Legislator Case Law & Legislation
W19921502325 DK

Manglende dianostisering af byld, der er påvist af speciallæge

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 15023 Valid

Manglende dianostisering af byld, der er påvist af speciallæge

5.3.6. Manglende diagnosticering af byld, der er påvist af speciallæge.

En 27-årig kvinde, der i 1984 blev opereret for en cyste i en hårsæk henvender sig i 1988 til egen læge med begyndende byld få cm. bag endetarmsåbningen. Den forsøgtes behandlet, men der er tilbagefald og hun indlægges akut på sygehus på grund af stærke smerter.

Her foretages flere undersøgelser, hvor der ikke findes tegn på byld, men ømhed svarende til halebenet.

Efter udskrivelsen henvender hun sig atter til egen læge, idet tilstanden er uændret. Hun behandles med Ibuprofen.

Da tilstanden forværredes henvises hun til speciallæge. Han finder ved sin undersøgelse et byldeømt, fortykket parti i endetarmsåbningen svarende til halebenet, og mener, at det drejer sig om en byld, der har været der i længere tid. Speciallægen udtalte desuden, at patienten er et godt eksempel på, at man kan have en byld i endetarmsåbningen uden rødme eller hævelse af huden. Hun indlægges akut på sygehus.

Ved undersøgelsen på sygehuset, finder man ingen tegn på byld eller fortykkede partier. Først dagen efter finder man et fortykket parti ud for halebenet samt ømhed, som man mener kan være en byld. Hun opereres den efterfølgende dag og der udtømmes en 3 X 3 cm. stor byld.

Patientklagenævnet udtalte ligesom Sundhedsstyrelsen , at lægeloven ikke var blevet overtrådt i forbindelse med behandlingen på sygehuset, men at det havde været mest korrekt, om patienten ikke var blevet afsluttet fra kirurgisk ambulatorium i forbindelse med den første indlæggelse og undersøgelse der. Herudover fandt Patientklagenævnet , at det havde været mest korrekt, om man havde lagt større vægt på speciallægens og egen læges diagnose.

Endelig adm. afgørelse 1992 15023 Valid

En kvinde, som af egen læge forgæves var søgt behandlet for byld ved endetarmen, indlagdes akut pga. stærke smerter. Man finder ved flere undersøgelser ikke tegn på byld, og efter udskrivelsen kontakter patienten atter egen læge, da tilstanden er uændret.

Denne henviser herefter til speciallæge, som finder at det drejer sig om en byld og indlægger patienten akut. Først efter nærmere undersøgelse konstateres der en byld, som udtømmes.

Patientklagenævnet fandt ikke, at lægeloven var overtrådt, men anså det for mest korrekt, om patienten ikke var blevet afsluttet i forbindelse med den første indlæggelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →