Afslag på ansøgning om tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed

Afslag på ansøgning om tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed

Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har på sine møder den 11. februar og 17. marts 1992 behandlet en klage af 25. november 1991 fra advokat K.L. Nemeth på vegne af Kunstkanalen over en afgørelse om afslag på ansøgning om tilladelse til at sende programmerne Tele Video og Kabel Juke Box. Afgørelsen er truffet af Lokalradio- og TV-nævnet for Københavns Kommune og meddelt i brev af 14. november 1991. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV har behandlet sagen på grundlag af følgende oplysninger: I brev af 14. november 1991 begrunder nævnet afslaget med, at programmerne Tele Video og Kabel Juke Box forudsætter brugerbetaling, og det er nævnets opfattelse, at lokalt tv bør kunne ses af alle brugere uden vederlag. I brev af 25. november 1991 klager advokat K.L. Nemeth på vegne af Kunstkanalen over afgørelsen. Det oplyses, at foreningen Kunstkanalen i 1989 fik tilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed ved hjælp af kabelanlæg indtil september 1992. Men vilkårene i tilladelsen indeholder intet om, at der ikke må opkræves brugerbetaling i form af dekodere. I brev af 17. juni 1991 orienterede Kunstkanalen borgmester Tom Alberg om, at Kunstkanalen ville indføre betalings-tv for en del af udsendelserne i en forsøgsperiode under titlen Tele Video. Derudover blev der orienteret om projektet, Juke Box, hvor seerne selv kan vælge deres musikprogram mod betaling via et af KTAS' Service 900-numre. Denne orientering blev fulgt op i brev af 29. august 1991. Kunstkanalen er af den opfattelse, at så længe man holder sig inden for den gældende lovgivning, må en lokal-tv-stations drift, herunder finansiering, kunne tilpasses markedsvilkår og den teknologiske udvikling. Efter ønske fra det lokale nævn indsender Kunstkanalen dog to ansøgninger. Kunstkanalen mener imidlertid ikke, at nævnet har ret til at give afslag til ansøgningerne om de to programtyper med henvisning til, at lokal-tv bør kunne ses af alle borgere uden vederlag. I nævnets udtalelse af 9. januar 1992 oplyses, at det af den oprindelige ansøgning fra Kunstkanalen fremgik, at der kun skulle produceres og sendes video-kunstprogrammer. Det fremgik derimod af breve af 17. juni og 29. august 1991 fra konsulent Chr. Holten, at Kunstkanalen havde udvidet sin programvirksomhed til andre programtyper i betydelig grad til såvel brugerbetalte som ikke brugerbetalte programmer. Af den oprindelige ansøgning om tilladelse fremgik det ikke, at finansieringen ville ske via reklameindtægter eller brugerbetaling. Nævnet fandt derfor, at Kunstkanalen - uden accept fra nævnet - var gået langt udover de forudsætninger, der lå til grund for tilladelsen. Nævnet bad derfor Kunstkanalen om en redegørelse om den fremtidige programvirksomhed og nye økonomiske oplysninger. På grundlag af den udbedte redegørelse og ansøgning om tilladelse til at sende såvel brugerbetalt som ikke-brugerbetalt tv, vedtog nævnet at give tilladelse til den ansøgte programændring af de ikke brugerbetalte programmer. Med hensyn til brugerbetaling er det derimod nævnets opfattelse, at lokal-tv ikke skal kunne begrænses af dekodere m.v., men skal kunne ses af alle i området uden betaling. Nævnet vedtog derfor at give afslag til programmerne Tele Video og Kabel Juke Box. Foreningen Kunstkanalen meddelte herefter nævnet, at Kabel Juke Box kan ses af alle, idet der kun kræves betaling for at få indflydelse på programlægningen. Nævnet gav herefter tilladelse til programmet Kabel Juke Box. Udvalget vedr. Lokal Radio og TV skal herefter udtale: Den omstændighed at klageren allerede har en sendetilladelse findes ikke i sig selv at kunne føre til, at nævnet er afskåret fra at gribe ind som sket. Der er ikke ved tilladelsen skabt berrettiget forventning om, at finansiering på denne specielle og uomtalte måde ville blive accepteret, hvis det er et spørgsmål, nævnet har kompetence til at afgøre. Det skal yderligere bemærkes, at det ligger inden for lovens rammer at give sendetilladelse til et foretagende, der oplyser at ville basere finansieringen på et pay per view system. Spørgsmålet er alene, om et nævn kan nægte at give tilladelse under henvisning til det særlige betalingssystem. Nævnet skal efter loven søge at sikre det lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter. Det kan ved vurderingen af ansøgninger lovligt indgå som moment, om der kræves individuel betaling, jf. Generaldirektoratet for P&Ts vejledning af 1. juni 1990 til ansøgning om tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed, idet der eventuelt konkret kan argumenteres for, at en større alsidighed vil kunne opnås på anden måde. Men det er udvalgets opfattelse, at tilladelse ikke kan nægtes alene under henvisning til, at man ikke ønsker denne særlige betalingsform i nævnsområdet. Udvalget træffer herefter følgende afgørelse: Nævnet bør tillade programmet Tele Video.

Ingen

Nævnet giver afslag på ansøgning om sendetilladelse til lokal fjernsynsvirksomhed ved hjælp af kabelanlæg med den begrundelse, at programmerne forudsætter brugerbetaling, og at lokalt tv bør kunne ses af alle brugere uden vederlag. Udvalget var af den opfattelse, at tilladelse ikke kan nægtes alene under henvisning til, at man ikke ønsker denne særlig betalingsform i nævnsområdet, og gav på den baggrund klager medhold.