Legislator Case Law & Legislation
W19921901625 DK

Sygeplejestuderende i praktik opfyldte ikke beskæftigelseskravet (* 1) (* 2)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 19016 Historic

Sygeplejestuderende i praktik opfyldte ikke beskæftigelseskravet (* 1) (* 2)

SAGSFREMSTILLING

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke har ret til dagpenge under sygefravær den 23. september 1991, da hun ikke opfylder beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 4, stk. 1.

Lønmodtageren er sygeplejestuderende, der har været ansat hos arbejdsgiver i praktik siden 1. august 1991 og derfor havde været ansat i mindre end 13 uger på tidspunktet for 1. fraværsdag den 23. september 1991.

Lønmodtageren har i sin klage anført, at det er et problem, at de sygeplejestuderende, hver eneste gang de starter på ny praktikperiode (6 måneder), skal starte påny med de 13 uger. Det vil sige, at de hver gang, de er i praktik, ikke må blive syge i de første 13 uger, da de ellers mister penge.

AFGØRELSE

Lønmodtageren har ikke ret til sygedagpenge under sygefravær den 23. september 1991, idet pågældende ikke som sygeplejestuderende opfylder betingelsen i dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 4.

Efter denne bestemmelse er det en betingelse for dagpenge, at løn modtageren er lærling med lærekontrakt eller er i praktik hos en arbejdsgiver som led i en erhvervsfaglig uddannelse.

Det bemærkes, at bestemmelsen er en undtagelsesbestemmelse, som efter sin ordlyd udtrykkeligt tager sigte på lærlinge med lærlingekontrakt og EFG-elever. Der er derfor efter Dagpengeudvalgets opfattelse ikke grundlag for at anvende bestemmelsen på personer, der er under andre uddannelser.

Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.

Endelig adm. afgørelse 1992 19016 Historic

Sygeplejestuderende, der havde været i praktik i mindre end 13 uger på tidspunktet for 1. fraværsdag, havde ikke ret til dagpenge, da hun ikke opfyldte betingelsen i dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 4 (for lærlinge og EFG-elever).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →