Ansvarsfordeling mellem lokalt og regionalt sygehus med specialafdeling - manglende undersøgelse på specialafdeling af gravid kvinde med alvorlige symptomer.

Ansvarsfordeling mellem lokalt og regionalt sygehus med specialafdeling - manglende undersøgelse på specialafdeling af gravid kvinde med alvorlige symptomer.

5.2.8. Ansvarsfordeling mellem lokalt og regionalt sygehus med specialafdeling - manglende undersøgelse på specialafdeling af gravid kvinde med alvorlige symptomer.

26-årig førstegangsgravid kvinde henvender sig i 32. uge på det lokale sygehus, da hun i et par dage ikke har mærket liv fra fosteret.

Hun tilses af jordemoder, der bemærker, at der ikke er sammentrækninger i livmoderen, at maskinel registrering af hjerteaktionen (CTG) viser normal frekvens, men at variationsbredden er nedsat og ikke øges ved puf til barnet.

Tilkaldt reservelæge finder livmoderen afslappet og uøm. Da han er usikker på tolkningen af CTG-strimlen, kontakter han telefonisk 1. reservelæge på det regionale sygehus' specialafdeling og oplyser, at kvinden har mærket mindre liv, at hun iøvrigt er velbefindende, at der ved objektiv undersøgelse fandtes normale forhold, og at CTG har vist normal basislinie med let indskrænket variationsbredde på mellem 5 og 10 og ingen decellationer.

1. reservelægen meddeler, at CTG-fundet må betragtes som normalt, dog tilrådes kontrol et par dage senere. Patienten får herefter at vide, at tilstanden ikke er foruroligende, og at hun kan tage hjem.

Næste morgen henvender patienten sig igen på det lokale sygehus, hvor en scanning viser, at fosteret er dødt.

Sundhedsstyrelsen fandt, at den konsulterede 1. reservelæge ud fra de telefoniske oplysninger burde have tilbudt at se patienten akut i specialafdelingen. Ved at undlade dette havde han udvist manglende omhu, jfr. lægelovens § 6.

Retslægerådet tiltrådte Sundhedsstyrelsens vurdring, idet rådet udtalte, at de telefoniske oplysninger kunne give mistanke om iltmangeltilstand hos fosteret, hvorfor patienten umiddelbart burde være tilrådet overflytning til specialafdelingen.

Patientklagenævnet fandt med hensyn til reservelægen ikke grundlag for kritik, idet lægen korrekt havde konsulteret specialafdelingen, da han var usikker på tolkningen af CTG-kurven.

Patientklagenævnet fandt med hensyn til 1. reservelægen, at denne havde udvist manglende omhu ved at undlade at tilbyde at tilse patienten akut i specialafdelingen, og meddelte lægen en beklagelse, jfr. lægelovens § 6