Orientering til kommuner og revaliderings- og pensionsnævn om praksis for tilkendelse af pension til ansøgere med HIV/AIDS. (* 1)

Orientering til kommuner og revaliderings- og pensionsnævn om praksis for tilkendelse af pension til ansøgere med HIV/AIDS. (* 1)

Da den usikkerhed, som presseforlydenderne er udtryk for, hverken er i ansøgernes eller myndighedernes interesse, vil Ankestyrelsen hermed klargøre sin praksis.

1)Diagnosen AIDS kan efter lægevidenskabelige fremskridt nu stilles så tidligt i sygdomsforløbet, at diagnosen ikke længere altid er ensbetydende med en sygdom, der nedsætter erhvervsevnen til det ubetydelige - og dermed opfylder betingelsen for højeste pension. Diagnosen kan dog være forbundet med så alvorlig sygdom, at betingelserne for højeste pension er opfyldt. Det viser 3 af afgørelserne. Dette svarer til bedømmelsen efter tidligere praksis. Der er således ikke tale om en stramning af praksis, men om en tilpasning af praksis på grundlag af den lægelige viden og udvikling på området.

2)Når sygdommen påvirker erhvervsevnen så meget, at det fører til et lægeligt begrundet arbejdsophør, vil ansøgerne være berettiget til mindst mellemste førtidspension, selvom ansøgerne på tilkendelsestidspunktet stadig har en erhvervsevne, der ikke helt svarer til mellemste førtidspension. Denne lempeligere bedømmelse i forhold til almindelig praksis er begrundet i den hurtige udvikling af sygdommen på dette stade samt i ønsket om at fritage ansøgerne for en fornyet pensionsbehandling få måneder efter 1. behandling. Dette fremgår af 2 af afgørelserne.

Der er således her tale om en klar lempelse i forhold til tidligere praksis, idet Ankestyrelsen ændrede /med de nævnte afgørelser/ fra almindelig førtidspension til mellemste førtidspension.

3)Konstatering af HIV uden komplikationer for erhvervsevnen kan som hidtil ikke berettige til førtidspension. Det viser afgørelserne i 2 af sagerne. På samme måde vil en sygdom, der kan betinge en AIDS-diagnose, ikke berettige til førtidspension, hvis behandlingen fører til, at erhvervsevnen ikke nedsættes væsentligt.

4)Der kan også forekomme tilfælde, hvor diagnosen HIV er stillet, men ikke AIDS. Er komplikationerne i disse tilfælde af en sådan art, at de fører til arbejdsophør, kan disse sygdomstilfælde naturligvis også berettige til pension efter en konkret og lægelig bedømmelse af erhvervsevnen. Ankestyrelsen vil supplere de udsendte afgørelser med sådanne afgørelser, når vi får forelagt sager af denne art.

5)Den gennemgående regel i bedømmelsen af disse sager er efter de lægevidenskabelig fremskridt i diagnostikken en konkret bedømmelse af, hvorledes de sygdomme der knytter sig til AIDS/HIV diagnoserne påvirker erhvervsevnen. Er påvirkningen af en sådan karakter, at pension kan komme på tale, tilkendes pensionen som anført foran.

Ankestyrelsen skal til slut erindre om almindelig praksis ved behandlingen af pensionsansøgninger fra ansøgere med alvorlige sygdomme, nemlig at behandlingen af sagerne fremskyndes mest muligt.

I dagspressen op til den internationale AIDS-dag, 1. december 1992, har der været forlydender om, at Ankestyrelsen med udsendelsen af principielle afgørelser i 9 sager i SM P-7-92, har strammet praksis for tilkendelse af pension i disse tilfælde. Disse forlydender har desuden ført til et samråd med socialministeren i Folketingets socialudvalg .