Ansvarsfordeling mellem reservelæge og overlæge - anlæggelse af epiduralanæstei

Ansvarsfordeling mellem reservelæge og overlæge - anlæggelse af epiduralanæstei

I forbindelse med en knæoperation blev det besluttet at anvende en bedøvelsesmetode, hvorved der blev indlagt bedøvelsesmiddel via kateter i ryghvirvelkanalen (ediuralanæstesi).

Den udførende reservelæge beskrev proceduren således

Ved anlæggelsen af anæstesien blev der først indført en touhikanyle. Herefter blev epiduralkateteret indført gennem kanylen. På grund af blod i kateteret blev dette trukket ud igen, hvorefter et nyt kateter blev indkørt. Afslutningvis blev epiduralkateteret trukket ud først. Man konstaterede nu, at en del af det indlagte plastikkateter var skåret over, således at ca. 10 cm var efterladt i ryghvirvelkanalen. Først herefter blev touhikanylen fjernet.

Patientklagenævnet fandt, ligesom Sundhedsstyrelsen, at den pågældende reservelæge havde udvist manglende omhu i forbindelse med anlæggelsen af epiduralanæstesien, idet han var oplært i den korrekte procedure og havde læst en lærebog, hvoraf det klart fremgik, at kateteret aldrig må trækkes tilbage gennem kanylen, da der herved er fare for overskæring af kateteret, således at kateterspidsen efterlades i epiduralrummet

I erklæringen fra afdelingens overlæge var oplæringsproceduren for nyansatte reservelæger beskrevet. En nyansat reservelæge får først forevist anlæggelse af epiduralanæstesi, dernæst forsøger den pågældende selv at anlægge under supervision. Først når den nyansatte skønnes tilskrækkelig sikker i teknikken, overlades anlæggelse til ham på egen hånd. Supervision foretages af en af de mere rutinerede reservelæger eller en af overlægerne.

Patientklægenævnet vurderede på dette grundlag, uden at spørgsmålet var berørt i Sundhedsstyrelsens udtalelse til nævnet, at der ikke i det konkrete tilfælde var ydet tilstrækkelig supervision i forbindelse med anlæggelsen af anæstesien og beklagede dette forhold overfor afdelingens overlæge.

I forbindelse med en knæoperation indlagdes bedøvelse via et kateter i ryghvirvelkanalen. Ved udtrækning af kateteret konstaterede man, at en del af dette var skåret over og at ca. 10 cm. var efterladt i hvirvelkanalen. Patientklagenævnt fandt, at lægen havde udvist manglende omhu, idet han havde lært, at et kateter aldrig måtte trækkes tilbage gennem kanylen pga. fare for overskæring.

Endvidere beklagedes det overfor overlægen, at denne ikke havde ydet tilstrækkelig supervision.