Aktier købt for lånte midler

Aktier købt for lånte midler

- Aktier købt for lånte midler

Ligningsrådet blev anmodet om svar på følgende spørgsmål

Er aktionærerne i S A/S omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 c ved afståelse af aktier i selskabet, når selskabet omlægger sin hidtidige investeringsstrategi.

Sagens omstændigheder var følgende

S A/S blev etableret i 1991, hvor ca. 180 personlige aktionærer tegnede aktier i selskabet. Samtidig med aktieinvesteringen optog aktionærerne et personligt lån hos et finansieringsselskab til finansiering af aktiekøbet. S investerede sin kapital i et irsk selskab, beliggende i Dublin.

Det irske selskab har hidtil placeret kapitalen i overensstemmelse med udbudsmaterialets hensigtserklæring, og p.t. er kapitalen fordelt på følgende værdipapirtyper

1)

Danske statsobligationer

- variabelt forrentede

ca. 73 pct.

- med kort løbetid

ca. 15 pct.

- med lang løbetid

ca. 2 pct.

2)

Svenske realkredit

obligationer

ca. 7 pct.

3)

Investeringsforening,

der ejer nordiske

obligationer

ca. 3 pct.

Ligningsrådet har tidligere ved afgørelse af 8/9 1992 (j.nr. 99/92-4332-19) (TfS 1992, 525), fundet, at aktionærerne, med den aktuelle risiko på de ovenfor anførte investeringer i obligationer m.v., var omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 c, stk. 1.

Ligningsrådets afgørelse har foranlediget selskabets bestyrelse til at anmode aktionærerne om tilladelse til at placere egenkapitalen væsentligt mere risikobetonet og offensivt, idet det øjensynligt er den eneste måde, hvorpå aktionærerne vil kunne undgå en beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2 c.

Den fremtidige sammensætning af værdipapirbeholdningen vil ifølge bestyrelsens oplæg være således

1)

Danske obligationer

maks. 60 pct.

2)

Udenlandske obligationer

ca. 10 pct.

3)

Udenlandske

investeringsforeninger,

obligations- og

aktiebaserede

(aktieandelen udgør op

til 10 pct.)

ca. 25 pct.

4)

Danske aktier

ca. 5 pct.

Ad 1) Der vil primært blive investeret i korte danske, variabelt forrentede statsobligationer.

Ad 2) En andel på 5 pct. svenske obligationer forventes opretholdt, medens resten investeres i amerikanske, tyske eller lignende obligationer, hvorpå der vil være såvel en børskursrisiko som en valutarisiko af betydeligt omfang.

Ad 3) Der har hidtil været investeret i en obligationsafdeling af en investeringsforening. Fremover vil der blive vekslet mellem investeringsforeningens enkelte aktiebaserede afdelinger med hovedvægten lagt på afdelinger, som investerer i Japan, USA, Schweiz og Tyskland.

Ad 4) Der vil blive investeret i nogle danske industri- og handelsselskaber samt eventuelt i bankaktier og rederier.

Der er foretaget beregninger til illustration af, hvordan afkastet ville have udviklet sig i perioden 1/7 1991 til 30/6 1992 med den ovenfor nævnte værdipapirbeholdning. Der er konkret indregnet Danisco- og Novo-aktier og investeringsforeningsafdelinger med aktier i Sverige og Japan samt med obligationer i England.

Beregningerne viser, at risikoen i denne periode havde været af et betydeligt omfang, idet beholdningen i eksempel 1 ville have givet et samlet negativt afkast på knap 4 pct. og beholdningen i eksempel 2 et afkast på godt 10 pct. Endvidere belyser et vedlagt bilag, at der i løbet af den givne periode har været store individuelle forskelle på afkastet i de enkelte investeringsforeningsafdelinger.

Ifølge sagens natur kan usikkerheden vedrørende det fremtidige afkast reelt kun beskrives ved historiske oplysninger. Den aktive og dermed risikobetonede investeringsstrategi, som fremgår af beregningen, viser et negativt afkast på 3,7 pct. for perioden 1/7 1991-30/6 1992.

En værdipapirsammensætning svarende til beholdningen i eksempel 1 ville derfor med udgangspunkt i ikrafttrædelsen af aktieavancebeskatningslovens § 2 c den 16/6 1992 og frem til det oprindelige forventede tidligste afslutningstidspunkt for aktieinvesteringen pr. 31/12 1994 have bevirket, at den indre værdi ville være blevet reduceret med ca. 10 pct. Dette indebærer, at det samlede afkast af investeringen ville blive negativt med 2 pct.

Hvis man i stedet vælger at se på investorernes afkast fra de oprindelige investeringstidspunkter i henholdsvis juni og december 1991, dvs. længe før lovbestemmelsen blev indført, bliver afkastet af aktieinvesteringen i sig selv, dvs. helt uanset finansieringsform, enten direkte negativt eller kun ganske ubetydelig positivt ved gennemførelse af den ændrede investeringsstrategi pr. 1/1 1993.

Efter forespørgerens opfattelse er afkastet af en værdipapirbeholdning af den ovenfor nævnte sammensætning så uforudsigeligt, at det ikke længere er muligt at forudse, om afkastet kommer til at ligge på niveau med budgettet i det oprindelige udbudsmateriale. Det må således totalt set kunne sidestilles med afkastet af f.eks. bankaktier, som ifølge bemærkningerne til lovforslaget ikke er omfattet af de nye bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens § 2 c, stk. 1, om lånefinansierede aktieerhvervelser.

Ligningsrådet lægger til grund, at S fra stiftelsen i 1991 og frem til nu har anlagt en forsigtig ikke tabsgivende investeringsstrategi, idet selskabets portefølje i denne periode har bestået af værdipapirer med forudsigeligt afkast for 90 pct.s vedkommende. De mere risikoprægede investeringer kan dermed alene påvirke selskabets resterende levetid. Hertil kommer, at 60 pct. af aktiekapitalen fortsat investeres i sikre værdipapirer, nemlig danske statslånsbeviser. Det lægges til grund, at selskabets aktionærer fortsat har til hensigt at lade selskabet indtjene størst muligt afkast. Derfor finder Ligningsrådet ikke grundlag for at lade en investeringsstrategi, der ikke rent faktisk har været fulgt, være afgørende for, om aktionærerne skal være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 c.

Ligningsrådet må på det foreliggende lægge til grund, at investeringsstrategien også fremover vil blive planlagt således, at aktionærernes investerede kapital ikke tabes hverken helt eller delvist. Når denne forudsætning lægges til grund, finder Ligningsrådet det ikke afgørende, hvor stort overskuddet /værditilvæksten bliver, når det må antages, at der ikke opstår tab hos den enkelte aktionær. Når endvidere henses til, at selskabets opnåede overskud/værditilvækst fortsat i det væsentlige hidrører fra investering i værdipapirer med sikkert og forudsigeligt afkast, finder Rådet, at det stillede spørgsmål må besvares bekræftende.