Omhu ved ordination af medicin til gravid kvinde
Statutory Text (2 Articles)
Omhu ved ordination af medicin til gravid kvinde
5.3.2. Omhu ved ordination af medicin til gravid kvinde. Kvinde der havde konstateret orm i afføringen ringede til egen læge, hvor hun samtidig gjorde opmæksom på, at hun mente at være gravid. Hun fik ordineret præparatet Vermox. Lægen har oplyst til sagen, at det ikke fremgår af hans journal, at patienten skulle være gravid.
Præparatet Vermox anvendes til børneormsbehandling. Af lægeforeningens medcinfortegnelse fremgår det, at erfaring med præparatet savnes i forbindelse med præparatets indvirkning på eventuel graviditet. Derimod fremgår det af lægemiddelkataloget, at behandling med præparatet ved samtidig graviditet frarådes. Det havde kvinden læst og klagede over, at lægen havde ordineret Vermox til hende.
Sundhedsstyrelsen anførte i sin indstilling til nævnet, at man som læge bør udspørge patienter i fertil alder om eventuel mulighed for graviditet ved påtænkt behandling med præparater, der ikke sikkert kan udelukkes at have uheldig indvirkning på fosteret.
Patientklagenævnet kunne tilslutte sig Sundhedsstyrelsens vurdering og meddelte lægen en beklagelse i medfør af lægelovens § 6, idet nævnet fandt, at han havde udvist manglende omhu ved ikke forud for behandlingen at sikre sig, at patienten ikke var gravid.
En kvinde konstaterede orm i afføringen og kontaktede sin læge. Hun gjorde samtidig opmærksom på, at hun muligvis var gravid.
Patienten klagede derpå over, at hun havde fået ordineret medicin som normalt frarådedes til gravide. Patientklagenævnet meddelte en beklagelse, idet lægen ikke sikrede sig, at patienten ikke var gravid.