Arbejdsgivers pligt til at betale dagpenge - løsarbejdere (* 1) (* 2)

Arbejdsgivers pligt til at betale dagpenge - løsarbejdere (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING

J. nr. 272-432/92.

Arbejdsgiveren havde ikke pligt til at betale dagpenge til en lønmodtager, der var tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår, og som ikke var i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren ved sygdommens indtræden.

Kommunen traf afgørelse om, at arbejdsgiveren havde pligt til at betale dagpenge til lønmodtageren under sygefravær, da beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren var opfyldt.

Lønmodtageren, der var tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår, blev sygemeldt den 28. august 1991. Pågældendes sidste arbejdsdag hos arbejdsgiveren var den 26. august 1991, og der var ved sygdommens indtræden ikke aftalt yderligere beskæftigelse.

AFGØRELSE

Arbejdsgiveren havde ikke pligt til at betale dagpenge til sin medarbejder i forbindelse med et fravær fra den 28. august 1991, da pågældende ikke var i ansættelse ved sygdommens indtræden, jf. dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1, og § 3, stk. 1 og 2.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren var tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår og ikke var i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren ved sygdommens indtræden.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

J. nr. 272-398/91.

Ikke pligt for arbejdsgiveren til at betale dagpenge til en lønmodtager, som var tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår, og som ikke var i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren ved sygdommens indtræden, selv om der var aftalt yderligere beskæftigelse senere i 2 ugersperioden.

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at arbejdsgiveren havde pligt til at udbetale dagpenge til lønmodtageren under sygefravær, da beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren var opfyldt.

Lønmodtageren, der var tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår, var sygemeldt i perioden 29. august - 8. september 1991. Pågældendes sidste arbejdsdag hos arbejdsgiveren var den 28. august 1991. Arbejdsgiveren havde ved sygdommens indtræden aftalt yderligere beskæftigelse den 31. august og 1. september 1991.

AFGØRELSE

Arbejdsgiveren havde ikke pligt til at betale dagpenge til sin medarbejder i forbindelse med et fravær fra den 29. august 1991, da pågældende ikke var i ansættelse ved sygdommens indtræden, jf. dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1 og, § 3, stk. 1 og 2.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren var tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår og ikke var i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren ved sygdommens indtræden.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

J. nr. 272-406/91.

Arbejdsgiveren havde ikke pligt til at betale dagpenge til lønmodtageren, der var tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår, og som ikke var i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren ved sygdommens indtræden, selv om der var aftalt beskæftigelse 1. fraværsdag.

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at arbejdsgiveren havde pligt til at udbetale dagpenge til lønmodtageren under sygefravær, da beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren var opfyldt.

Lønmodtageren var i løbende ansættelse hos arbejdsgiveren i perioden 17. maj - 29. september 1991. Lønmodtageren blev herefter tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår. Han afholdt ferie 14. - 20. oktober 1991 og blev sygemeldt den 21. oktober 1991. Sidste arbejdsdag var den 13. oktober 1991, og der var ved sygdommens indtræden aftalt yderligere beskæftigelse den 21. oktober 1991.

AFGØRELSE

Arbejdsgiveren havde ikke pligt til at betale dagpenge til sin medarbejder i forbindelse med et fravær fra den 21. oktober 1991, da pågældende ikke var i ansættelse ved sygdommens indtræden, jf. dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1, og § 3, stk. 1 og 2.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren var tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår og ikke var i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren ved sygdommens indtræden.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

J. nr. 272-387/91.

Arbejdsgiveren havde pligt til at betale dagpenge i hele 2 ugers perioden til en lønmodtager, der var tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår og var i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden. Forpligtelsen bestod, selv om der ikke var aftalt arbejde for hele 2 ugersperioden.

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at arbejdsgiveren havde pligt til at udbetale dagpenge til lønmodtageren under sygefravær, da beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiveren var opfyldt.

Lønmodtageren, der var ansat på løsarbejdervilkår, blev sygemeldt den 29. august 1991. Pågældende var i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren den 28. august 1991, og der var ved sygdommens indtræden aftalt yderligere beskæftigelse for perioden 29. august- 8. september 1991.

AFGØRELSE

Arbejdsgiveren havde pligt til at betale dagpenge til sin medarbejder i forbindelse med fraværet fra den 29. august 1991, da pågældende var i ansættelse ved sygdommens indtræden, jf. dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1 og § 3, stk. 1 og 2.

Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, selv om ansættelsesforholdet ophører indenfor de første 2 uger fra 1. fraværsdag, jf. dagpengelovens § 3, stk. 3.

Arbejdsgiveren havde således pligt til at refundere kommunen det beløb, som er udbetalt i forskud på dagpenge til lønmodtageren.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtageren, der er ansat på løsarbejdervilkår, var i aktuel beskæftigelse hos arbejdsgiveren ved sygdommens indtræden.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.

Dagpengeudvalget har i et antal sager taget stilling til, om arbejdsgiver havde pligt til at betale dagpenge til lønmodtagere, der var tilknyttet arbejdsgiveren på løsarbejdervilkår.

Hvis løsarbejderen ikke var i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden, anses han ikke for at være i ansættelse ved sygdommens indtræden. Arbejdsgiveren skulle derfor ikke betale dagpenge. Det var uden betydning, om der var en aftale om yderligere beskæftigelse, eller der ikke var nogen aftale.

Hvis løsarbejderen var i aktuel beskæftigelse ved sygdommens indtræden, anses han for at være i ansættelse ved sygdommens indtræden. Arbejdsgiveren skulle derfor betale dagpenge i 2 uger, uanset at der ikke er aftale om beskæftigelse i hele perioden.