Selskaber, rentefri lån

Selskaber, rentefri lån

- Selskaber, rentefri lån, fikseret rente

Sagens omstændigheder var følgende

Selskaberne F var etableret med en kombination af aktiekapital og ansvarlig lånekapital. Selskabernes aktivitet bestod i einvestering i værdipapirer, valutaforretninger samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Som følge af utilfredsstillende rentearbitrageforretninger havde de fleste af selskaberne måttet konstatere en negativ indtjening såvel i regnskabsåret 1990/91 som regnskabsåret 1991/92. Den ansvarlige lånekapital, der blev stillet til rådighed for aktionærerne, blev forrentet i overensstemmelse med selskabets vedtægter med 11-13 pct. afhængig af, hvilket selskab der var tale om. Den negative indtjening i selskabernehavde bevirket, at aktiekapitalen var tabt i 5 af selskaberne. I de øvrige selskaber udgjordekursen på selskabets aktier beregnet ud fra en indre værdi mellem 12 og 72.

Forespørger var bekendt med, at der var truffet enkelte afgørelser vedrørende hovedaktionærers rentefri udlån til selskabet, hvor hovedaktionærerne var blevet beskattet af en fikseret rente. I et tilfælde fordi formålet var at udnytte et skattemæssigt underskud i et tomt selskab.Formålet var i denne sag ikke at udnytte et skattemæssigt underskud, men at sikre selskabernes eksistens gennem en omkostningsbesparelse i form af en rentenedsættelse.

Ligeledes havde Ligningsrådet i en bindende forhåndsbesked vedrørende et familieaktieselskab tidligere udtalt, at

'Da rentefriheden i låneforhold normalt må anses for et usædvanligt forretningsvilkår, der alene opnås på grund af sammenfaldet mellem kreditorstatus og aktionærstatus, fandt Ligningsrådet, at der var fornødent grundlag for at beskatte aktionærerne af en manglende forrentning. Renten blev i mangel af andre holdepunkter fastsat til diskontoen +4 pct., jf. princippet i aktionærlånecirkulæret. Såfremt der skete en lavere forrentning, skulle aktionærer ne beskattes af differencen mellem den faktiske forrentning og denne rentesats.'

Forespørger bemærkede, at der, i modsætning til den bindende forhåndsbesked, i denne sag ikke var tale om hovedaktionærselskaber, hvor en enkelt eller få aktionærer kunne se en skattemæssig fordel i at aftale en rentefrihed eller en lav rente på et udlån til selskabet. Selskaberne, der hver havde op til ca. 50 aktionærer, skulle beslutte en rentenedsættelse på selskabernes generalforsamling ved flertalsbeslutning. Rentenedsættelsen kunne således ikke besluttes af en snæver kreds. Den ville i øvrigt have vidt forskellige konsekvenser for de enkelte aktionærer.

Anmodningen blev forelagt for den kommunale ligningsmyndighed, som var af den opfattelse, at en manglende forrentning af et lån fra en aktionær til et selskab burde beskattes med hjemmel i statsskattelovens § 4. Da der ikke synes at være hjemmel til at fravige denne bestemmelse, burde aktionærkredsen i de omhandlede selskaber således efter ligningsmyndighedens opfattelse skulle beskattes i overensstemmelse med hidtidig praksis. Endvidere ville en manglende forrentning være skattepligtig i medfør af samme bestemmelse for de omhandlede selskaber, der dog ville kunne fratrække et tilsvarende beløb som renteudgift.

Det havde hidtil været fast praksis, at en manglende forrentning skulle beskattes med et beløb svarende til en renteberegning med Nationalbankens diskonto (der p.t. er 9,5 pct.) med tillæg af 4 pct. som rentefod.

Det var den kommunale ligningsmyndigheds opfattelse, at en sådan forrentning svarede til markedsrenten for lån, som kreditor ydede uden sikkerhedsstillelse. Den i kursgevinstloven omhandlede mindsterente svarede til et vejet gennemsnit af renten på børsnoterede obligationer, der var sikrede, i sidste ende, med pant i for eksempel fast ejendom eller skibe. En sådan sikkerhed ville give en anden forrentning, end når der var tale om forrentning af ansvarlig lånekapital, som veg for al anden gæld.

Ligningsrådet var enig med den kommunale ligningsmyndighed i, at manglende forrentning af lån fra aktionærer til selskaberne F måtte anses for en vilkårlig indkomstforvridning, hvorfor der var fornødent grundlag for at beskatte en fikseret renteindtægt. Ligningsrådet fandt således, at aktionærerne i givet fald ville skulle beskattes af forskellen mellem en rentefri eller for lav rente og den i vedtægterne beregnede forrentning.

Ligningsrådet blev anmodet om svar på følgende spørgsmål

1. Kan vilkårene for forrentning af den ansvarlige lånekapital, uden skattemæssige konsekvenser for selskabet og dettes aktionærer, ændres således, at den ansvarlige lånekapital ikke længere forrentes?

2. Kan vilkårene for forrentning af den ansvarlige lånekapital, uden skattemæssige konsekvenser for selskabet og dettes aktionærer, ændres således, at den ansvarlige lånekapital fremover forrentes med en rente, der svarer til mindsterenten på ændringstidspunktet?

3. Kan vilkårene for forrentning af den ansvarlige lånekapital, uden skattemæssige konsekvenser for selskabet og dettes aktionærer, ændres således, at den ansvarlige lånekapital fremover forrentes med den til enhver tid fastsatte mindsterente?