Advarselsregister, registerindsigt, samtykke (* 1)

Advarselsregister, registerindsigt, samtykke (* 1)

Registertilsynet havde i et tidligere beretningsår modtaget en klage over de oplysninger, som Foreningen til bedømmelse af Personforsikringsrisiko havde registreret om klageren. Oplysningerne var efter klagerens opfattelse urigtige eller vildledende.

Klageren havde i forbindelse med en ansøgning om personforsikring fra et forsikringsselskab fået oplyst, at han var registreret i Bedømmelsesforeningens advarselsregister over de såkaldte »mindre gode liv« (dvs. over personer med forøget døds- eller invaliditetsrisiko). Registreringen var sket i forbindelse med tidligere ansøgninger om personforsikringer på baggrund af de dengang afgivne helbredsoplysninger.

Klageren blev i forbindelse med den aktuelle ansøgning undersøgt af en overlæge, der over for forsikringsselskabet havde afgivet en lægeerklæring. Lægeerklæringen var blevet videregivet til Bedømmelsesforeningen. Bedømmelsesforeningen havde i den forbindelse fastsat en helbredsbedømmelse af klageren, der svarende til normale forsikringsvilkår for dødsrisiko og mindste skærpelse for en forøget invaliditetsrisiko. Som begrundelse for bedømmelsen henviste Bedømmelsesforeningen bl.a. til en i 1972 foreliggende lægeerklæring. Desuden forelå spørgeskemaoplysninger fra 1986 og 1988, afgivet af klageren selv til et forsikringsselskab, om den pågældendes helbredstilstand.

Over for dette anførte klageren, at en anden overlæge efter en undersøgelse af klageren i 1988 i forbindelse med den aktuelle forsikringsbegæring havde konkluderet, at klagerens helbredstilstand var normal.

Bedømmelsesforeningen oplyste som svar herpå, at erklæringen fra 1988 havde været inddraget i bedømmelsen. Imidlertid havde de til overlægens rådighed stående oplysninger ikke været tilstrækkelige, idet han ved undersøgelsen af klageren ikke havde været gjort bekendt med den tidligere sygehistorie, herunder særligt lægebrevet fra 1972.

Da de i sagen omhandlede oplysninger viste sig at være blevet registreret uden klagerens samtykke, meddelte Bedømmelsesforeningen at oplysninger fra 1986 og 1988 nu var blevet slettet af foreningens advarselsregister. Den i 1972 foretagne registrering blev imidlertid fastholdt, da registreringen efter Bedømmelsesforeningens opfattelse var sket lovligt og i øvrigt fortsat havde relevans, idet den ville sikre, at en eventuel ny forsikringsbegæring ville blive behandlet, uden at væsentlige oplysninger unddragedes bedømmelsen.

Klagerens egen læge havde på et tidspunkt på klagerens vegne begrænset registerindsigt i de helbredsoplysninger, som Bedømmelsesforeningen havde registreret om klageren. Bedømmelsesforeningen fremsendte i den forbindelse kopi af de registrerede oplysninger til forsikringsselskabet og anførte samtidig årsagen til den skærpede bedømmelse. Forsikringsselskabet gav alene lægen meddelelse om årsagen til den skærpede bedømmelse.

Registertilsynet udtalte herefter, at registreringen af oplysningerne fra 1986 og 1988 ikke burde have fundet sted, idet klageren ikke havde afgivet den i vilkårene for advarselsregisteret forudsatte samtykkeerklæring. Registertilsynet tog til efterretning, at Bedømmelsesforeningen af egen drift havde slettet oplysningerne.

Registreringen fra 1972 måtte derimod som sådan antages at være lovlig, idet den var blevet foretaget før lov om private registres ikrafttræden, og registreringen var således foretaget på et tidspunkt, hvor man ikke efter registerlovgivningen kunne stille særlige krav i forbindelse hermed, herunder om samtykke. I øvrigt fik Bedømmelsesforeningen i 1980 tilladelse til at videreføre advarselsregisteret. Registertilsynet fandt derfor ikke på dette grundlag at kunne stille krav om, at bedømmelsen fra 1972 skulle slettes af Bedømmelsesforeningens register, såfremt foreningen ikke kunne få klagerens samtykke til registreringen.

Registertilsynet overvejede imidlertid, hvorvidt fastholdelse af registreringen - set i relation til de nu foreliggende oplysninger i lægeerklæringen fra 1988 - måtte antages at medføre, at der herved var registreret urigtige eller vildledende oplysninger eller bedømmelser, som efter vilkårene for advarselsregisteret snarest muligt skulle slettes eller berigtiges.

Registertilsynet bemærkede hertil, at tilsynet som udgangspunkt ikke havde kompetence til at tage stilling til udøvelsen af det lægefaglige skøn, herunder også Bedømmelsesforeningens vurdering af, at bedømmelsen fra 1972 fortsat havde relevans. En stillingtagen til de modstridende oplysninger, der forelå om klageren ville efter Registertilsynets opfattelse netop vedrøre de lægefaglige skøn, som de 2 overlæger havde udøvet henholdsvis i 1972 og 1988.

Registertilsynet fandt endvidere ikke, at der med oplysningerne i lægeerklæringen fra 1988 var opstået en sådan uklarhed og usikkerhed med hensyn til indholdet af registreringen fra 1972, at der herved kunne siges at være registreret urigtige eller vildledende oplysninger eller bedømmelser. Registertilsynet tillagde det i denne forbindelse betydning, at den pågældende overlæge efter det oplyste ikke ved sin undersøgelse af klageren i 1988 var gjort bekendt med klagerens tidligere sygehistorie, herunder særligt lægebrevet fra 1972. Hertil kom, at Registertilsynet til brug for sagens behandling havde anmodet Retslægerådet om en udtalelse om sagen. Retslægerådet foreslog imidlertid, at der blev foretaget en fornyet speciallægeundersøgelse af klageren, før rådet afgav sin udtalelse om sagen.

Registertilsynet fandt herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at kunne antage, at en fastholdelse af registreringen fra 1972 ville indebære, at Bedømmelsesforeningen herved havde registreret oplysninger eller bedømmelser i strid med vilkårene for advarselsregisteret.

Da det i sagen omhandlede forsikringsselskab alene havde givet klagerens læge meddelelse om årsagen til den skærpede bedømmelse og ikke om de øvrige oplysninger, som Bedømmelsesforeningen havde fremsendt til selskabet, var det Registertilsynets opfattelse, at det dagældende vilkår om registerindsigt var blevet tilsidesat i forbindelse med klagerens anmodning om registerindsigt. En sådan tilsidesættelse af vilkårene fandt Registertilsynet kritisabel. Registertilsynet noterede sig dog, at klageren i forbindelse med klagen til Registertilsynet havde fået meddelelse om alle de om ham registrerede oplysninger i Bedømmelsesforeningen.

(* 1) Registertilsynets Årsberetning 1992 side 81.

Antaget, at en registrering i et advarselsregister uden det i vilkårene forudsatte samtykke ikke burde have fundet sted.

Endvidereantaget, at Registertilsynet ikke kunne stille krav om, at nogle oplysninger skulle slettes, bl.a. fordi registreringen var foretaget før lov om private registres ikrafttræden.

Endelig antaget, at Registertilsynet ikke havde kompetence til at tage stilling til lægefaglige spørgsmål.

Udtalt kritik af, at klageren ikke havde fået registerindsigt i overensstemmelse med vilkårene.