Spaltning af selskaber

Spaltning af selskaber

- Spaltning af selskaber- tilførsel af aktiver

Eftersom der ikke i selskabslovgivningen fandtes egentlige selskabsretlige regler om spaltning, ønskede man at foretage en udskillelse efter en af nedennævnte metoder

1. Spaltning. A A/S stiftede et helejet datterselskab, der blev søsterselskab til B A/S. Herefter skulle indskydes de aktiver og passiver i B A/S, der vedrørte udlejning, i det nystiftede selskab eller

2. Tilførsel af aktiver. Udlejningsaktiviteten fra B A/S udskiltes til et helejet datterselskab C A/S under B A/S.

I tilfælde af at der blev opnået tilladelse til tilførsel af aktiver, var det herefter hensigten at sælge samtlige modtagne aktier til det udstedende selskab, dvs. fra B A/S til det udstedende selskab, C A/S. Samtidig med tilbagesalget skulle der foretages en nytegning af kapital i C A/S. Denne nytegning skulle foretages af A A/S. Herefter opnåede man den ønskede koncernstruktur.

Salget ville finde sted på den sidste dag i regnskabsåret for B A/S, dvs. den 30/9 1992. Det var oplyst, at B A/S stiftede det udskilte selskab og således ville have ejet samtlige aktier i selskabet på tidspunktet fra stiftelsen og frem til frasalget på regnskabsårets sidste dag. Såvel det nystiftede selskab som A A/S skulle have samme regnskabsår som B A/S.

Med hensyn til ansøgningen om tilladelse til spaltning efter fusionsskattelovens § 15 a havde selskabets advokat anført, at han var bekendt med, at den påtænkte spaltning ikke opfyldte spaltningsdefinitionen i fusionsskatteloven, idet lovbestemmelsen alene giver mulighed for skattefri spaltning, såfremt 'et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber'.

Det var ikke muligt under den nuværende selskabslovgivning at opfylde denne definition, og advokaten var af den opfattelse, at dette ville være udtryk for en utilstrækkelig implementering af fusionsdirektivet, såfremt der ikke kunne gives tilladelse i det foreliggende tilfælde. Han anførte i tilslutning hertil, at den påtænkte spaltning i øvrigt ville være omfattet af det spaltningsbegreb, som et udvalg under Industriministeriet har udarbejdet med henblik på et kommende lovforslag om indførelse af spaltning i selskabslovgivningen og herunder vil være omfattet af de spaltningsformer, der er fastlagt i EF's spaltningsdirektiv. Spaltningsbegreberne heri forudsætter ikke, at det spaltende selskab ophører efter spaltningen. Der henvistes endvidere til, at reglerne om afgiftsfritagelse i § 9 i lov om kapitaltilførselsafgift, der ifølge bemærkningerne også gælder ved spaltning, ikke stiller krav om, at det spaltende selskab skal opløses uden likvidation.

Ligningsrådet kunne ikke imødekomme ansøgningen om tilladelse til spaltning. Der blev herved henset til, at fusionsskattelovens definition af spaltning er nøje i overensstemmelse med definitionen heraf i fusionsdirektivet. Eftersom det indskydende selskab fortsatte efter spaltningen, og idet betingelsen, om at selskabets samlede aktiver og passiver ved spaltningen skal overføres til mindst to andre selskaber, ikke var opfyldt, kunne den ansøgte spaltning ikke tillades.

For så vidt angik den ansøgte tilladelse til tilførsel af aktiver kunne Ligningsrådet imødekomme dette. Tilladelsen blev givet på det vilkår, at såfremt A A/S ikke i mindst tre år regnet fra stiftelsen opretholdt det nystiftede selskab som et helejet datterselskab, bortfaldt tilladelsen, således at overdragelsen af aktiver og passiver skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler hos B A/S. Såfremt B A/S ved tilladelsens bortfald ikke eksisterede, skulle A A/S's aktiepost i det nystiftede selskab i tilfælde af afståelse inden den nævnte periodes udløb anses for anskaffet til den samme skattemæssige værdi, som B A/S før salget til det udstedende selskab skulle anses at have anskaffet de modtagne aktier til i det nystiftede selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4, jf. virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 3 og 5.

Som bindende forhåndbesked udtalte Ligningsrådet, at B A/S's salg af aktierne i det nystiftede C A/S til det udstedende selskab ville være omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Såfremt tilbagesalget fandt sted på den sidste dag i B A/S's regnskabsår, kunne afståelsessummen behandles efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, som skattefrit udbytte. Der var herved i øvrigt forudsat, at mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet havde været ejet i hele B A/S's indkomstår (regnskabsår). Denne betingelse anses dog også for opfyldt, såfremt aktierne havde været ejet fra datterselskabets stiftelse i indkomståret og indtil indkomstårets udløb.

En koncerns hovedselskaber bestod af et moderselskab A A/S og et 100 pct. ejet datterselskab B A/S. A A/S varetog fortrinsvis finansieringsopgaver. B A/S drev virksomhed med salg og udlejning af diverse elektrisk udstyr. Virksomheden i B A/S, dvs. henholdsvis salgsaktiviteten og udlejningsaktiviteten, ønskedes placeret i to selvstændige selskaber.