Legislator Case Law & Legislation
W19921914825 DK

Barselorlov - deltagelse i undervisning 2 dage pr. uge (* 1) (* 3)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 19148 Historic

Barselorlov - deltagelse i undervisning 2 dage pr. uge (* 1) (* 3)

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at der ikke kunne ydes barseldagpenge, hvis lønmodtageren deltog i undervisning 2 dage om ugen. Kommunen henviste til Socialstyrelsens Vejledning af 22. marts 1990, hvor der er nævnt 1 dag.

Fødslen forventes den 27. december 1992.

Lønmodtageren har søgt om dagpenge under barselorlov, uanset at hun ønsker at fortsætte skoleforløbet ved Forvaltningshøjskolen under orloven.

Lønmodtageren er i gang med socialformidleruddannelsen, der har en varighed på 3 1/2 år. Lønmodtageren er startet på 3. år og kan afslutte uddannelsen i december 1993, hvis uddannelsen ikke afbrydes.

Der er undervisning 2 gange om ugen (6 lektioner af 45 min. pr. dag) i perioden 1. januar 1993 til skoleophør den 25. maj 1993. Det drejer sig om ialt 21 ugers skolegang, hvoraf det kun er i de 14 af de 21 uger, der er undervisning 2 gange om ugen.

Arbejdsgiveren har accepteret, at der kun ydes refusion for 3 dage om ugen i stedet for 5 dage om ugen.

AFGØRELSE

Lønmodtageren havde ret til barseldagpenge under fravær på grund af barsel, selvom pågældende i en del af barselorloven deltager i undervisning i 6 timer pr. dag i 2 dage pr. uge. Dagpengene bortfalder for de dage, lønmodtageren deltager i undervisningen, jf. dagpengelovens § 16, stk. 3, nr. 4.

Udvalget havde ved afgørelsen lagt vægt på, at der er tale om sidste år af en påbegyndt 3 1/2-årig uddannelse.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1992 19148 Historic

Ret til barseldagpenge uanset deltagelse i undervisning 6 timer pr.

dag i 2 dage pr. uge, idet der var tale om sidste år af en påbegyndt 3 1/2 årig uddannelse. Dagpengene bortfaldt således kun i de dage, lønmodtageren deltog i undervisningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →