Bruttorevalideringsydelse - befordringsudgift - lokalområdet (* 1) (* 2)

Bruttorevalideringsydelse - befordringsudgift - lokalområdet (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING

Klager havde for perioden 1. august 1989 - 30. juni 1992 fået bevilget hjælp efter den dagældende § 42 i bistandsloven til gennemførelse af en uddannelse til socialrådgiver. Hjælpen bestod af et grundbeløb samt et beløb til dækning af transportudgifter og undervisningsmidler.

Efter lovændringen pr. 1. oktober 1990 modtog han bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2.

Kommunen skønnede i den forbindelse, at klager nu var i stand til selv at betale transportudgifterne samt udgifter til undervisningsmidler, da ydelsen efter § 43, stk. 2 var højere end den tidligere revalideringsydelse.

Amtsankenævnet pålagde dog kommunen at afholde de nævnte udgifter.

Kommunen dækkede herefter klagers transportudgifter, men fratrak i henhold til pkt. 47 i Socialministeriets vejledning af 6. august 1990 udgifterne til transport i lokalområdet.

Amtsankenævnet pålagde herefter kommunen at udbetale hjælp til dækning af den fulde udgift til nødvendig daglig befordring til og fra uddannelsesstedet med den begrundelse, at der ikke i § 43 og i dennes forarbejder var hjemmel til at følge kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af spørgsmålet om hjemlen til ved dækning af transportudgiften til uddannelsesstedet at fratrække et beløb, svarende til transportudgiften i lokalområdet.

AFGØRELSE

Ankestyrelsen var enig med amtsankenævnet i, at kommunen ikke var berettiget til i hjælpen til dækning af befordringsudgifter til og fra uddannelsesstedet at fratrække et beløb, svarende til transportudgiften inden for lokalområdet.

Begrundelsen var, at der ikke i bistandsloven er hjemmel til den i Socialministeriets vejledning af 6. august 1990 nævnte begrænsning i hjælpen til dækning af befordringsudgifter til og fra uddannelsesstedet.

Kommunen skulle derfor efterbetale, hvad der svarede til transportudgifterne inden for lokalområdet fra den 1. oktober 1990, da lovændringen trådte i kraft.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.

Der var ikke hjemmel til at fratrække et beløb, svarende til befordringsudgiften inden for lokalområdet, i hjælpen til dækning af transportudgifter til og fra uddannelsesstedet.