaktioner, hvorved den ultimative aktionær kunne få en udlodning til lav beskatning.

De foreliggende aktiesalg var alene foretaget med det formål at styrke et selskabs overlevelsesmulighed. Der var ikke og kunne heller ikke udtages penge af den kriseramte koncern. Alternativet til de foretagne aktiesalg var moderselskabets konkurs. Endvidere henvistes til, at det i den givne situation reelt var selskabets bankforbindelse og ikke hovedaktionæren, der havde den afgørende indflydelse i koncernen.

Uanset det anførte, fandt Ligningsrådet ikke grundlag for at ændre Told- og Skattestyrelsens afgørelse, idet man var af den opfattelse, at hovedaktionæren bevarede uændret aktionærindflydelse i de overdragne selskaber gennem sin aktiebesiddelse i det købende selskab, samt da der i øvrigt ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde dispensation, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 50 af 3. maj 1985, pkt. 9 A.

Endelig adm. afgørelse 1992 26229 Valid

Ligningsrådet har i en række sager truffet offentliggjorte afgørelser vedrørende anmodninger om dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 6, jf. stk. 2 og 5. Sagerne har været forelagt Told- og Skattestyrelsen til afgørelse i 1. instans og har herefter været indbragt og klagebehandlet af Ligningsrådet. Ligningsrådets afgørelser er således udtryk for dets praksis på området. Det drejer sig om i alt 5 sager. Efter hver afgørelse er trykt en tegning af konstruktionen før overdragelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →