Klage over for kraftig medicinering af senil dement

Klage over for kraftig medicinering af senil dement

5.4.1. Klage over for kraftig medicinering af senil dement.

De pårørende til en 77-årig mand klager over, at egen læge, en læge fra det lokale lægehus samt plejehjem, har medicineret den ældre mand med mange forskellige slags medicin, som bevirkede tydelig sløvhed og gangbesvær. Den 77-årige var desuden i en mellemliggende periode indlagt på sygehus, hvor tilstanden bedredes.

Sundhedsstyrelsen havde beskrevet klagen således, at den fremstod som en påstand om en række enkeltstående forseelser, men nævnet fandt at hovedproblemet for klageren var medicinering af senil demente på plejehjem, som ikke havde særlige forudsætninger for at klare adfærdsvanskelige patienter.

Nævnet erkendte, at der var tale om et væsentligt samfundsproblem, hvor problemet ofte er manglende muligheder for korrekt visitation af patienter, som hverken hører hjemme på sygehusafdeling eller på normalt plejehjem. På den anden side fandt nævnet, at det ikke bør accepteres, at senil demente lægges i en »medikamentel spændetrøje« for at løse problemet.

Nævnet afgjorde den konkrete sag ved at henvise til en afbalanceret udtalelse, som forelå i sagen fra den overlæge, der havde behandlet patienten under indlæggelse på sygehus. Heri fremhæves det fælles ansvar mellem de praktiserende læger og det faglige personale på plejehjemmet, for at patienten får en acceptabel tilværelse.

De pårørende til en 77-årig klagede over, at egen læge samt plejehjem havde ordineret mange forskellige slags medicin, som bevirkede tydelig sløvhed og gangbesvær.

Nævnet fandt at der var tale om et væsentligt samfundsproblem vedr.

visitation af ældre mennesker, som hverken hører hjemme på sygehus eller plejehjem. Man fandt dog, at det ikke kunne accepteres, at senil demente lægges i »medikamentel spændetrøje« for at løse problemet.