Selvstændig erhvervsdrivende - årsopgørelse forelå på sygemeldingstidspunktet (* 1) (* 2)
Statutory Text (2 Articles)
Selvstændig erhvervsdrivende - årsopgørelse forelå på sygemeldingstidspunktet (* 1) (* 2)
SAGSFREMSTILLING
Kommunen traf afgørelse om, at der ikke var ret til dagpenge fra den 3. april 1992, idet selvangivelse for indkomståret 1990 ikke var indsendt rettidigt.
Den selvstændige erhvervsdrivende, der ikke var forsikret i henhold til dagpengelovens § 20, har indgivet selvangivelse for 1990 den 6. august 1991.
Selvangivelsen for 1990 skulle have været kommunen i hænde den 1. juli 1991, og der var ikke søgt skriftlig udsættelse af indsendelsen.
Uanset at selvangivelsen var indgivet for sent, forelå der en årsopgørelse ved sygdommens indtræden.
AFGØRELSE
Den selvstændige erhvervsdrivende havde ret til dagpenge fra kommunen fra den 3. april 1992, idet der på sygemeldingstidspunktet forelå årsopgørelse for det seneste regnskabsår.
Som dokumentation for arbejdsfortjenesten anvendes skattevæsenets årsopgørelse for det seneste regnskabsår på grundlag af indgivet selvangivelse, jf. dagpengelovens § 10, stk. 5 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 11. oktober 1991, § 36, stk. 2.
Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.
Ret til dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende, idet der på sygemeldingstidspunktet forelå årsopgørelse for det seneste regnskabsår, uanset at selvangivelse var indgivet for sent.