Legislator Case Law & Legislation
W19921502025 DK

Overset senelæsion, som var årsag til henvisningen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 15020 Valid

Overset senelæsion, som var årsag til henvisningen

5.3.3. Overset senelæsion, som var årsag til henvisningen.

22-årig mand skærer sig i højre lillefinger. Han henvender sig straks til egen læge, der finder et tværgående snitsår på godt 1 cm. Ved inspektion af såret findes ledkapsel og senevæv blotlagt.

Bøjefunktionen i yderleddet findes totalt ophævet, men intakt i mellem- og grundled. Ingen tegn på føleforstyrrelser.

På grund af bøjedefekten henviser egen læge til kirurgisk skadestue, hvor patienten ses samme dag. Den objektive undersøgelse viser ifølge skadesedlen fuld bøjefunktion, ingen ekstensionsdefekt, ingen føleforstyrrelser. Såret findes 2 mm. dybt. Der foretages sammensyning. Bøjefunktionen kontrolleres og findes fuldt tilfredsstillende. Der synes ikke at være taget stilling til henvisningsdiagnosen. 6 dage senere fjernes sutur hos egen læge, der finder såret pænt ophelet, men fortsat ophævet bøjefunktion svarende til fingerens yderled. Han opfordrer alligevel patienten til at forsøge at gå på arbejde.

Efter yderligere 14 dage ses patienten atter af egen læge på grund af manglende funktion af fingeren. Lægen henviser til ortopæd-kirurgisk afdeling, hvor der foretages sammensyning af dyb sene svarende til fingerens bøjesene.

Patientklagenævnet var enig med Sundhedsstyrelsen, der fandt det godtgjort, at senelæsionen måtte have foreligget ved første henvendelse til skadestuen, og meddelte på denne baggrund skadestuelægen en beklagelse for at have udvist manglende omhu jfr. lægelovens § 6, ved at have overset senelæsionen ved sin undersøgelse af patienten.

Endelig adm. afgørelse 1992 15020 Valid

En patient henvender sig til lægen med et snit i lillefingeren samt bøjedefekt. Patienten henvises til kirurgisk skadeskue, hvor der foretages sammensyning. Pga. manglende funktion af fingeren henvises patienten til ortopædkirurg, som konstaterer en senelæsion. Man beklagede overfor skadestuen i ht. § 6, at der ikke ved undersøgelse af patienten var konstateret læsion af senen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →