Legislator Case Law & Legislation
W19921106325 DK

Konkurs, navneændring (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Endelig adm. afgørelse 1992 11063 Historic

Konkurs, navneændring (* 1)

I beretningsåret klagede et aktieselskab til Registertilsynet, fordi det navn, som selskabet netop havde købt rettighederne til, var registreret i et kreditoplysningsbureau i forbindelse med offentliggørelsen i Statstidende af det sælgende selskabs konkurs.

Det fremgik af sagen, at dette senere konkursramte selskab i forbindelse med salget af sit navn til klageren ved en generalforsamlingsbeslutning af 2.december 1991 ændrede navn.

Ved dekret af 30. januar 1992 blev selskabet taget under konkursbehandling. Den 4. februar 1992 blev den tidligere vedtagne navneændring registeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den 5. februar 1992 blev konkursen bekendtgjort i Statstidende med bemærkning om, at selskabet var under navneændring.

Samme dag blev selskabet på grundlag af bekendtgørelsen i Statstidende registreret i kreditoplysningsbureauets register.

Klageren anmodede herefter bureauet om at ændre selskabsnavnet i registreringen til det konkursramte selskabs nye navn, idet registreringen under det tidligere navn, som klageren nu besad rettighederne til, svækkede klagerens kreditværdighed, bl.a. fordi klageren havde samme adresse som det konkursramte selskab.

Kreditoplysningsbureauet ønskede imidlertid ikke at ændre navnet i registreringen under henvisning til, at registreringen var foretaget på baggrund af oplysninger i Statstidende. Bureauet meddelte i den forbindelse, at registreringen fra oprettelsestidspunktet var tilføjet teksten »under navneændring til .......«, og at det konkursramte selskabs A/S-nr. ligeledes blev oplyst til abonnenter, der foretog søgning.

Registertilsynet fandt på det foreliggende grundlag ikke anledning til at udtale kritik af den af kreditoplysningsbureauet foretagne registrering af det konkursramte selskab med angivelse af dets oprindelige navn samt med oplysning om, at selskabet var under navneændring, idet dette var i overensstemmelse med det i Statstidende meddelte.

Registertilsynet fandt imidlertid under henvisning til, at navneændringen blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 4. februar 1992, at registrering i bureauets register burde ændres til det konkursramte selskabs nye navn, idet dette var selskabets rette navn på registreringstidspunktet.

Endelig adm. afgørelse 1992 11063 Historic

(* 1) Registertilsynets Årsberetning 1992 side 115.

Endelig adm. afgørelse 1992 11063 Historic

Ikke fundet anledning til at udtale kritik af et kreditoplysningsbureaus registrering af et konkursramt selskab med angivelse af dets oprindelige navn samt oplysning om, at selskabet var under navneændring, idet dette var i overensstemmelse med det i Statstidende meddelte.

Imidlertid fundet, under henvisning til at navneændring blev registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dagen før registreringen i bureauets register, at registreringen hos kreditoplysningsbureauet burde ændres i overensstemmelse hermed, idet det ændrede selskabsnavn var det konkursramte selskabs rette navn på registreringstidspunktet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →