Aktieavancebeskatning ved separation

Aktieavancebeskatning ved separation

- Aktieavancebeskatning ved separation

Der blev stillet følgende spørgsmål til Ligningsrådet

1. Vil hustruen indtræde i mandens skattemæssige anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt

for nom. 18.000 kr. anparter i S ApS, når disse udlægges i forbindelse med separation fra

manden?

2. Vil hustruens aktionærstatus efter separationen alene afhænge af hendes og hendes families aktiebesiddelser?

3. Kan hustruen efter separationen afhænde anparterne i S ApS efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, sidste punktum, til det udstedende selskab efter meddelt dispensation i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 2, eller § 16 B, stk. 6?

Sagens omstændigheder var følgende

Et ægtepar blev ved separationsbevilling af 12/5 1992 separeret. I forbindelse hermed blev der indgået en bodelingsoverenskomst, hvori det er aftalt, at hustruen får overdraget nom. 18.000 kr. anparter i S ApS betinget af, at hun efter separationen kan tilbagesælge anparterne til selskabet skattefrit. Tilbagesalget skal ske til kurs 16.828,75 svarende til 3.029.175 kr.

Tilbagesalget vil blive gennemført ved, at S ApS foretager en kapitalnedsættelse på nom. 18.000 kr., der umiddelbart efterfølges af en kapitalforhøjelse på tilsvarende nom. 18.000 kr., for hvilket der udstedes fondsaktier til manden.

Det oplyses, at S ApS blev erhvervet af manden i 1986 som skuffeselskab til kurs pari og alene har været ejet af ham personligt. Indskudskapitalen udgør 80.000 kr., således at de nom. 18.000 kr. anparter, der i forbindelse med separationen overdrages til hustuen, svarer til 22,5 pct. af indskudskapitalen. Alle anparter i selskabet har lige stemmeret.

Advokaten gør gældende, at de tre stillede spørgsmål bør besvares bekræftende, og henviser til Landsskatterettens kendelse af 16/4 1991, der minder meget om nærværende sag og også umiddelbart synes at give svar på de spørgsmål, som er rejst i nærværende sag.

Baggrunden for anmodningen er imidlertid, at man finder, der er en enkelt forskel, idet manden i landsskatteretssagen havde hovedaktionærstatus som følge af sin faders aktiebesiddelse, hvorimod mandens hovedaktionærstilling i nærværende sag udelukkende beror på hans egen anpartsbesiddelse.

Advokaten anfører, at ovennævnte forskel ikke bør tillægges betydning i denne sag. Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, gælder det, at der ikke ved en isoleret bedømmelse af, om hustruen er hovedaktionær, skal ske en medregning af hendes tidligere ægtefælles anpartsbesiddelse. Af cirkulære nr. 1 af 2/1 1984, pkt. 12, afsnit 4, fremgår det, at 'aktier, som har tilhørt en tidligere ægtefælle, medregnes ikke, dersom ægteskabet er ophørt på tidspunktet for aktieafståelsen'. Konsekvensen heraf er, at hustruen alene får status som hovedaktionær, såfremt hun succederer i hendes fraseparerede mands aktionærstatus.

Successionsreglen i tilfælde af overdragelse mellem ægtefæller findes i kildeskattelovens § 26 B. Bestemmelsen antages som udgangspunkt tillige at gælde i tilfælde, hvor aktier overdrages i forbindelse med separation, jf. ovennævnte cirkulære pkt. 3, afsnit 3. I Landsskatterettens præmisser i ovennævnte sag modificeres dette synspunkt dog, idet det anføres, at kildeskattelovens § 26 B kun gælder for samlevende ægtefæller. Heraf må udledes, at bestemmelsen kun hjemler succession af aktionærstatus i de tilfælde, hvor ægtefællerne er samlevende på afståelsestidspunktet. Er ægtefællerne derimod separeret, er der ikke i kildeskattelovens § 26 B hjemmel til at lade hustruen succedere i mandens aktionærstatus. Derimod kan et udlæg i forbindelse med separation ikke i skatteretlig henseende sidestilles med et salg, idet Landsskatterettens kendelse i modsat fald ville have fået et andet udfald. Den separerede hustru succederer således ifølge landsskatteretsafgørelsen stadig i mandens anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt.

Det anføres videre, at der bør lægges vægt på de hensyn, der ligger bag aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3. Det må således antages, at lovgiver ved bedømmelsen af aktionærstatus har fundet det nødvendigt at foretage identifikation mellem en skatteyder og dennes nærtstående. I tilfælde af separation er der ikke længere behov for denne identifikation. Parterne har i tilfælde af skilsmisse ikke længere de samme fælles økonomiske interesser, men derimod ofte direkte modstridende interesser. Det vil derudover være ulogisk, såfremt man ved bedømmelsen af spørgsmålet om succession sondrer mellem, hvorvidt ægtefællens hovedaktionærstatus skyldtes svigerforældrenes aktiebesiddelser eller blot hans egen. Der er således ikke i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, foretaget en sådan sondring. Konsekvensen må derfor være, at enten succederer den fraseparerede ægtefælle i mandens hovedaktionærstatus i alle tilfælde, hvor betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er opfyldt, eller også gør hun ikke. Landsskatteretsafgørelsen har fastslået, at en frasepareret hustrus aktionærstatus efter separationen alene afhænger af hendes og hendes families aktiebesiddelse, når den tidligere ægtefælles hovedaktionærstatus skyldes svigerfamiliens aktiebesiddelse.

Som anført ovenfor må en naturlig konsekvens heraf være, at dette også gælder i det tilfælde, hvor den tidligere ægtefælles hovedaktionærstatus alene skyldes hans egen aktiebesiddelse. For så vidt angår spørgsmål 1 finder Ligningsrådet, at hustruen vil indtræde i mandens skattemæssige anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt for de omhandlede anparter, når disse udlægges i forbindelse med separationen, jf. Skatteministeriets cirkulære nr. 1 af 2/1 1984 om beskatning ved afståelse af aktier m.v., pkt. 3 og 14.

Ligningsrådet finder imidlertid, at hustruen succederer i mandens hovedaktionærstilling. Ifølge pkt. 3 og 14 i føromtalte cirkulære succederer den ægtefælle, der får overdraget aktier fra sin ægtefælle, i dennes hovedaktionærstatus. I pkt. 14 er det udtrykkeligt nævnt, at kun den hovedaktionærstatus, der følger af svigerfamiliens aktiebesiddelser, bortfalder ved separationeller skilsmisse. Modsætningsvis følger, at den hovedaktionærstatus, som følger af ægtefællens egen aktiebesiddelse, og som den anden ægtefælle succederer i ved at få overdraget aktierne, ikke ophører ved separation eller skilsmisse. Hustruens aktionærstatus efter separationen vil derfor ikke alene afhænge af hendes og hendes families aktiebesiddelser, men tillige af mandens aktiebesiddelse.

Heraf følger, at anparterne ikke kan afstås skattefrit efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, sidste punktum. Spørgsmålene 2 og 3 må derfor besvares benægtende.