Trossamfund, rent private forhold (* 1)

Trossamfund, rent private forhold (* 1)

Af en avisartikel fremgik, at et trossamfund i 1991 - ved et indbrud i trossamfundets landskontor - fik stjålet et arkiv, som indeholdt personlige oplysninger om udstødte medlemmer.

Registertilsynet anmodede på denne baggrund trossamfundet om en udtalelse og i den forbindelse om udførligt at redegøre for trossamfundets registrering af personoplysninger.

Det blev herefter oplyst, at trossamfundet var et internationalt kristent trossamfund, der gennem et intensivt forkyndelses- og bibelundervisningsarbejde søgte at give mennesker et religiøst ståsted. Trossamfundet førte og benyttede i den forbindelse navnlig følgende registre/fortegnelser

1. Et fortroligt, manuelt arkiv, som indeholdt oplysninger i forseglede kuverter om personer, der enten var ekskluderet, havde udmeldt sig eller havde været underkastet disciplinære foranstaltninger i anledning af forseelser, der kunne have ført til eksklusion.

Arkivet førtes i de lokale menigheder. Hvis et ekskluderet medlem flyttede til en anden by og søgte om genoptagelse, ville vedkommendes anmodning om genoptagelse blive sendt til dem, der havde foretaget eksklusionen.

Kuverterne vedrørende eksklusion og udmeldelse blev opbevaret i op til 5 år efter en eventuel genoptagelse. I det omfang, der ikke skete genoptagelse, blev kuverterne opbevaret på ubestemt tid. Kuverterne vedrørende disciplinære foranstaltninger blev opbevaret efter en konkret vurdering, dog højst 3 år.

2. Et korrespondancearkiv med fortrolige oplysninger. Dette arkiv førtes på landskontoret og var ordnet efter menigheder. Hver menighed havde to mapper, en for almindelige oplysninger om menighedens virksomhed og en med korrespondance om eksklusioner og udmeldelser.

Ved meddelelse til landskontoret om eksklusion/udstødelse anvendtes til formålet fremstillede blanketter. Disse blanketter indeholdt bl.a. et felt, hvor menigheden blev opfordret til at give en kort, men fuldstændig beskrivelse af sagen.

Med hensyn til sletning blev det oplyst, at korrespondancearkivet blev gennemgået en gang om året. Eksklusionssager blev opbevaret - i det omfang der ikke skete genoptagelse - på ubestemt tid, og det var anført, at man for nylig havde behandlet anmodninger om genoptagelser fra personer, der blev ekskluderet i 1960'erne.

3. Et manuelt alfabetisk personkort-kartotek over ekskluderede, udmeldte og genoptagne medlemmer. Kortet indeholdt navn, menighed, dato, begrundelse for eksklusion og efter genoptagelse datoen for denne. Kortet opbevaredes 5 år efter genoptagelsen og i øvrigt - i det omfang, genoptagelse ikke skete - på ubestemt tid. Kartoteket førtes på trossamfundets landskontor.

Mere generelt var det oplyst, at udstødelse eller ekskommunikation, som den praktiseredes af trossamfundet, var baseret på urkristendommens lære og praksis samt forskellige bibelsteder. I Danmark blev f.eks. i 1991 ekskluderet 105 personer, mens 68 blev genoptaget. Det blev endvidere oplyst, at der siden 1952 var blevet ekskluderet ca. 2.300 personer fra trossamfundet.

Årsagerne til eksklusion omfattede handlinger baseret på henvisninger til bibeltekster, som trossamfundet - ud fra deres religiøse syn og bibelfortolkning - anså som stridende mod medlemskab af trossamfundet. Som eksempel herpå var angivet

- kriminelle handlinger

- forkyndelse af en afvigende religiøs opfattelse

- drukkenskab

- udbytning og hasardspil

- bevidst, ondsindet løgn, bagvaskelse, falsk vidnesbyrd m.v.

- misbrug af tobak og andre narkotiske stoffer, samt

- ægteskabsbrud og utugt.

Det var anført, at mere detaljerede oplysninger om disse handlinger normalt blev afgivet af den pågældende selv i eksklusionssager under møder, afholdt i anledning af forseelsen.

Det var yderligere oplyst, at ethvert døbt medlem af trossamfundet vidste eller havde grund til at vide, at der blev gjort notater herom samt lavet referater. Medlemmet havde dog ikke indsigt i selve sagsakterne.

Vedrørende formålet med registreringen af oplysninger i forbindelse med eksklusion, udmeldelse eller disciplinærforanstaltninger var angivet en række forskellige forhold.

Trossamfundet betragtede en eksklusion som kirketugt, og det var oplyst, at mellem 30 og 40% gennem årene havde søgt om genoptagelse på et senere tidspunkt. En forudsætning for, at genoptagelse kunne komme på tale, var, at vedkommende ikke længere praktiserede de handlinger, der førte til eksklusionen. Der var derfor et behov for at vide, hvad der i sin tid førte til eksklusionen.

Yderligere blev peget på det forhold, at landskontoret udnævnte døbte medlemmer af trossamfundet til særlige ansvarsopgaver. Dette krævede, at man opfyldte visse bibelske og etiske værdighedskrav. Der skulle således bl.a. gå et vist tidsrum efter en alvorlig overtrædelse, inden vedkommende kunne få tildelt en ansvarsopgave. Derfor opbevaredes oplysningerne 5 år efter en genoptagelse både i menigheden og på landskontoret.

Trossamfundet beklagede endelig, at man ikke tidligere havde været opmærksom på registerlovgivningen og dens konsekvenser for trossamfundets forskellige registreringsaktiviteter og tilkendegav i tilknytning hertil, at man naturligvis ville være indstillet på at følge eventuelle pålæg fra Registertilsynets side.

Sagen blev behandlet på et møde i Registerrådet.

Registertilsynet udtalte herefter, at den foretagne registrering af oplysninger dels i de lokale menigheder og dels på landskontoret om ekskluderede og udmeldte personer og om personer, mod hvem der var truffet disciplinære foranstaltninger måtte - uanset at omfanget af registrerede personer i visse menigheder var begrænset - anses for at være et register i lov om private registres forstand.

Registertilsynet lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om en systematisk indsamling af personoplysninger, at registreringen havde et klart defineret formål, samt at oplysningerne blev opbevaret i længere perioder.

Efter Registertilsynets opfattelse faldt de oplysninger, der blev registreret af trossamfundet i de lokale menigheder og på landskontoret i forbindelse med udmeldelses-, eksklusions- og disciplinærsager, ind under lovens § 3, stk. 2, og betingelserne for registrering efter denne bestemmelse kunne ikke anses for opfyldt.

Registertilsynet fandt på den baggrund, at den af trossamfundet udøvede registreringspraksis i forbindelse med udmeldelses-, eksklusions- og disciplinærsager ikke kunne antages at være lovlig efter lovens § 3, stk. 1 og 2.

Registertilsynet meddelte derfor i medfør af lovens § 23, stk. 1, trossamfundet pålæg om at foretage sletning af enhver oplysning, registreret i henholdsvis de lokale menigheder og på landskontoret, om personer, der havde meldt sig ud eller var blevet ekskluderet, samt tillige drage omsorg for, at sådanne oplysninger ikke fremover blev registreret.

Dog kunne en registrering, der udelukkende indeholdt identifikationsoplysninger om ekskluderede medlemmer samt datoen for eksklusionen, fortsat finde sted. Endvidere kunne tidspunktet for en eventuel genoptagelse registreres. Alle oplysninger om udmeldte medlemmer, herunder om udmeldelsesdato, var derimod omfattet af pålægget.

Registertilsynet meddelte endvidere i medfør af lovens § 23, stk. 1, trossamfundet pålæg om at slette registrerede oplysninger på landskontoret og i de lokale menigheder om årsagen til, at der var truffet disciplinære foranstaltninger imod et medlem af trossamfundet, samt drage omsorg for, at sådanne oplysninger ikke blev registreret fremover. Herefter måtte alene selve oplysningen om indholdet af en disciplinær foranstaltning mod et fortsat medlem registreres.

Registertilsynet anførte afslutningsvis, at der ikke ville være noget til hinder for, at akterne i udmeldelses-, eksklusions- og disciplinærsager blev udleveret til den pågældende og eventuelt blev krævet forevist ved anmodning om genoptagelse eller til brug for trossamfundets stillingtagen til en (fornyet) tildeling af tillidshverv.De meddelte pålæg blev efterkommet af trossamfundet inden udløbet af den af tilsynet fastsatte frist.

(* 1) Registertilsynets Årsberetning 1992 side 75.

Udtalt, at et trossamfunds registrering af oplysninger dels i de lokale menigheder og dels på dets landskontor om ekskluderede og udmeldte personer og om personer, mod hvem der var truffet disciplinære foranstaltninger, måtte - uanset at omfanget af registrerede personer i visse menigheder var begrænset - anses for at være et register i lov om private registres forstand. Endvidere udtalt, at denne af trossamfundet udøvede registreringspraksis i forbindelse med udmeldelses-, eksklusions- og disciplinærsager ikke kunne antages at være lovlig efter lovens § 3, stk. 1 og 2, hvorfor man meddelte pålæg om, at disse oplysninger skulle slettes, ligesom de ikke fremover måtte registreres. Dog kunne en registrering, der udelukkende indeholdt identifikationsoplysninger om ekskluderede medlemmer samt datoen for eksklusionen, fortsat finde sted, ligesom selve oplysningen om indholdet af en disciplinær foranstaltning mod et fortsat medlem kunne registreres.