Ankestyrelsens praksis vedrørende kontanthjælp til udlændinge (* 2)

Ankestyrelsens praksis vedrørende kontanthjælp til udlændinge (* 2)

Ankestyrelsen har i de senere år behandlet flere principielle sager om udlændinges adgang til hjælp efter bistandslovens regler om kontanthjælp, og afgørelserne er løbende blevet offentliggjort i Sociale Meddelelser(* 1). Afgørelserne har med enkelte undtagelser drejet sig om ansøgninger om kontanthjælp til statsborgere fra lande uden for Norden og EF. Og i stort set alle tilfælde har der været tale om personer, som er kommet hertil efter udlændingelovens regler om familiesammenføring, med en ægtefælle eller med et barn.

Afgørelserne viser: - at bistandsloven gælder ens for alle, der opholder sig her i landet, men at anvendelsen af lovens bestemmelser kompliceres af de kulturmæssige forskelle i f.eks. familiemønstret i ansøgernes hjemlande og et problematisk samspil mellem bistandslovens og udlændingelovens bestemmelser. - at det beror på en helt konkret vurdering, om der er sket sådanne ændringer i en ansøgers forsørgelsesmæssige forhold at de kan berettige til kontanthjælp og at denne vurdering sker efter samme principper, som anvendes i forhold til danskere. - at der i princippet stilles samme krav om udnyttelse af arbejsmuligheder, når ansøgeren om kontanthjælp er udlænding, som der stilles, når ansøgeren er dansk. - at der ikke gælder særlige udmålingsregler. - at afgørelsen af, om en person er berettiget til kontanthjælp, skal tages med udgangspunkt i det socialretlige regelsæt. Det har ligget uden for Ankestyrelsens kompetence at tage stilling til f.eks. spørgsmål vedrørende garantierklæringerne, herunder hvordan det sikres, at disse i videre omfang efterleves.

BISTANDSLOVEN GÆLDER ENS FOR ALLE, DER OPHOLDER SIG HER I LANDET

Det er i flere af SM'erne fastslået, at bistandslovens § 1 gælder for enhver, som opholder sig her i landet uanset statsborgerskab.

Det vil sige, at udlændinge, der har ret til at være i Danmark efter reglerne i udlændingeloven, og som har behov for hjælp, kan få sådan hjælp, når betingelserne i bistandslovens enkelte bestemmelser herom er opfyldt. Det afgørende er, at ansøgeren opholder sig lovligt her i landet, ikke nødvendigvis at den pågældende (endnu) har opnået opholdstilladelse.

HVORNÅR FORELIGGER DER EN SOCIAL BEGIVENHED?

Familiesammenføringen er i sig selv ikke en såkaldt social begivenhed. Dette er et kortere udtryk for den betingelse for at yde kontanthjælp, som er nævnt i bistandslovens § 37 om, at der skal være sket sådanne ændringer i en persons forhold, at den pågældende er afskåret fra at skaffe det nødvendige til sit eget eller familiens underhold. Familiesammenføringssituationen afskærer imidlertid heller ikke i sig selv fra at yde kontanthjælp.

Dette betyder, at en familie, hvor manden er i arbejde inden for lavtlønsområdet, ikke uden videre kan få kontanthjælp som supplement til lønnen, når hustruen og evt. børn kommer til landet. Familien skal overfor kommunen godtgøre, at den har været ude for en social begivenhed, idet det ikke er tilstrækkeligt, at familiens samlede forsørgelsesudgifter stiger ved flytningen til Danmark.

Efter Ankestyrelsens praksis er der sket en social begivenhed, hvis det findes godtgjort, at ægtefællen har måttet opgive et erhvervsarbejde i hjemlandet. Har ægtefællen været hjemmearbejdende, udløses der ikke ret til kontanthjælp.

Ankestyrelsen har endvidere i et tilfælde statueret, at der forelå en social begivenhed, da en ansøger havde mistet sit hidtidige forsørgelsesgrundlag i forbindelse med ophør af tilknytningen til en religiøs bevægelse, som han havde udført missionsarbejde for her i landet. Ansøgeren fik ikke udbetalt løn, men modtog kost og logi samt lommepenge. Ansøgeren havde i hjemlandet været beskæftiget i faderens virksomhed og var blevet finansieret af denne.

I et andet tilfælde fandt Ankestyrelsen det korrekt, at der blev ydet kontanthjælp under hensyn til, at den tilrejsende ægtefælle havde været kortvarigt beskæftiget efter ankomsten til Danmark.

Ankestyrelsen har endvidere antaget, men endnu ikke behandlet, en sag til afklaring af, om en social begivenhed i form af opgivelse af arbejde i udlandet 1 år, før der søges hjælp, kan medføre, at der skal udbetales kontanthjælp umiddelbart i forbindelse med indgåelse af ægteskab.

En særlig social begivenhed foreligger, hvor en udstedt garantierklæring ikke kan gøres gældende, jf. herom nedenfor.

HVORNÅR HAR EN UDLÆNDING UDNYTTET SINE ARBEJDSMULIGHEDER?

Der er ofte givet afslag på kontanthjælp med den begrundelse, at betingelsen i bistandslovens § 40, om at såvel ansøgeren som ægtefællen skal have udnyttet deres arbejdsmuligheder, ikke er opfyldt, idet der henvises til manglende danskkundskaber.

Ankestyrelsen har i flere afgørelser statueret, at der til opfyldelse af rådighedsforpligtelsen ikke kan stilles krav om, at ansøgeren kan tale dansk. Rådighedsforpligtelsen må anses for opfyldt, hvis ansøgeren er tilmeldt arbejdsformidlingen, uanset vurderingen af de reelle muligheder for at komme i arbejde.

Rådighedsforpligtelsen kan imidlertid også opfyldes på anden måde. I en sag, hvor en ansøger på grund af særlige regler i udlændingeloven ikke havde mulighed for at opnå arbejdstilladelse straks ved ankomsten til landet, kunne rådighedsforpligtelsen opfyldes ved tilmelding til danskkursus eller lign.

GÆLDER DER SÆRLIGE REGLER FOR UDMÅLINGEN AF KONTANTHJÆLPEN?

Opfylder den herboende ægtefælle de almindelige betingelser for kontanthjælp og opfylder en tilrejsende ægtefælle rådighedsforpligtelsen i bistandslovens § 40, skal kontanthjælpen udmåles med udgangspunkt i en beregning for ægtepar, altså 2 x grundydelse.

DER ER UDSTEDT EN GARANTIERKLÆRING I FORBINDELSE MED

OPHOLDSTILLADELSEN

Kommer en udlænding til Danmark i kraft af reglerne om familiesammenføring for forældre over 60 år med et herboende barn, kan der være udstedt en såkaldt garantierklæring, hvori den herboende påtager sig at forsørge forældrene.

Det, der har voldt problemer i sager om kontanthjælp til en person, for hvem der en udstedt en garantierklæring, er samspillet mellem udlændingeloven og bistandsloven. Opholdstilladelsen gives efter regler i udlændigeloven, mens spørgsmålet om udlændingens adgang til at forblive i landet afgøres efter bistandslovens bestemmelser.

Efter bistandslovens § 4 skal der tages stilling til hjemsendelse, når en udlænding får behov for vedvarende hjælp til forsørgelse. Der kan dog ikke ske hjemsendelse, når den pågældende har opholdt sig i landet i mere end de sidste 2 år.

Afgørelsen af, om der skal gives dispensation for opfyldelsen af en garantierklæring træffes af Socialministeriet.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om kontanthjælp i et par sager, hvor garantierklæringerne ikke kunne opfyldes. Ankestyrelsen fandt, at den omstændighed, at garantierklæringerne ikke kunne gøres gældende, indebar en ændring i de pågældende udlændinges forsørgelsesgrundlag, der opfyldte betingelserne i bistandslovens § 37. Ankestyrelsen fandt endvidere, at de pågældende måtte anses for at have udnyttet deres arbejdsmuligheder henset til, at det ved indrejsen var forudsat, at de pågældende ikke skulle ud på det danske arbejdsmarked.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne afgørende vægt på, at forsørgelsesforpligtelsen efter garantierklæringerne ikke blev opfyldt.

Dette ligger på linie med en tidligere afgørelse, hvor Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren havde ret til kontanthjælp efter, at den pågældende på grund af uoverensstemmelse ikke længere blev forsørget af sin datter, der havde påtaget sig forsørgelsesforpligtelsen.

Ankestyrelsen har modtaget flere anmodninger om principiel behandling i sager om kontanthjælp til udlændinge, uden at sagerne efter Ankestyrelsens opfattelse har rejst spørgsmål, som ikke allerede er afklarede med de udsendte SM'er.

Det kan dog oplyses, at Ankestyrelsen netop har besluttet at antage yderligere to sager til belysning af spørgsmålet, om hvornår der foreligger tab af forsørgelsesgrundlag.

Der vil naturligvis fortsat opstå sager, som vanskeliggøres af bevismæssige forhold, men hovedreglen er, som nævnt, at afgørelserne skal træffes efter samme retningslinier, hvad enten en ansøgning om kontanthjælp kommer fra en dansk statsborger eller fra en herboende udlænding.

(* 1) Der henvises til følgende SM'er: O-22-87,O-23-87,O-27-87,

O-38-89,O-4-90,O-41-90,O-46-91.

Ankestyrelsen har siden 1987 udsendt en række SM-Meddelelser om udlændinges adgang til hjælp efter bistandslovens kontanthjælpsregler, herunder i forbindelse med familiesammenføring.Nedenfor gives en sammenfatning af Ankestyrelsens praksis på området.

Kommentar af ankechef Ellen Eff, Ankestyrelsen.