Legislator Case Law & Legislation
W19922610025 DK

Tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden, hvor sagen omfatter flere lokale områder.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 26100 Historic

Tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden, hvor sagen omfatter flere lokale områder.

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har den 17. marts og 13. april 1992 behandlet en sag om samsending af nyhedsudsendelser mellem The Voice, København, og The Voice, Næstved. Sagen er rejst på baggrund af en klage af 23. februar 1992 fra Palle E. Petersen, Næstved. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har i forbindelse med sagens behandling ved skrivelse af 28. februar 1992 anmodet de berørte Voice-stationer om en udtalelse samt om registreringsbånd for perioden 10.-14. februar 1992. I skrivelse af 10. marts 1992 meddeler The Voice, Næstved, at man ikke er i stand til at fremsende registreringsbånd. Det anføres endvidere, at nyhederne, der modtages fra Den Bergske Nyhedstjeneste, ikke udsendes på samme tidspunkt, men at de båndes og udsendes med en times forskydelse dagen igennem. Jan Jacobsen, stationsleder på The Voice, Næstved, har endvidere den 10. marts 1992 over for udvalgets sekretariat telefonisk oplyst, at nyhederne modtages via en parabolantenne fra en satellit. Med hensyn til de den 9. marts 1992 indsendte registreringsbånd fra The Voice, København, måtte udvalget konstatere, at disse var ubrugelige og således indebar en overtrædelse af § 5 i Kultur- og Kommunikationsministerens bekendtgørelse nr. 664 af 9. oktober 1987 om optagelse og opbevaring af lokale radio- og fjernsynsudsendelser. I skrivelse af 20. marts 1992 anmoder udvalget The Voice om en supplerende udtalelse. Udvalget gør The Voice opmærksom på, at forholdene omkring registreringsbåndene er en overtrædelse af bekendtgørelsen om optagelse og opbevaring af radio- og fjernsynsudsendelser, samt at udvalget under disse omstændigheder, medmindre The Voice kan godtgøre det modsatte, må gå ud fra, at anmeldelsen om samsending er rigtig. Ved skrivelse af 27. marts 1992 fra direktør Otto Reedtz-Thott, The Voice, oplyses, at man for så vidt angår The Voice, København, har været nødsaget til at kopiere registreringsbåndene, og at kopieringsarbejdet har resulteret i den dårlige tekniske kvalitet. Der anmodes om lejlighed til at indsende nye kopier, der skulle være af en bedre teknisk kvalitet. Udvalget anmoder i skrivelse af 27. marts 1992 The Voice om at indsende de originale registreringsbånd for Københavnsenderen øjeblikkeligt. For så vidt angår samsending af nyhedsudsendelser anfører direktør Otto Reedtz-Thott i skrivelse af 27. marts 1992, at der, så vidt han er orienteret, ikke har foregået samsending. Direktør Otto Reedtz-Thott bemærker, at nyhedssystemet på The Voice, København, har været således, at nyheder modtages fra Den Bergske Nyhedstjeneste, hvorefter de på telefax videresendes til samtlige Voice-stationer, der herefter har mulighed for at oplæse nyhederne, eventuelt sammen med lokale nyheder. Den 30. marts 1992 modtager udvalget de originale registreringsbånd for København-senderen, hvoraf nyhedsudsendelser fremgår. Derimod har The Voice, Næstved, fortsat ikke været i stand til at fremsende registreringsbånd. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV skal herefter udtale: Som allerede tidligere meddelt har de to tilladelseshavere overtrådt de i bekendtgørelsen nr. 664 af 15. oktober 1987 fastsatte regler om optagelse og opbevaring af lokal radio- og fjernsynsudsendelser. En tilsidesættelse af disse pligter sanktioneres efter samme bekendtgørelses § 13. Vedrørende udvalgets stillingtagen til anmeldelsen om ulovlig samsending må det konstateres, at Næstved-stationen, der har overtrådt reglerne om optagelse af registreringsbånd, ikke på nogen måde har kunnet sandsynliggøre, at der ikke som hævdet, finder ulovlig samsending sted. Udvalget finder herefter at måtte lægge til grund, at denne station har overtrådt bestemmelsen om ulovlig samsending i § 15 a, stk. 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 27. november 1991. Udvalget finder det endvidere - uanset den usikkerhed, der skyldes de manglende registreringsbånd fra Næstved-stationen - tilstrækkelig sandsynliggjort, at den ulovlige samsending har involveret København-stationen, således at også denne station bør rammes af sanktionen for samsendingen. I medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomheds § 15 h, stk. 1, nr. 4, jf. § 15 f, stk. 4, nr. 2, § 15 a, stk. 4, samt § 13 i bekendtgørelse nr. 664 af 15. oktober 1987 om optagelse og opbevaring af lokale radio- og fjernsynsudsendelser bestemmer udvalget, at de to stationers sendetilladelser inddrages i 4 uger fra den 1. maj 1992 til den 28. maj 1992, begge dage incl. Udvalget har endvidere på baggrund af den foreliggende sag besluttet at genoptage behandlingen af sagen vedrørende samtlige stationer, der indgår i The-Voice-samarbejdet, med henblik på at vurdere, om samarbejdet er i strid med den nævnte bestemmelse i § 15 a, stk. 4. Udvalget træffer herefter i den foreliggende sag følgende afgørelse: Sendetilladelserne for The Voice, København, og The Voice, Næstved, inddrages i 4 uger fra den 1. maj til den 28. maj 1992, begge dage incl.

Endelig adm. afgørelse 1992 26100 Historic

Der klages over, at to radioer samsender nyhedsudsendelser. Udvalget besluttede, på baggrund af at den ene station ikke var i stand til at indsende registreringsbånd, og at det ikke på nogen måde kunne sandsynliggøres, at der ikke, som hævdet, fandt ulovlig samsending sted, at inddrage de to stationers tilladelser i 4 uger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →