Manglende dianosticering af knude i bryst
Statutory Text (2 Articles)
Manglende dianosticering af knude i bryst
5.3.1. Manglende diagnosticering af knude i bryst.
33-årig kvinde henvender sig til egen læge efter at have følt en knude i venstre bryst. Lægen tolker tilstanden som værende en lokaliseret, godartet tilstand (fibroadenomatose), og det blev aftalt at observere uden, at der aftaltes ny kontroltid.
5 månder senere henvender hun sig igen til egen læge, dels på grund af symptomer fra lungerne, dels på grund af knuden i venstre bryst, som påny bliver konstateret godartet. Hen henvender sig atter til lægen ca. 3 måneder senere, idet hun føler, at knuden er blevet større, desuden er hun træt og har ingen appetit. Lægen foreslog, at hun kunne få foretaget mammografi, men fastholdt i øvrigt, at han er sikker på, at det ikke er alvorligt. Patienten ønsker derfor at vente med en sådan undersøgelse.
Et halvt år senere konsulterer hun egen læge igen, idet knuden fortsat vokser. Han henviser hende derfor til mammografi.
Undersøgelsen gav mistanke om brystkræft og senere biopsi bekræftede dette. Hun fik brystet og 4 lymfeknuder med udsæd fjernet operativt og blev behandlet med kemoterapi.
Patientklagenævnet besluttede at rette en alvorlig beklagelse til lægen jfr. lægelovens § 6, for at have undladt at henvise patienten til videregående undersøgelser for den lokaliserede udfyldning i brystet samt ved ikke i fornødent omfang at have ført journal, da forholdene fortsat indicerede kontrol.
Patientklagenævnet fulgte i øvrigt Sundhedsstyrelsens indstilling om at indskærpe over for lægen at udvise større omhu og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke.
En 33-årig kvinde henvender sig til lægen pga. knude i brystet.
Knuden tolkes som godartet og der aftales observation. Det næste 1/2 års tid henvender patienten sig flere gange til lægen pga.
træthed, manglende appetit og symptomer fra lungerne. Ved efterfølgende mammografi og biopsi konstateres brystkræft, og patienten opereres samt behandles med kemoterapi.
Patientklagenævnet rettede en alvorlig beklagelse til lægen og indskærpede denne at udvise større omhu og samvittighed, jvf. § 6.