Ansvarsfordeling mellem flere afdelinger samt mellem læger og sygeplejersker - hvem har ansvaret for midicinsk behandling af patienten

Ansvarsfordeling mellem flere afdelinger samt mellem læger og sygeplejersker - hvem har ansvaret for midicinsk behandling af patienten

5.2.9. Ansvarsfordeling mellem flere afdelinger samt mellem læger og sygeplejersker - Hvem har ansvaret for medicinsk behandling af patienten?

I henhold til lægeloven, er det udelukkende læger, der har retten til at ordinere en behandling til en patient, og ordinationsretten skal således ikke delegeres til andre. I sygeplejerskelovens § 5 er det anført, at det er sygeplejersken forbudt at ændre den af en læge ordinerede behandling.

Dette må ikke fejlagtigt opfattes som, at sygeplejersken altid skal udføre den ordinerede behandling, idet sygeplejersken som selvstændig autoriseret medicinalperson selv må forholde sig til, om hun er kvalificeret til at vurdere, dels om den givne ordination er i overensstemmelse med den pågældende afdelings normer og standarder for kvalitet, og dels om hun er fuldt kvalificeret til at udføre ordinationen. Mener hun ikke, hun er kvalificeret hertil, har hun ret og pligt til at meddele lægen, at hun ikke kan påtage sig opgaven.

Patientklagenævnet har behandlet et antal sager vedrørende ansvarsfordeling mellem den specialafdeling, hvor en patient er indlagt (stamafdeling), og intensiv afdeling eller anden afdeling, hvor patienten midlertidigt er overført på grund af akut opstået specialproblem. Sådanne sager vil ofte også indebære, at der skal tages stilling til ansvarsfordelingen mellem to faggrupper, typisk mellem læger og sygeplejersker. Problemet belyses ved følgende behandlingsforløb

En patient indlægges på onkologisk afdeling (stamafdelingen) til behandling for lymfeknudekræft. Der tilstøder infektion, og patienten overflyttes til intensiv afdeling. Fra stamafdelingen ordineres med indførsel i journalen et præparat til indgift, som ikke findes og ikke er almindeligt kendt i intensiv afdeling.

Det afhentes i stamafdelingen af en sygelejerske fra intensiv afdeling, som får mundtlig instruks af ordinerende læge. Medicinpakningerne passer ikke helt med de ordinerede mængder. Sygeplejersken misforstår den mundtlige instruks, hun kommer i tvivl, da medicinen skal indgives, journalen er ikke på sengestuen, og hun rådfører sig med en læge på sin egen afdeling. Lægen undrer sig ikke over størrelsen af den af sygeplejersken angivne dosis.

Patienten indgives herefter en dosis, der er 3 gange så stor som den korrekte, og dør.

Sundhedsstyrelsen fandt ikke grundlag for kritik af sygeplejersken. Sundhedsstyrelsen indstillede en beklagelse til lægen på stamafdelingen for ikke at have givet en klar og entydig ordination, og en beklagelse efter lægeloven § 6 til 1. reservelægen på intensivafdeling.

I den konkrete sag så Patientklagenævnet sig ikke i stand til at træffe en afgørelse, da det var uklart, hvorledes samtalerne mellem sygeplejersken og de to læger var forløbet.

Om ansvarsfordelingen mellem to sideordnede sygehusafdelinger finder Patientklagenævnet på baggrund af en række konkrete sager mere principielt, at en patient fortsat er under behandling i den specialafdeling, hvorunder patientens sygdom henhører, også under overflytning til intensiv afdeling, og at ansvaret for den medicinske behandling af patientens sygdom forestås af stamafdelingen.

Situationen, hvor en patient midlertidig overflyttes til behandling af et akut specialproblem er i tiltagende grad aktuel og kræver efter nævnets opfattelse ganske særlig opmærksomhed og omhu.

En patient, som var indlagt på onkologisk afdeling overflyttedes pga komplikationer til intensiv afdeling. Fra onkologisk afd.

ordineredes medicin, som ikke var almindeligt kendt på intensiv afd. og efter mundtlig instruks indgives medicinen af en sygeplejerske på intensiv afd. Patienten får fejlagtigt en for stor dosis og dør. Patientklagenævnet fandt at ansvaret for medicinsk behandling forestås af stamafdelingen også under overflytning til anden afdeling.