Stempelloven
Statutory Text (2 Articles)
Stempelloven
- Stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3
Told- og Skattestyrelsen har under punkt 1 i brev af 9/8 1991 til samtlige stempelmyndigheder og tinglysningskontorer meddelt, hvilke oplysninger der skal afgives for at give et klart grundlag for stempelberegningen i forbindelse med ombytning af pantebrevene, jf. § 3, stk. 1, sidste led, i bekendtgørelse nr. 491 af 25/6 1991 om stempelafgift.
Stempeloplysningerne på pantebrevene skal som minimum omfatte følgende
Stempelmæssig værdi af nyt lån
kr.
Stempelmæssig værdi af indfriet lån
kr.
Omkostninger
kr.
_________________
Stempelpligtigt beløb
kr.
I skrivelsen meddeles det endvidere, at angivelsen af den stempelmæssige værdi af lånene enten kan baseres på lånets nominelle værdi eller lånets kursværdi, men at den valgte metode skal anvendes på både det nye og det indfriede lån.
Told- og Skattestyrelsen er siden blevet stillet over for det spørgsmål, om der i forbindelse med anvendelse af kursværdimetoden kan fradrages et beregnet kurstab som en omkostning ved opgørelsen af det stempelpligtige beløb.
Told- og Skattestyrelsen skal meddele, at der ikke i forbindelse med anvendelsen af kursværdi metoden kan fradrages kurstab.
Efter stempellovens § 62, stk. 1, nr. 3, kan realkreditlån og realkreditlignende lån stempelfrit erstattes af tilsvarende lån eller overdrages mellem de institutter m.v., der kan yde sådanne lån.