Udlandslempelse

Udlandslempelse

Beregningsmetode for udlandslempelse SSL § 17 for rederier der sejler mellem udenlanske havne

For rederier anses skibsfart mellem udenlandske havne for indkomst, som hidrører fra virksomhed i udlandet.

Udlandslempelsen beregnes af erhvervsmæssig virksomhed, der drives i udlandet, og hertil henregnes ikke selskabets finansielle indtægter og udgifter generelt, men alene de renteindtægter og renteudgifter, som vedrører den udenlandske aktivitet, medmindre der er tale om banker og lignende virksomheder.

Det beror således på en lang række vurderinger af den konkrete finansiering og finansieringsbehov, om den finansielle indtægt henhører til den inden- eller udenlandske aktivitet.

Ligningsrådet har derfor fastlagt følgende beregningsprincipper.

Nettofinansieringen i rederiaktieselskaber opgøres på følgende måde

Til nettofinansieringen medregnes

Skattepligtige renteindtægter.

Fradragsberettigede renteudgifter, herunder beløb, der henføres til ligningslovens § 8, stk. 3, uanset formål eller eventuel sikkerhedsstillelse.

Skattepligtige avancer og tab vedrørende fordringer og gæld på finansområdet (obligationsavancer m.v.).

Skattepligtige valutakursavancer og fradragsberettigede valutakurstab vedrørende låneforhold (balancemæssig agio).

Skattepligtige avancer og tab vedrørende terminskontrakter m.v. på finansområdet (valuta m.v.).

De beløb, der ifølge punkterne 1-5 medregnes til nettofinansieringen, fordeles på de enkelte aktiviteter, uanset om nettofinansieringen er en indtægt eller en udgift.

Dette gælder dog ikke, hvis beløbene ifølge punkterne 1-3 samlet udviser en nettoindtægt, idet denne skal henføres til indenlandsk virksomhed.

Fordelingsgrundlaget

Fordelingsgrundlaget vil være de ikke-rentebærende aktiver og passiver, som kan henføres til aktiviteterne.

De rentebærende aktiver og passiver fordeles ikke. Det samme gælder kasse, bank, giro og øvrige likvider, uanset om de er rentebærende eller ikke, da de vedrører aktiviteterne generelt. Da også hensættelserne til skat og udbytte er af generel karakter, holdes de ligeledes uden for fordelingsgrundlaget.

De ikke-rentebærende aktiver og passiver henføres til aktiviteterne med de værdier, hvormed de indgår i balancen (regnskabsmæssige værdier), idet disse værdier dels på grund af regnskabslovgivningen og dels på grund af skattereglernes fleksibilitet med hensyn til afskrivninger må antages at give bedre udtryk for finansieringsbehovet end de skattemæssige værdier.

Den skattepligtige indkomst fordeles først på aktiviteterne, og dernæst kan hver aktivitets resultat fordeles på indland og udland efter det kriterium, der er relevant for hver aktivitet (fragtindtægt etc.).

Skematisk vil fordelingen se således ud

Fordeling på

Aktivitet

Resultat

Indland

Udland

Skibsfart

X

X

X

Drillingsvirksomhed

X

X

X

Filialvirksomhed

X

X

X

Anden virksomhed

X

X

X

Udlejningsejendomme

X

X

Aktier m.v.

X

X

Skattepligtig indkomst

X

X

X

Det pointeres, at følgende poster ikke medregnes til nettofinansieringen

Aktieudbytter, idet disse anses for en delaktivitet, der ikke berettiger til udlandslempelse.

Avancer og tab vedrørende aktier m.v.

Valutakursavancer og -tab vedrørende bankindskud og agenter (driftsmæssig agio), der som hidtil medregnes til driftsresultatet.

Tab på debitorer (kredittab), der som hidtil medregnes til driftsresultatet.

Avancer og tab vedrørende terminskontrakter m.v. uden for finansområdet (køb af bunkers etc.).

Renter og agio ifølge selvstændigt filialregnskab, når den udenlandske filial har selvstændig cash-flow, hvorfor beløbene direkte kan henføres til filialen og dermed udland.

Efter Efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, kan selskaber få nedsat den beregnede indkomstskat med halvdelen af det skattebeløb, der forholdsmæssigt svarer til indkomst indtjent i udlandet.